Aktiv eller passiv investeringsfond? Her er eksperternes råd

Du skal være opmærksom på fondens størrelse, dens overlevelseschancer og omkostninger, når du vælger, hvordan du vil investere dine penge.

Det er vigtigt at tjekke, hvor stor en investeringsforening er, før du sætter dine penge i den. Foto: Shahzaib Akber/EPA/Ritzau Scanpix  Fold sammen
Læs mere

Efter at have domineret det danske investeringsmarked i årtier er de aktive investeringsforeninger ved at falde i unåde hos investorerne, der de seneste år har foretrukket at smide pengene i de såkaldte passive produkter, som indeksfonde og ETFer.

I 2018 købte danskerne passive aktiefonde for 20,9 mia. kroner, en klar overvægt i forhold til de aktivt forvaltede aktiefonde, der »kun« tiltrak 7,2 mia kroner, ifølge data fra Nationalbanken.

Om man skal følge trenden og hoppe med på den passive bølge, kan være svært for private investorer at gennemskue, og for flere professionelle er det nærmest et spørgsmål om religion. Der er en del undersøgelser, der viser, at de aktivt forvaltede fonde de seneste år ikke har været de høje gebyrer værd, fordi de fleste ikke kan slå det brede marked.

Derfor anbefaler den uafhængige økonom og forfatter Thomas Peter Clausen, at man som privat investor sparer de høje årlige omkostninger og i stedet sætter opsparingen i indeksfonde. Det kan for eksempel være Sparindex eller den nye C25 ETF, der blev noteret på fondsbørsen i februar. Han har netop lavet en undersøgelse af de danske investeringsforeninger og konkluderet, at langt de fleste aktive fonde underperformer og ikke kan tjene de ekstra omkostninger hjem.

Er man ikke helt klar til at slippe de aktive forvaltere, foreslår han en kombination, hvor man sætter 80 pct. i en indeksfond og 20 pct. i en aktiv fond. På den måde sparer man penge på de årlige gebyrer, samtidig med at man kan »skygge« afkastet i de aktive fonde. Clausen forklarer, at mange af de aktive investeringsforeninger alligevel har 80-90 pct. de samme aktier som et indeks, så der er ingen grund til, at man betaler en forvalter for at placere alle sine penge der.

»Der er nogle krav til, hvilken aktiv fond du skal vælge. Den skal være så uafhængig af indeksfonden som muligt, så du på den måde får 20 pct., der er rent aktivt,« siger han. »Man kan spare op mod 1,5 pct i omkostninger om året ved at lave den her omlægning. Det svarer til 1,5 pct. i gratis afkast.«

Han bruger en kombination med 80 pct. i Sparindexs C25 fond og 20 pct. i BLS Invest Danske Aktier som et eksempel på en omlægning, der fungerer godt.

Selskab Kurs Ændr. %

Ud over afkast skal man også overveje, hvor længe en fond kan overleve. Det internationale fond-ratingbureau Morningstar skriver i en rapport, at en af de største årsager til, at aktive fonde fejler, er, at de simpelthen forsvinder. Når man sammenligner »dødeligheden« mellem de to typer fonde, har aktive den laveste overlevelseschance, og de bliver ofte lukket på grund af en dårlig præstation.

»For private investorer vil jeg anbefale, at man kigger på fondens størrelse, både når man vælger aktive og passive. Hvis man overvejer en fond med under en milliard danske kroner under forvaltning, skal man være forsigtig og virkelig undersøge, om den aktive forvalter tilbyder noget ekstra værdi. Ved at være sikker på, at fonden faktisk eksisterer i fremtiden, har du allerede i høj grad forbedret dine chancer for succes,« siger Thomas Furuseth, analytiker hos Morningstar.

Han forklarer, at der med indeksfonde også er en tendens til, at »vinderen tager det hele.«

»Derfor kan det være bedst at vælge den største og den billigste indeksfond tilgængelig for dig. Det er ikke et nemt råd at give, for hvis alle følger det, ville det gøre problemet større. Men som en lille privatinvestor bliver du nødt til at kontrollere, hvad du kan.«