Nu betaler boligejere af på gælden – laveste niveau af afdragsfrie lån i 11 år

Stadig flere danske boligejere vælger at betale afdrag på deres realkreditlån, og nu er andelen af boligejere med afdragsfrie lån faldet til det laveste niveau i mere end 11 år

Pengeinstitutternes brancheorganisation, Finans Danmark, fører statistik over alle danske realkreditlån. Deres opgørelse fra første kvartal viser, at tendensen med en øget afbetaling på lånene fortsætter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Realkreditlån med afdrag og en fast rente i resten af lånets levetid er i begyndelsen af 2019 i stigende grad blevet populært hos danske boligejere.

Danske boligejere har i dag realkreditlån med afdrag for 885 mia. kr., og det er 61 mia. kr. mere end for blot et år siden.

Andelen af boligejere med afdragsfrie lån er dermed faldet til det laveste niveau i mere end 11 år ifølge tal fra pengeinstitutternes brancheorganisation, Finans Danmarks Udlånsstatistik for 1. kvartal 2019.

Der har de seneste år været en klar tendens til, at danskerne i højere vælger at betale af på deres realkreditlån. I samme periode er danskernes realkreditlån med fast rente steget med 49 mia. kr.

»Boligejere tager i stigende grad realkreditlån, hvor de løbende betaler af på deres gæld og kender renten gennem hele lånets løbetid. Det skyldes blandt andet de meget lave renter, som man med et fastforrentet lån kan få glæde af mange år frem, og som også giver plads til, at der kan betales mere af på gælden. Samtidig har de nye låneregler fra 2018 været med til at begrænse nogle boligkøberes adgang til lån med variabel rente og afdragsfrihed,« siger Peter Jayaswal, direktør for realkredit- og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

Ikke set siden før finanskrisen

Derudover er den samlede mængde af realkreditlån med afdragsfrihed og rentebinding op til og med et år faldet 48 pct., siden den toppede i 2012.

Der findes cirka 1,4 mio. boligejere med realkreditlån, og i dag er 630.000 af dem uden afdrag. Da tallet var højest i midten af 2012 var 791.000 af lånene uden afdrag. Alene det seneste år er antallet af boligejere, der er gået i gang med at afdrage, steget med ca. 34.000.

»Det er over 11 år siden, at andelen af afdragsfrie lån var lige så lav, som den er i dag,« konstaterer Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit.

»Udviklingen skal forklares med de lave renter, der gør det nemmere for boligejerne at komme i gang med at afdrage, og med at mange af de realkreditlån, der blev udstedt i slutningen af 00erne, havde en afdragsfri periode på ti år, som nu udløber i stor stil. Sidstnævnte har været en oplagt anledning for boligejerne til at overveje, om de fortsat har behov for et lån uden afdrag, eller om det er nu, de skal i gang med at nedbringe deres gæld. Og rigtigt mange boligejere har valgt den hårde løsning,« udtaler hun.

Ifølge beregninger fra Nordea Kredit ligger den månedlige ydelse efter skat på 3.590 kr. på et 30-årigt fastforrentet lån på en million kr. Hvis lånet derimod er uden afdrag, ligger den månedlige ydelse på 1.570 kr.

Boligejere, der vælger at afdrage, skal derfor finde 2.020 kr. mere på budgettet hver måned pr. lånt million. Er der tale om et F3-lån, udgør ydelsen 3.500 kr. om måneden efter skat pr. lånt million, hvis lånet er med afdrag, og 790 kr. hvis lånet er uden afdrag. Det er en forskel på 2.710, der skal ganges op, hvis der er tale om et stort lån.

»Boligejerne ved godt, at al gæld nu engang skal afdrages på et eller andet tidspunkt, og at et afdrag i dag betyder en lavere ydelse i morgen som følge af den faldende restgæld. Samtidig ved boligejerne også godt, at det er fornuftigt at barbere gælden ned, mens man stadig går på arbejde, så man ikke risikerer at sidde med en uforholdsvis høj ydelse den dag, man går på pension,« udtaler Lise Nytoft Bergmann.