Er aktiv forvaltning pengene værd – eller får du mere ud af at kaste en dartpil?

Debatten mellem aktive og passive investeringsforeninger har raset længe. Nu viser et omfattende studie af danske fonde, at de aktivt forvaltede fonde ikke er de ekstra omkostninger værd, og at man som privatinvestor er bedre tjent med at sætte pengene i en indeksfond.

Skal du investere i en aktivt forvaltet investeringsforening eller sætte pengene i en indeksfond? Flere undersøgelser peger på det sidste.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Spencer Platt/AFP/Ritzau Scanpix

Skal du sætte dine penge i investeringsforeninger hos aktive forvaltere, eller skal du hellere kaste dem efter »passive« produkter som indeksfonde?

Den debat har længe raset i finanssektoren, og for private investorer kan det være svært at gennemskue, hvor man høster det største afkast. De aktivt forvaltede fonde er nemlig væsentligt dyrere i årlige omkostninger, men lokker med en større gevinst, fordi der sidder eksperter og nøje sammensætter en portefølje af aktier, de regner med kan slå det brede marked. Passive investeringer har omvendt ingen til at udvælge de enkelte papirer og følger »bare« et underliggende aktiv som for eksempel et aktieindeks.

Men er de aktive fonde så de højere omkostninger værd?

Ifølge en række nye studier er svaret entydigt nej – både når man kigger på Danmark, Europa og globalt.

Læs: Danske investeringsforeninger får klø af markedet i USA og Europa

»De professionelle er over en bred kam ikke i stand til at udnytte deres ekspertviden og kan ikke slå en privat investor, der kaster en dartpil. Du skal bare kaste 20 eller 25 dartpile, så har du nøjagtigt det samme resultat som en professionel, der sammensætter en fond,« siger den uafhængige økonom og forfatter Thomas Peter Clausen, der netop har lavet et omfattende studie af danske fonde for investeringsportalen Invested.dk.

Selskab Kurs Ændr. %

Hans studie dækker 1.704 dansknoterede, aktivt forvaltede fonde, hvorfra han har valgt 275 til en stikprøveundersøgelse af deres præstationer over de seneste ti år. Og hans konklusioner er slående.

For det første viser undersøgelsen, at aktive forvaltere ikke er bedre end de passive, og at de i gennemsnit ikke kan slå det brede, sammenlignelige marked efter omkostninger. For det andet er der en klar overvægt af aktive fonde, der underperformer, og kun 3,5 pct. af de aktive investeringsforeninger slår det bredere, sammenlignelige marked.

»Vores studie understøtter den internationale forskning på området, der entydigt viser, at aktiv forvaltning ikke er i investorernes interesse,« siger Thomas Peter Clausen.

Hos det internationale fondratingbureau Morningstar har man nået samme konklusion. Deres seneste rapport om aktiv-passiv-debatten, udgivet i februar, viser for eksempel, at inden for næsten alle investeringskategorier har de aktive fonde klaret sig dårligere end de tilsvarende indeksfonde på en et-, tre-, fem- og tiårs horisont. Kun én ud af ti aktivt forvaltede fonde for globale aktier har slået markedet inden for de seneste ti år.

Morningstar konkluderer yderligere, at passive fonde har større chance for at overleve på den lange bane.

»Overlevelsesraterne er positivt korreleret med chancerne for succes. En af de største årsager til aktive fondes fiasko er deres manglende evne til at overleve, hvilket ofte er en konsekvens af dårlige resultater,« skriver Morningstar i deres rapport.

5.000 kroner dyrere om året

Forskellen i årlige omkostninger mellem aktive og passive fonde ligger ofte på omkring ét procentpoint, hvor for eksempel en indeksfond koster 0,5 pct. i gebyrer og et aktivt forvaltet produkt koster 1,5 pct. Det lyder måske ikke af meget, men hvis du har investeret en halv million, er forskellen 5.000 kroner om året. Du skal altså have et merafkast på 5.000 kroner om året for bare at dække de ekstra omkostninger forbundet med en aktiv fond.

Det kan man se ved at gå ind på Finans Danmarks hjemmeside, hvor aktivt forvaltede fonde på danske aktier (med rådgivning) har en omkostningsprocent (ÅOP) svingende omkring 1,5 pct., mens den passive fond Sparinvest Index C25 har en ÅOP på 0,6 pct.

Forbrugerrådet Tænk kom sidste år med en beregning, der viste, at bare et enkelt procentpoint i ekstra omkostninger på en pensionsordning kan betyde, at man bliver nødt til at blive fire år mere på arbejdsmarkedet for at få den samme pension udbetalt.

Man skal dog huske ikke kun at fokusere på forskellen i afkast mellem de aktive og passive fonde, siger Kåre Valgreen, chefkonsulent i Investering & Opsparing hos Finans Danmark, som er investeringsforeningers brancheorganisation. De ekstra omkostninger hos de aktive forvaltere giver nemlig også adgang til værdifuld investeringsrådgivning, som de passive produkter ikke tilbyder.

»Man skal være meget varsom med at sammenligne aktive og passive strategier på gennemsnitlige afkast. Der er tale om produkter med meget forskellige karakteristika og i særdeleshed også inden for de aktive strategier. De performer derfor forskelligt under forskellige markedsforhold,« siger han.

Ti år siden, aktive »vandt« over passive

I perioder med større markedsuro har de aktive fonde haft en tendens til at klare sig bedre. Data fra investeringsbanken Jefferies, der dækker alle amerikanske fonde, viser, at de aktive forvaltere har »vundet« over de passive i de turbulente år 2000-2001 (IT-boblen), 2007 (starten på finanskrisen) og i 2009 (kæmpe global recession).

Men siden da har størstedelen af aktive investeringsforeninger i USA underperformet på deres respektive markeder i alle 10 år. I 2018 slog kun 42 pct. af de aktive fonde i USA det brede marked og klarede sig i gennemsnit 0,3 pct. dårligere. Data op til slutningen af februar i år viser, at den samme trend fortsætter i 2019.

Jefferies havde selv forventet, at bøtten ville vende i 2018, men blev overrasket over, at de passive produkter blev ved med at være de bedste.

»Vores optimistiske syn på aktive forvaltere er blevet rystet, og vi tror nu, at det er svært for de aktive at vinde,« skriver banken i en rapport.

»Hvis de aktive skal outperforme, bliver vi nødt til at se en stigning i markedsvolatiliteten,« lyder det videre i rapporten.