Danske investeringsforeninger får klø af markedet i USA og Europa

En række investeringsforeninger med fokus på amerikanske og europæiske aktier får klø af markedet – både i 2018 og over en længere årrække. Det havde været en bedre forretning simpelthen at investere i et indeks over samtlige aktier frem for at forsøge at finde dem, der giver mest i afkast. Det skyldes blandt andet omkostninger, som investeringsforeningerne netop nu skal lægge frem for første gang.

Det er svært for investeringsforeningerne at slå et indeks over det generelle aktiemarked i USA og i Europa. Arkivfoto: Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Der har været betydeligt mere at tjene ved simpelthen at investere i et bredt indeks over aktier i både USA og Europa – både i 2018 og over en længere årrække – end at investere i de danske fonde, der aktivt forsøger at finde et højere afkast.

Det skyldes især de højere omkostninger i de aktivt forvaltede fonde, som i år for første gang skal vises frem i årsopgørelserne til kunderne.

Sidste år formåede medianen af 12 danske investeringsforeninger med fokus på amerikanske aktier kun at skabe et afkast på minus 3,8 procent mens et generelt indeks over de amerikanske aktier stort set endte på nul. Tilsvarende gik det for investeringsforeningernes 17 fonde med fokus udelukkende på europæiske aktier. Medianen af dem endte på minus 12,47 procent, mens markedet generelt fik et afkast på minus 10,37 procent.

Netop når der er beregnet en median af afkastene, er de største tab ikke medregnet. De kommer for det amerikanske markeds vedkommende fra et minus på godt 22 procent i Lægernes Invest USA, og for de europæiske papirers vedkommende fra Nordea Invest Europa, der endte med minus 19,4 procent. Lægernes Pension har reageret ved at skifte den eksterne aktive forvalter ud med en anden, passiv forvalter, forklarer investeringsdirektør Søren Nielsen.

»Første halvår var ikke tilfredsstillende, og hen over sommeren traf vi en beslutning om at gå fra aktiv til passiv forvaltning. Vi synes, at de kredsede ud og ind af for mange af de samme aktier og temaer, og de endte med for stærk koncentration i nogle bestemte aktier. Det kan ske, at en forvalter forelsker sig i nogle bestemte aktier, og vi fik ikke en tilfredsstillende forklaring,« siger Søren Nielsen.

Fonden beholder det samme navn og indpakning for at gøre udskiftningen så billigt som muligt for kunderne.

I Nordea Invest er det adm. direktør Eric Pedersen, der må ærgre sig over det lave afkast.

»Nordea Invest Europa-fonden har haft et møgår, og det er ærgerligt, for den har gjort det rigtig godt i de tre foregående år. Det har været et svært år, hvor tingene har været drevet af andre ting, end de sædvanlige, hvor man normalt kan danne sig en mening ud fra en virksomheds indtjening, placering i markedet osv.,« siger Eric Pedersen.

Systematisk underafkast

Men det er ikke kun i 2018, fonde med fokus på USA og Europa har svært ved at slå et indeks over alle aktier. En opgørelse helt tilbage til 2000 viser en nærmest systematisk underafkast bortset fra et par år, når medianen af de aktive fonde beregnes i forhold til MSCI-indekset. Professor Carsten Tanggaard, formand for Penge- og Pensionspanelet, er da heller ikke i tvivl om, at aktiv forvaltning sjældent betaler sig.

»På grund af omkostningerne er passiv forvaltning bedre end aktiv forvaltning – der er et væld af akademiske papirer, der konkluderer det. Der er selvfølgelig nogle forbehold, men de omkostninger, der er ved aktive fonde, er så store, at jeg ikke tror på, at det kan være en fordel,« siger han.

Netop i disse uger udsendes der årsopgørelser til kunder i investeringerforeninger, der for første gang skal indeholde de samlede omkostninger ved investeringen. Men Carsten Tanggaard tror ikke, det får stor effekt på kundernes adfærd.

»Jeg tror ikke, det får stor effekt, medmindre nogle banker markedsfører omkostningerne. Ellers tror jeg ikke, der sker noget bortset måske for de mest aktive investorer, der følger deres penge tæt,« siger han.

Indeksagtig fond

I Nordea kan banken ikke længere anbefale USA-fonden men må i stedet pege på en fond fra JP Morgan. Men Eric Pedersen peger på, at Nordea Invest har lagt nye fonde på hylderne, som han kalder »indeksagtige produkter« til en lavere pris end de aktivt forvaltede fonde.

For det amerikanske markeds vedkommende hedder fonden North America Enhanced, men den har heller ikke haft et heldigt 2018. På et år har den præsteret et minus på 3,2 procent, mens den målestok, som Nordea Invest selv angiver, har haft et afkast på 0,32 procent.

De fleste forvaltere får flere og flere passive produkter i sortimentet. Men bevægelsen mod passive investeringer går langsomt fra seks procent i indeksfonde i 2012 til næsten 14 procent i 2018.

»Et bud på årsagen kan være, at det har noget at gøre med rådgivningen, man får i de fleste pengeinstitutter. Den går på, at man skal købe en aktiv fond, for det er dem, bankerne tjener flest penge på. De fleste danske kunder gør, som de får besked på af banken. Og bankerne giver de tvivlsomme råd, fordi de har en større indtjening på dem,« siger Carsten Tanggaard.

Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør og rådgiver i kapitalforvalteren Miranova, er stor tilhænger af passive investeringer.

»Hvis jeg som investor skal vælge mellem aktive og passive fonde, så vil der med de underafkast, de præsterer i aktive fonde, være rigeligt med råd til rådgivning – hvis det er det, der er argumentet for de højere omkostninger. Det er hamrende svært at slå markedet med så høje omkostninger, som aktive aktiefonde typisk har. Så jeg synes, det er et indlysende valg,« siger han.