Danskernes forbrug trumfer i Norden i coronakrisen – Vi har to stærke kort på hånden

Nye tal viser, at danskernes privatforbrug er dykket med to procent under coronakrisen, hvilket er en del mindre end tabet i både Sverige, Norge og Finland. Økonomer fremhæver især et bestemt krisemiddel som årsag.

Trods nedlukning har det danske privatforbrug klaret sig bedre gennem 2020, end det er tilfældet i tre af vores nordiske nabolande. Udbetalingen af de indefrosne feriepenge er en del af årsagen, som også bunder i, at danske familier var velpolstrede, da krisen ramte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den danske økonomi klarer sig langt bedre end ventet gennem coronakrisen og har kun oplevet en mindre nedgang i BNP. Nu viser nye tal, at danskernes forbrug klarer sig bedre gennem krisen, end det er tilfældet for forbruget i Norge, Sverige og Finland.

Det til trods for, at den danske økonomi under krisen har været mere lukket end først og fremmest den svenske, men i nogle perioder også mere end den norske. Den danske regering har haft et kriseværktøj i baghånden, som regeringerne i Sverige, Norge og Finland ikke har haft, og det er feriepengene.

Økonomer fremhæver dog også andre årsager til udviklingen.

Det er cheføkonom i fagforbundet 3F Frederik I. Pedersen, der har foretaget en sammenligning af forbruget i de nordiske lande i 2020. Der har været fald i både Danmark, Norge, Sverige og Finland i coronakrisen, men herhjemme har dykket været mindst.

Frederik I. Pedersen, cheføkonom i 3F

»I Danmark har vi haft en relativ hård nedlukning sammenlignet med de øvrige nordiske lande. I dette lys er det selvfølgelig stærkt overraskende, at vi er »nordiske mestre«.«


»Vi har klaret os relativt godt, når det gælder det private forbrug. I Danmark har vi haft en relativ hård nedlukning sammenlignet med situationen i de øvrige nordiske lande, og i det lys er det selvfølgelig stærkt overraskende, at vi er »nordiske mestre« med det mindste fald i det private forbrug,« siger Frederik I. Pedersen.

»Det er således sygdommen i højere grad end nedlukningen, der påvirker økonomien,« siger Frederik I. Pedersen og fremhæver, at overvismanden, professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard, flere gange har fremhævet, at »Når vi hoster, så falder forbruget«.

Det afgørende element

Det er Danmarks Statistik, der onsdag fremlagde nye tal for udviklingen i den danske økonomi for 2020. Tallene viser, at dansk økonomi foreløbig har klaret sig bedre gennem krisen end ventet, og det skyldes ikke mindst det private forbrug.

Det private forbrug i Danmark dykkede i 2020 med to procent. I Norge faldt det med næsten otte procent, mens der i Finland og Sverige var tale om en nedgang på op mod fem procent.

Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen følger privatforbruget tæt. Han er ikke i tvivl om årsagen til, at vi har klaret os bedre end i de øvrige nordiske lande.

»Vi har haft en nedgang i det private forbrug, der var mindre end ventet, og det er en imponerende udvikling. Når vi har klaret os så godt, skyldes det ikke mindst udbetalingen af feriepengene. De kom til udbetaling i efteråret og var en stor hjælp til privatforbruget,« siger Helge J. Pedersen.

»Feriepengene er meget afgørende. Det er ikke en ordning, man har haft andre steder. Det er helt unikt, at man har fået en sådan udbetaling af en engangsindtægt, som jo skyldes, at vi har ændret ferieloven,« siger Helge J. Pedersen:

»Uden feriepengene ville vi have haft en udvikling, der i højere grad ville ligne udviklingen i andre lande,« siger Helge J. Pedersen.

Meget velpolstrede

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted er enig i feriepengenes betydning, men fremhæver også en anden årsag til, at privatforbrug er kommet gennem krisen uden alt for store skrammer.

»Der er ingen tvivl om, at feriepengene har været med til at give forbruget et ekstra boost, men det er også vigtigt at påpege, at forbrugerne forud for krisen var meget sparsommelige,« siger Erik Bjørsted.

»Husholdningerne var godt polstrede op til krisen, og det har gjort det betydeligt lettere at få forbruget op i omdrejninger,« siger Erik Bjørsted. Han fremhæver, at vi forud for andre kriser ofte har set forbrugerne gå forbrugsamok, når det gik godt i økonomien.

»Når krisen så ramte var de økonomiske tømmermænd større, men denne gang havde forbrugerne ikke kastet sig ud i en vild forbrugsfest. Derfor er de økonomiske tømmermænd denne gang ikke så store, som de for eksempel var det efter finanskrisen,« forklarer Erik Bjørsted.

Frederik I. Pedersen er enig i feriepengenes betydning, men påpeger samtidig, at man i de øvrige nordiske lande også har haft tiltag til at understøtte det private forbrug.

I Sverige har man eksempelvis haft et tillæg til dagpengene på 25 procent i de første 100 ledighedsdage, fremhæver Frederik I. Pedersen.