Nu kan du snart få de sidste feriepenge

Feriepenge for omkring 56 milliarder kroner er på vej ud til danskerne. Beregninger fra Nordea viser, at det kan være med til at løfte forbruget med 20 milliarder kroner og give 14.000 job.

Barer og restauranter er lukkede, men rigtig mange håber, at det snart bliver ændret. Folketinget har lige vedtaget, at danskerne kan få de sidste indefrosne feriepenge udbetalt sandsynligvis fra lige efter påske. Spørgsmålet er, hvor mange af pengene eksempelvis barer og restauranter kan nå at få glæde af. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Har du lyst til at få nogle ekstra penge at gøre godt med efter påske? Det kan blive muligt for de mange tusinde danskere, der vil hæve de sidste indefrosne feriepenge. Tirsdag eftermiddag vedtog Folketinget det endelige forslag om muligheden for udbetalingen af de resterende feriepenge.

Den ekstraordinære udbetaling af feriepengene er et led i regeringens store krisehjælp til danskerne og den danske økonomi under pandemien. Det er en hjælp, der gerne skal give mange tusinde nye job. Spørgsmålet er bare, i hvilket omfang de mange milliarder kommer til at hjælpe de mest trængte brancher.

Hvis det går efter planen, vil danskerne i slutningen af marts kunne bede om at få deres feriepenge udbetalt. Herefter er det meningen, at feriepengene skal begynde at komme til udbetaling lige efter påske. For erhvervslivet og økonomien er det derfor afgørende, hvilke brancher der har åbent til den tid.

»Det præcise tidspunkt er endnu ikke fastlagt, men det forventes fortsat, at der vil kunne søges om feriemidlerne inden for de næste par uger. Man vil kunne bestille sine feriepenge frem til den 31. maj,« oplyser Beskæftigelsesministeriet

I oktober sidste år kunne man hæve de første tre ugers indefrosne feriepenge, og det gav et gevaldigt skub til forbruget.

»Ingen tvivl om at detailbranchen også får et løft her i anden omgang med feriepengene, omend jeg ikke forventer, at det bliver helt så stort som i efteråret, hvor det slog alle rekorder. Men jeg forventer langtfra, at det er ligegyldigt, hvordan udbetalingen times i forhold til genåbningen,« siger privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank,

»For en stor del af danskerne brænder pengene i lommerne, og de brancher, der er åbne, når pengene udbetales, vil uden tvivl få større gavn af dem.«


»For en stor del af danskerne brænder pengene i lommerne, og de brancher, der er åbne, når pengene udbetales, vil uden tvivl få større gavn af dem end brancher, der åbner uger eller måneder senere,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Milliarder i udsigt

Ifølge en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet har danskerne samlet set 56 milliarder kroner til gode i feriepenge i denne omgang. Det er før skat.

I alt hævede danskerne omkring 52 milliarder kroner før skat, da man i efteråret kunne hæve de første uger af de indefrosne feriepenge.

Hvis man ikke hævede feriepengene i efteråret, vil man kunne få udbetalt alle fem uger i denne omgang. Hvis man vælger at lade pengene stå, vil man få dem udbetalt, når man går på pension.

Som beskrevet flere gange i Berlingske er der flere forhold, den enkelte skal tage stilling til for at finde ud af, om det kan betale sig at hæve feriepengene. Et af de afgørende forhold er skatten og ikke mindst, om man betaler topskat.

Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer fremhæver, at erfaringerne fra udbetalingen af de første tre ugers feriepenge i efteråret viser, at cirka 80 procent af feriepengene vil blive udbetalt.

»Dermed er der udsigt til, at der bliver udbetalt cirka 36 milliarder kroner svarende til cirka 11.500 kroner efter skat pr. lønmodtager. Det svarer nogenlunde til feriepengene for en gennemsnitlig lønmodtager med en månedsløn på 35.000 kroner,« fremhæver Tore Stramer i en kommentar.

Louise Aggerstrøm Hansen mener, at selvom nogle danskere måske hæver feriepengene uden at ville bruge dem, er det alligevel en fordel for dansk økonomi.

»Jeg forventer, at omtrent lige så mange danskere vælger at få de sidste feriepenge, som det var tilfældet i oktober. Bare fordi flere af pengene bliver sat til side til opsparing, er det ikke det samme, som at de ikke kommer økonomien til gode,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»En del vil nok vælge at se tiden an og bruge dem hen ad vejen, når genåbningen er længere fremme,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

De største abstinenser

I lighed med Danske Bank følger Nordea også danskernes privatforbrug tæt under coronakrisen. Nordea har beregnet, at det kan løfte det private forbrug med næsten 20 milliarder kroner, hvis der kommer godt 42 milliarder kroner ud til danskerne i feriepenge før skat.

Det er under antagelsen om, at 80 procent af de udbetalte feriepenge vil gå til forbrug. Hvis det holder, vil feriepengene øge landets samlede produktion i form af BNP med 20 milliarder kroner, og der vil blive skabt knap nye 14.000 job.

»Feriepengene kommer til at give en god yderligere buffer til opsvinget i dansk økonomi. Det kan løfte væksten her i andet kvartal, hvis pengene bliver brugt i stort omfang. Det allerbedste ville være, hvis pengene kan blive kanaliseret over til de brancher, der har størst problemer,« siger cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen.

»Det kan være en tur på restaurant, et ferieophold eller på festival, når det bliver muligt,« siger han.

Han fremhæver i lighed med Louise Aggerstrøm Hansen, at da den første runde af feriepenge kom til udbetalingen i efteråret, gav det forbruget et ganske solidt boost.

Han mener, at det ekstra forbrug i efteråret rent faktisk kan være en hjælp til de trængte brancher, der ikke har lov til at åbne lige efter påske.

»Hvis der er er nogle, som vil bruge feriepengene til at købe et nyt skur til haven eller nye vinduer, så er det det. Men det er spørgsmålet, hvor mange flere penge danskerne vil bruge på ny elektronik eller møbler. Jeg tror, at der, hvor der er de største forbrugsabstinenser, er i forhold til oplevelser,« siger Helge J. Pedersen.

»Der kan være nogen, som vælger at hæve pengene, og herefter lægger dem til side til senere,« siger Helge J. Pedersen.