I slutningen af april lyder det helt store startskud for den danske økonomi. Til den tid er vi allerede begyndt at gå til frisør, men 21. april åbner de største indkøbscentre og stormagasiner, og i begyndelsen af maj kan eksempelvis restauranter også slå dørene op for indendørsservering.
Dermed kan foråret blive et af de bedste for den danske økonomi i mange år efter en stor nedtur hen over vinteren, selv om der stadig hersker visse usikkerheder i forhold til den fulde genåbning og smittespredningen.