Man skal efterhånden bare tage en tur i det lokale supermarked, for at få håndfaste beviser på, at Danmark oplever tårnhøj inflation i øjeblikket.
Priserne på pasta og smør er eksempelvis steget med hhv. 24 og 20 procent det seneste år.
Er man nødsaget til at tanke bilen på vejen, får man endnu et vink med en vognstang. Priserne på benzin er steget med 31 procent det seneste år, mens dieselpriserne er steget med hele 44 procent.
Faktisk bliver næsten alt dyrere. Blandt de få undtagelser kan sko og frosne fisk nævnes.
Opsummeret er der dog stadig tale om generelle prisstigninger. Mandag kom det frem, at forbrugerprisindekset steg med 5,4 procent i marts måned sammenlignet med samme måned sidste år. Det er den højeste stigning siden maj 1985.
Det betyder, at danskernes købekraft mindskes. Ifølge cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre betyder det i kroner og ører, at en børnefamilie skal bruge op mod 25.000 kroner ekstra, for at opretholde det samme forbrug som for et år siden.
Rammer bredt
Det er dog ikke kun børnefamilier, som mærker inflationen presse pengepunge.
Ifølge en befolkningsundersøgelse, som Norstat har lavet for Dansk Erhverv, har 39 procent af borgerne oplevet et fald i deres rådighedsbeløb det seneste år.
Det svarer til, at en million husstande har et mindre rådighedsbeløb i dag end for et år siden. Rådighedsbeløbet er den del af ens løn, der er tilbage, når alle faste udgifter er betalt.
Det mindre rådighedsbeløb er et resultat af den stigende inflation, og at lønningerne ikke følger med i samme hastighed. Men med pres på arbejdsmarkedet og en høj beskæftigelse vil det være forventeligt, at lønningerne også kan komme til at stige:
»Vi har en forventning om, når vi kigger fremad, at lønvæksten bredt vil begynde at accelerere herhjemme,« sagde Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, til Ritzau i sidste uge.
Forudser fortsatte stigninger
Det er særligt prisen på energi, der driver inflationen op. Prisen på strøm er for eksempel steget med 45 procent det seneste år, og prisen på naturgas er steget med 86 procent.
Det får blandt andet Jeppe Juul Borre til at advare om, at inflationen kan komme til at ramme endnu bredere. Rekordmange virksomheder og butikker forventer nemlig, at de skal sætte priserne op i fremtiden.
»Baggrunden er, at det naturligvis ikke alene er forbrugerne, som oplever højere energipriser. Det gør virksomhederne også, og det kan få mange til at vælte en del af de højere omkostninger over på forbrugerne,« skriver Jeppe Juul Borre i en kommentar.
Det er næsten hver anden detailbutik, der forventer at hæve prisen inden for de kommende tre måneder. Mere specifikt er der tale om 70 procent af dagligvarebutikkerne, og for industrivirksomhederne forventer 38 procent af hæve priserne.
For servicevirksomhederne er det 18 procent af virksomhederne, der forventer at hæve priserne.
