Det er en krisepakke, som vil hjælpe de fattigste, men den vil ikke kunne stoppe det slag, som krigen i Ukraine vil give til den danske økonomi.
Det fremhæver cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen i en kommentar til, at regeringen med Mette Frederiksen i spidsen vil give 290.000 danskere pensionister en check på 5.000 kroner. Det er til de pensionister, der i forvejen modtager en ældrecheck.
Herudover er regeringen også parat med en skattefri check til førtidspensionister og et øget kørselsfradrag.
Mette Frederiksen bebudede allerede for nogle uger siden, at der ville komme ekstra hjælp til nogle danskere på grund af de stigende energipriser udover den varmecheck, som allerede er vedtaget.
»Der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange, der har fået en kæmpe ekstraregning efter Ruslands invasion i Ukraine. Det er en kraftig stigende varmeregning, og basale fødevarer er også steget i pris,« siger Helge J. Pedersen.
»Derfor forstår jeg godt, at der er et stort politisk pres for at hjælpe. En række EU-lande er allerede kommet med hjælp i form af blandt andet sænkede momssatser eller sænkede afgifter på energi,« siger Helge J. Pedersen og fremhæver, at man i nogle lande har lagt loft over, hvor meget energiselskaber må lægge oven i prisen.
»Svenskerne har lavet en hjælpepakke, der skal hjælpe familier, som pendler meget. Det er ikke usædvanligt med hjælp, når vi ser på andre europæiske lande, så jeg mener faktisk, at vores regeringen har tøvet,« siger Helge J. Pedersen.
Han påpeger, at det er et politisk spørgsmål, hvem man i sidste ende vil hjælpe.
»Der er en gruppe i samfundet, der bliver hårdt ramt lige nu, og det er dem, som bliver hjulpet. Det er regeringens måde at føre fordelingspolitik på,« siger Helge J. Pedersen.
Krisepakker under corona
Den kraftigt stigende inflation har ramt den danske økonomi på et tidspunkt, hvor vi ellers havde fuld fart ud af coronakrisen. Beskæftigelsen er rekordhøj, og ledigheden er dykket kraftigt. Spørgsmålet er nu, i hvilket omfang krigen i Ukraine og den øgede inflation vil bremse den udvikling.
Selvom regeringen ifølge Dagbladet Børsen med hjælpepakken lægger op til at bruge tre milliarder kroner, vil pakken ikke kunne forhindre den opbremsning, vi får fra krigen i Ukraine.
»Der er ingen tvivl om, at vi med krigen i Ukraine går ind i en periode med lavere vækst, end vi ellers ville have haft. Det er en lille hjælp, regeringen kommer med, men tilbageslaget fra krigen vil i procenter være langt større end den hjælp, som regeringens pakke kan give,« siger Helge J. Pedersen
Han ser pakken fra regeringen som en forlængelse af krisepakkerne under coronakrisen, og han ser det ikke som noget problem, at regeringen vil finansiere pakken ved at øge underskuddet på de offentlige finanser.
Finansieringen af den nye hjælpepakke via et underskud på de offentlige finanser er blevet muligt, fordi finansminister Nicolai Wammen (S) vil fravige budgetloven for at finansiere modtagelsen af ukrainske flygtninge, militær hjælp til Ukraine og varmecheck til danskere presset af høje energipriser.
Den finansiering af varmechecken har dog fået kritik fra overvismanden og professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard. Han mener ikke, at varmechecken er en exceptionel udgift.
Venstre: En uskik at finansiere via større underskud
Regeringen skal i løbet af de kommende dage forhandle med de øvrige partier i Folketinget om den nye pakke.
I den sammenhæng mener Venstre ifølge Børsen, at det er en uskik, at regeringen vil finansiere pakken via større underskud. Mens De Radikale ikke mener, at pakken løser de store problemer, vi står overfor lige nu.
Cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen mener, at »det ikke er ansvarlig finanspolitik at uddele en ny ufinansieret check.
»Det risikerer at virke som benzin på bålet. Det vil sige checken vil øge efterspørgslen yderligere og dermed også øge kapacitets- og inflationspresset,« siger Mads Lundby Hansen.
Regeringen og en række partier har allerede vedtaget en varmecheck, der skal hjælpe de hårdest ramte borgere med at få betalt regningen for de stigende gaspriser.
Den akutte varmehjælp på 6.000 kroner udbetales automatisk til 419.000 borgere til august og september.
Hjælpen er målrettet husstande med en samlet indkomst under 650.000 kroner og som opvarmes af gasfyr eller fjernvarme baseret på naturgas.
