Bedre integration skal redde tidligere pension til Arne. Nu viser nye tal farlig udvikling

En analyse viser, at langtidsledigheden er steget kraftigt under coronakrisen. Det er i høj grad ikkevestlige indvandrere og efterkommere, som er blevet ramt og over en længere periode har mistet kontakten til arbejdsmarkedet.

Byggeriet har ikke været så hårdt ramt under coronakrisen, mens andre brancher, hvor der ligeledes arbejder mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere, har været hårdere ramt. Det kan være årsagen til, at en pludselig stigning i langtidsledigheden i høj grad er gået ud over ikkevestlige indvandrere. Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Regeringen trak stikket hjem i weekenden, og snart kan »Arne« komme på tidligere pension. Dette vil trække flere tusinde danskere ud af arbejdsmarkedet før tid, og derfor skal vi nu have flere flygtninge og indvandrere i arbejde, idet bedre integration skal være med til at erstatte det dyk i beskæftigelsen, som tidligere pension til »Arne« vil udløse.

En helt ny analyse viser nu en skræmmende udvikling på dette punkt under coronakrisen.

Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, der har udarbejdet analysen. I analysen kan man se, at langtidsledigheden under coronakrisen allerede er steget med 8.000 personer. Det er samlet set ikke mange personer, men der er tale om en stor stigning, der kommet på meget kort tid og på et meget tidligt tidspunkt i krisen.

Langtidsledigheden er i denne analyse defineret som personer, der har været ledige mere end 80 procent af året, og stigningen i ledigheden har ramt indvandrere fra ikkevestlige lande og efterkommere fra ikkevestlige lande langt hårdest. Dermed risikerer coronakrisen at slå en ellers god udvikling med en stadig bedre integration i stykker. En stigning i langtidsledigheden er en af de virkninger af coronakrisen, som helst ikke må bide sig fast.

Forskningsdirektør og professor ved Vive Torben Tranæs har forsket i integrationen på arbejdsmarkedet. Han understreger, at det ikke er underligt, at det i høj grad er ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere, der for alvor har mærket krisen.

»Bekymringen er, at nu gik det lige så godt, efter at det har taget ti år at indhente det, vi tabte under finanskrisen. Målt på ledighedsprocenten er det indvandrere fra ikkevestlige lande og deres efterkommere, der er hårdest ramt. Det er desværre forventeligt, når vi ser på, hvilke brancher som er ramt af coronakrisen. Og det er blandt andet brancher med mange indvandrere med lav uddannelse,« siger Torben Tranæs, som fremhæver, at coronakrisen på den korte bane bestemt ikke har gjort udfordringen med integrationen nemmere.

Det farlige er dog, at integrationen på længere sigt måske hellere ikke er blevet nemmere, for coronakrisen kan ændre på nogle af de måder, vi arbejder på, og dette kan ramme brancher og virksomheder, hvor mange ikkevestlige indvandrere har job.

Torben Tranæs, forskningsdirektør, Vive

»Hvis coronakrisen sætter sig som mindre efterspørgsel efter manuelt ufaglært arbejde, vil det ramme ikke-vestlige indvandrere særligt hårdt.«


»Hvis coronakrisen sætter sig som mindre efterspørgsel efter manuelt ufaglært arbejde, vil det ramme ikkevestlige indvandrere særligt hårdt. Det betyder, at udfordringen med at indsnævre det i forvejen store beskæftigelsesgab, de har til befolkningen i øvrigt, bliver større, men ikke nødvendigvis anderledes. Vi skal blive endnu bedre til at gøre det, vi ikke er så gode til i dag,« siger Torben Tranæs.

Svært at finde fodfæste

En bedre integration har været et mål for skiftende regeringer de seneste årtier. Torben Tranæs fremhæver, at Danmark fra midten af 1990erne og frem til finanskrisen havde en lang periode med fremskridt i beskæftigelsen for ikkevestlige indvandrere. Den udvikling slog finanskrisen ikke overraskende i stykker.

Integration på arbejdsmarkedet kan blandt andet måles via beskæftigelsesgraden. Den fortæller, hvor stor en andel af en befolkningsgruppe mellem 16 år og 64 år der er i arbejde. Ved indgangen til i år var beskæftigelsesgraden for ikkevestlige indvandrere steget til 53 procent, hvilket er højere end i årene op til finanskrisen. For efterkommere af ikkevestlige indvandrere var beskæftigelsesgraden kommet op på 57 procent, hvilket er næsten det samme som før finanskrisen.

GRAFIK

Stort hop i antal langtidsledige

Antallet af personer, som er langtidsledige, er vokset ganske pænt under coronakrisen.

Dette er dog stadig langt efter beskæftigelsesgraden for personer med dansk oprindelse. Den var på 73 procent ved åres begyndelse, og der er således fortsat et stort efterslæb, som bedre integration skal indhente.

Endnu ved ingen naturligt nok, om den højere langtidsledighed sætter sig i lavere beskæftigelse på længere sigt, men cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted påpeger, at risikoen er der.

»Coronakrisen har som så mange kriser før den været hård ved de grupper, som i forvejen har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Under opsvinget fik vi mange ikkevestlige indvandrere i arbejde, og vi fik også nedbragt langtidsledigheden markant, men desværre har coronakrisen sat en stopper for den positive udvikling, vi var inde i,« siger Erik Bjørsted.

Han fremhæver, at det hele ikke er tabt på gulvet.

»Lønmodtagerbeskæftigelsen for ikkevestlige indvandrere er stadigvæk højere, end den var, inden finanskrisen brød ud. Den stigende langtidsledighed blandt ikkevestlige indvandrere er dog noget, vi skal tage meget alvorligt. Langtidsledige er ikke så eftertragtede blandt arbejdsgiverne, og langtidsledige kan med tiden blive skubbet længere ud på kanten af arbejdsmarkedet,« siger Erik Bjørsted.

Cheføkonomen mener, at kræfterne blandt andet skal koncentreres om at skabe flere jobåbninger, så arbejdsløse hurtigere kommer ud af ledighedskøen. Herudover er det også vigtigt at se på aktiveringsindsats og opkvalificering.

Skal hjælpe kvinderne

I Dansk Arbejdsgiverforening fremhæver uddannelses- og integrationschef Jannik Bay, at coronakrisen har ramt bredt, og dette gør det sværere for nogle af dem, som har været på forsørgelse i lang tid, at få et job.

»Hvis man har været ude af arbejdsmarkedet i en længere periode, bliver det ikke just nemmere at få job i en kriseperiode. Vi kan vi se, at der desværre er en gruppe personer med ikkevestlig baggrund, som har været lang tid på forsørgelse. Det gælder ikke mindst kvinder,« siger Jannik Bay og påpeger, at vi har haft succes med at få flygtninge i arbejde.

GRAFIK

Integrationen udfordres af krisen

Andelen af personer i beskæftigelse for forskellige grupper af danskere. Der er tale om beskæftigelsesgraden, der viser, hvor stor en andel af personer mellem 16 år og 64 år der er i beskæftigelse.

»Derfor skal vi begynde at møde resten af den ikkevestlige gruppe på samme måde, som virker for flygtningegruppen. De skal behandles som jobparate, som kan bidrage på arbejdsmarkedet, og de skal have en virksomhedsrettet indsats. Vi skal ikke mindst have kvinderne med. Alt andet vil være et samfundsmæssigt svigt,« siger Jannik Bay.

Et konkret tiltag

Den nye aftale om tidligere pension til Arne skønnes ifølge Beskæftigelsesministeriet at reducere arbejdsudbuddet med 5.000 fuldtidspersoner i år stigende til 9.800 fuldtidspersoner i 2025. Dette skal holdes op mod, at der i regeringens forståelsespapir fra 2019 står, at initiativer, som vil reducere beskæftigelsen, skal modsvares af andre initiativer med den modsatrettede effekt.

Det er andre emner end integration, som skal skabe øget beskæftigelse. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) understregede sidste efterår, at en tidligere pension til »Arne« gør, at regeringen har en endnu større udfordring i forhold til at få flere til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I den sammenhæng spiller et nyt kontanthjælpssystem en rolle »særligt i forhold til indvandrere og flygtninge, som i dag har en alt for lav beskæftigelsesgrad«.

Det var mandag ikke muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, som holder efterårsferie.

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen mener, at der er et konkret håndtag, som regeringen kan tage fat i.

»Man kunne starte med at ophæve regeringens midlertidige forhøjelse af børnetilskuddet til personer berørt af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet. Ifølge regeringens egne økonomer reducerer dette beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere. Desuden kunne man overveje indslusningsløn,« siger Mads Lundby Hansen.