Ny analyse: Så hårdt kan tidlig pension ramme beskæftigelsen

Over 8.000 af de 60-årige i 2018 havde optjent mindst 42 års anciennitet, viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen venter et fald i antallet af beskæftigede, der skal »tælles i titusinder«, hvis der åbnes for ret til tidligere pension.

»Nu er det Arnes tur,« lovede statsminister Mette Frederiksen (S) på Socialdemokratiets kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Tirsdag præsenterer regeringen sit pensionsudspil. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen præsenterer tirsdag sit længe ventede udspil til en ret til tidlig pension.

»Mange har sagt, at det ikke kunne lade sig gøre at definere en retfærdig rettighed ud fra objektive kriterier. Det forslag, regeringen præsenterer, viser, at det kan lade sig gøre,« skriver statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, skatteminister Morten Bødskov og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard mandag i en kronik i avisen Danmark.

Et foreløbigt forslag fra regeringen lyder ifølge Berlingskes oplysninger, at man efter 42 år vil få ret til at gå på pension et år tidligere end normalt, mens man efter 43 år kan forlade arbejdsmarkedet to år tidligere. Efter 44 år vil der være mulighed for tre års ekstra otium, foreslår regeringen.

Mens de nærmere detaljer i udspillet endnu er ukendte, har Dansk Arbejdsgiverforening (DA) haft lommeregneren fremme og regnet på, hvor mange personer der har været mindst 42 år på det danske arbejdsmarked og dermed potentielt vil kunne kvalificere til at gå på tidlig pension.

For at illustrere ancienniteten på det danske arbejdsmarked har DA i en ny analyse taget udgangspunkt i 60-årige i 2018 (årgang 1958) med henholdsvis 40, 41, 42 og 43+ års anciennitet.

Analysen viser, at over 8.000 af de 60-årige i 2018 havde optjent mindst 42 års anciennitet, hvilket svarer til ca. 11 procent af årgangen. Hvis forslaget gennemførtes med en regel om 40 års anciennitet, ville det svare til 37 pct. af årgangen.

»Med over 26.000 personer over 60 år, som har haft mere end 40 år på arbejdsmarkedet, kan der blive tale om en meget stor udfordring. I en tid med recession er forslaget om tidlig pension den helt forkerte medicin i forhold til at få gang i hjulene igen,« siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA.

Økonom: Beskæftigelsesfald forude

Af de 8.000 60-årige med mindst 42 års anciennitet på arbejdsmarkedet er godt 7.000 enten ufaglærte eller personer med en faglært uddannelse. Resten af personerne i målgruppen har taget en kort- eller mellemlang videregående uddannelse.

Der er usikkerheder forbundet med analysen, understreger DA, da effekten på beskæftigelsen og velstanden blandt andet afhænger af, hvilket krav den nye pensionsordning stiller til længden af den enkeltes arbejdsliv, og hvor økonomisk attraktiv ordningen er.

Hvis der for eksempel stilles krav om mindst 40 års anciennitet, og der vil være mulighed for at gå tre år før på tidlig pension, så vil målgruppen for ordningen være op mod 75.000 personer – svarende til tre årgange, viser DAs analyse. Men det kom altså mandag frem, at der stilles krav om 42 års anciennitet.

Ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet vil en ordning for tidlig pension pr. definition reducere beskæftigelsen, fordi nogle vil vælge at gå tidligere på pension.

»Spørgsmålet er da, hvor stort et fald i beskæftigelsen vi vil se. Det vil dels afhænge af, præcis hvilke objektive kriterier adgangen til tidlig pension skal tildeles efter, og hvilket niveau ydelsen på tidlig pension fastlægges på. Det rene anciennitetskriterium indikerer, at det kan være en ikke ubetydelig del af en årgang, der vil kunne gå på tidlig pension, så hvis ydelsen på tidlig pension bliver tilstrækkelig attraktiv, kan det næppe forhindre, at faldet i beskæftigelsen skal tælles i titusinder,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

»Vil gøre Danmark fattigere«

I Danmark nåede beskæftigelsen at slå endnu en rekord inden coronakrisen. Samlet set var der ved udgangen af januar 2.803.543 i beskæftigelse.

Jacob Holbraad minder om, at det ikke er særligt længe siden, vi havde massiv mangel på arbejdskraft i Danmark – og den situation kan vi hurtigt komme i igen, mener han.

»Hvis et politisk flertal gennemfører den tidlige pension, som Socialdemokratiet spiller ud med tirsdag, vil man tage en lang række personer og trække dem direkte fra beskæftigelse og over på overførselsindkomst. Det vil grundlæggende gøre Danmark fattigere, og hvis vi vil fortsætte med at være et af verdens bedste lande at leve samt drive virksomhed i, og hvor vi har penge til at investere i sundhedsvæsen, uddannelse og grøn omstilling, er det en ærgerlig måde at bruge pengene på,« siger DA-direktøren.

Er det ikke retfærdigt nok, at meget nedslidte personer skal kunne gå tidligere på pension?

»Vi synes bestemt, at vi som samfund skal tage godt hånd om dem, der er så nedslidte og syge, at de ikke kan forsøge sig selv. Det gør vi heldigvis allerede i dag. Vi har en række ordninger, senest har vi fået den nye seniorpension, hvor stort set alle, der søger den, får den tildelt.«

En analyse fra Dansk Industri viste i februar 2019, at antallet af danskere mellem 55 og 64 år, der har været på arbejdsmarkedet i mere end 40 år, var på 400.000, hvilket svarede til 57 procent af aldersgruppen.

Ud af de 400.000 under 65 år var de 325.000 erhvervsaktive, mens de øvrige havde trukket sig tilbage.