Statsminister Mette Frederiksen (S) burde gå i biografen og se Christina Rosendahls nye film, »Vores mand i Amerika«, om den danske ambassadør i USA under Anden Verdenskrig. Et enestående stykke danmarkshistorie indpakket i en spillefilm med historiker og tidligere chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard som historisk konsulent.
En af filmens nøglescener er, hvor Henrik Kauffmanns kone, Charlotte (spillet af Denise Gough), siger til Kauffmann (spillet af Ulrich Thomsen), at diplomati er 50 procent information og 50 procent hasardspil. Man kan spørge, hvad procenterne er, når det gælder om at håndtere en sundhedskrise.
Nogle vil nok reagere voldsomt på at kalde regeringens håndtering af coronakrisen for hasardspil. Men sandheden er, at politikerne under coronakrisen har skullet træffe beslutninger under stor usikkerhed og med manglende information. Berlingske har i flere omgange afdækket, hvordan statsministeren i praksis håndterede coronakrisen og eksempelvis valgte at ignorere Sundhedsstyrelsens synspunkter, da Danmark blev lukket ned 11. marts.
Væksttal er en god nyhed
Derfor er de nye væksttal, som Danmarks Statistik offentliggjorde fredag morgen, en god nyhed for statsministeren og historien om, hvordan hun håndterede coronakrisen. Man kan være smålig og sige, at tallene var dårligere end forventet. Økonomerne havde sat næsen op efter et fald i den økonomiske aktivitet på fire-seks procent i andet kvartal. I stedet faldt aktiviteten med 7,4 procent.
Men tag allerførst tallene med et gran salt. De tal, som vi fik fredag morgen, er de første og tidligste tal for aktiviteten i dansk økonomi i andet kvartal. Danmarks Statistik er så forsigtige, at de taler om en BNP-indikator og ikke om et egentligt nationalregnskab. Vi må vente lidt endnu på de endelige tal, som dermed stadig kan nå at rette sig, så økonomernes forventninger ender med at blive indfriet.
Den helt store historie i de nye væksttal er således fortællingen om, hvordan Danmark klarede sig sammenlignet med resten af Europa og verden. Der er ikke mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, der kan præstere et mindre fald i BNP i andet kvartal end Danmark. Norge slår ganske vist Danmark med et mulehår, men også de finske og litauiske økonomier oplevede mindre dyk i deres respektive BNPer end den danske. Det ændrer ikke ved den store historie: USAs økonomi skrumpede med 9,5 procent i andet kvartal.
En dybere graksning af årsagerne er det også for tidligt at levere. Danmarks Statistik fremlægger kun tallet 7,4 procent. Først senere fremlægges tal for, om det er eksporten, forbruget eller investeringerne, der begrænser skaderne. Men de nye tal harmonerer med den store fortælling om håndteringen af coronakrisen.
Allerede 1. april kom det frem i den danske debat, at amerikanske økonomer og en enkelt dansk – Emil Verner fra ansete MIT i Boston – havde nærstuderet erfaringerne fra den spanske syge i 1918-1919.
»Vores studie peger på, at der ikke er noget trade-off mellem hensynet til økonomien og forsøget på at inddæmme epidemien med sundhedsforanstaltninger. Det er vigtigt at huske på, at hvis man ikke gør noget, er det alternative scenarie ikke en normal økonomi. Alternativet er en epidemi, der kommer ud af kontrol, og det kan på mellemlang sigt få endnu større negative konsekvenser for økonomien,« sagde Emil Verner dengang til Berlingske.
Det er rimeligt at pege på, at Danmark i væksttallene bliver belønnet for at have lukket samfundet effektivt ned, om end det også hører med, at Danmark formentlig også bliver belønnet for så vidt muligt at holde hjulene kørende, hvor det overhovedet har været muligt.
Så hvad nu? Et halvpænt BNP er ikke et punktum for usikkerheden, som den seneste tid med stigende smittetal herhjemme og i udlandet har vist. Det efterlader to centrale pointer om dansk økonomi lige nu:
1. Afgørende at fastholde tillid til, at smitten er under kontrol
Lige nu er der masser af opmuntring at hente i nøgletallene. De seneste tal for eksporten overraskede positivt, boligpriserne er rekordhøje, ledigheden dykkede med 4.100 i den seneste måned, og der er få lønmodtagere tilbage på lønkompensation. Ja, oveni kan man lægge, at der kun er brugt omkring 3,5 mia. kroner af de 65, som var afsat til kompensation for faste omkostninger. Regningen til statskassen bliver mindre end forudset, som det ser ud nu.
Men selvsagt er coronasmitten en risikofaktor. Ingen tror i dag, at regeringen foretager en ny stor nedlukning af økonomien. Økonomien kan leve med lokale smitteudbrud, der bliver inddæmmet såsom i Aarhus eller Ringsted. Faktisk kan håndteringen af de lokale udbrud cementere opfattelsen af, at der grundlæggende er styr på situationen.
Den primære trussel mod økonomien kommer derfor næppe hjemmefra. Corona er en mindre risikofaktor.
2. Danmark er ikke en ø – men en lille åben økonomi
Hvis der er et problem, er det, at Danmark ikke er ø, men en lille åben økonomi, der er afhængig af, at der kommer gang i de store markeder som EU og USA.
Vi er delvist beskyttet, da vi er stærke i sektorer som medicin, vindmøller og fødevarer, der er mindre konjunkturfølsomme, men hvis coronakrisen tager til i styrke og trækker ud, er der heller ikke for Danmark noget sted at gemme sig.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kan nedsætte alle de genstartteam, han har lyst til. De otte team med otte markante topchefer som formænd, herunder Jais Valeur fra Danish Crown, Lars Fruergaard Jørgensen fra Novo Nordisk og Henriette Thygesen fra Mærsk, er et konstruktivt initiativ, som forhåbentlig vil komme med konkrete bud på, hvordan økonomien holdes i gang og genstartes. Man får lyst til at sætte streg under konkrete.
De nye væksttal er i virkeligheden en slags historieskrivning. Det store spørgsmål er, hvor pæne væksttallene for tredje kvartal bliver.
Krisen omkring os er ikke slut endnu, og dermed er krisen herhjemme heller ikke slut endnu.
