»Det her er historisk«: Så hårdt har coronakrisen ramt dansk økonomi

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk økonomi skrumpede med 7,4 procent i andet kvartal. Det er et historisk fald og større, end mange økonomer havde forventet.

Coronakrisen har ramt dansk økonomi, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Men vi er ikke så hårdt ramt som de fleste andre lande. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Coronakrisen har ramt dansk økonomi hårdt.

Nye tal viser, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) faldt med 7,4 procent i andet kvartal. Det er det største kvartalsvise fald i nyere tid, og større end hvad mange økonomer havde ventet på forhånd.

»Dagens tal levner ingen tvivl om et gigantisk og historisk tilbageslag til dansk økonomi, hvor der ikke tidligere er målt så stort et dyk i den økonomiske aktivitet over så kort tid. Det her er historisk,« skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til de nye tal.

Det store fald i andet kvartal kommer efter, at dansk økonomi skrumpede med to procent i første kvartal.

Danmark er dog langtfra blandt de lande, der er hårdest ramt af coronakrisen.

Tidligere på ugen viste nye tal, at Storbritanniens økonomi skrumpede med 20,4 procent i andet kvartal.

Vores nærmeste nabolande er også hårdt ramt af krisen. Sveriges BNP faldt med 8,6 procent i andet kvartal, mens Europas største økonomi, Tyskland, skrumpede med 10,1 procent.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen peger på flere årsager til, at Danmark har klaret sig mere skånsomt igennem krisen end mange andre lande.

»Vi bliver hjulpet af, at vi laver meget medicin frem for biler, som i denne krise er hårdt ramt, men det spiller givetvis også ind, at vi her i landet ikke har haft lukket ned for produktionen. De ansatte i de åbne private virksomheder har hele vejen igennem fået lov til at passe deres arbejde, modsat hvad vi har set i blandt andet Sydeuropa og Storbritannien,« skriver Las Olsen i en kommentar, hvor han fortsætter:

»Vi havde en ret omfattende nedlukning over for forbrugerne, men vi åbnede også ret hurtigt op igen, og da vi gjorde, reagerede forbrugere og virksomheder hurtigt. Det ser ikke ud til, at underliggende frygt for sygdom har dæmpet forbruget markant herhjemme, som det klart nok har andre steder«.

Der er dog risiko for, at den økonomiske krise i de øvrige lande kan ramme Danmark som en anden bølge, fremhæver Las Olsen.

»Der er klar risiko for, at den dybe krise i omverdenen rammer os som en anden bølge ikke af sygdom, men af økonomiske problemer. Vi skal også være indstillet på at se flere arbejdsløse og flere konkurser herhjemme i de kommende måneder, hvor hjælpepakkerne stopper, og den udskudte skat skal til at betales, så der er bestemt ting at bekymre sig om, selv om vi med nærmest matematisk sikkerhed får en høj BNP-vækst i tredje kvartal,« skriver Las Olsen.

Det er Danmarks Statistiks såkaldte BNP-indikator, der viser, at BNP-væksten i Danmark var minus 7,4 i andet kvartal. BNP-indikatoren er et foreløbigt estimat af væksten, og på grund af »særlige omstændigheder omkring covid-19« er der ekstra usikkerhed forbundet med den seneste opgørelse, fremhæver Danmarks Statistik.

Den endelige vækstrate bliver først beregnet i forbindelse med opgørelsen af det kvartalsvise nationalregnskab.