Ny analyse: Stort dyk i ledigheden snyder – og nu bliver det rigtig svært

Siden slutningen af juli er ledigheden faldet med næsten 24.000 personer, viser de officielle tal. Men ny analyse afslører, at udviklingen slet ikke er så god, og frygten for efteråret er stor.

Byggeriet har klaret sig fint her under coronakrisen, og generelt er ledigheden dykket ganske pænt siden slutningen af juli. Men en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at sensommerens dyk i ledigheden snyder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Det går den rigtige vej med ledigheden her under coronakrisen. Siden slutningen af juli er den nemlig faldet med 23.800 personer. Det siger de officielle tal for ledigheden fra Beskæftigelsesministeriet, men en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) viser, at tallene snyder. Her i begyndelsen af efteråret ser det slet ikke så godt ud på det danske arbejdsmarked.

Det skyldes, at august og september i de seneste mange år traditionelt har været to måneder, hvor ledigheden falder meget, og mange danskere kommer i job. Tager man højde for det, viser det sig, at ledigheden siden slutningen af juli kun er dykket med cirka 8.000 personer.

Og der er på nuværende tidspunkt 37.000 flere danskere, som er ramt af ledighed i forhold til, da coronakrisen brød ud. Derved er det tydeligt, at coronakrisen fortsat gør meget ondt på det danske arbejdsmarked, og det kan blive værre i den kommende tid.

Læs også: »Topchefer forventer nu færre ansatte: Ny ordning kan blive afgørende«

»Vi kan se på mønstrene i de seneste mange år, at vi i august og september har haft et fald i ledigheden Det er sket alle årene siden 2016. Det betyder, at der er et sæsonelement i det dyk i ledigheden, vi har set i den seneste tid,« siger cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening Anders Borup Christensen.

Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening

»Hvis man har rendt rundt med armene over hovedet over faldet i ledigheden, kan man godt få dem ned igen.«


»Derfor ser det ikke så godt ud på det danske arbejdsmarked, som man måske skulle tro. Hvis man har rendt rundt med armene over hovedet over faldet i ledigheden, kan man godt få dem ned igen. I lyset af det og det høje smittetryk kan vi godt være bekymrede for, at vi i løbet af de kommende måneder kommer til at se stigende ledighed igen,« siger Anders Borup Christensen.

Han understreger, at udviklingen i den globale økonomi og dermed mulighederne for vores eksport også er meget afgørende for, hvordan det kommer til at gå med ledigheden herhjemme.

Lang vej tilbage

Udgangspunktet for analysen fra DA er de daglige ledighedstal, der siden begyndelsen af coronakrisen er kommet fra Beskæftigelsesministeriet. I tallene kan man se, hvor mange danskere som på en given dag har meldt sig ledige, og hvor mange danskere der samlet set er ramt af ledighed.

Torsdag var der 1.087 personer, som meldte sig ledige, og i alt 154.377 danskere er ramt af ledighed.

Tallene kan ikke umiddelbart sammenlignes med ledighedstallene fra Danmarks Statistik, der måler antallet af fuldtidsledige i en hel måned. Herudover er tallene fra Danmarks Statistik sæsonkorrigeret, hvilket ikke er tilfældet med de daglige ledighedstal fra regeringen.

Hos fagforeningen 3F, der har omkring 290.000 medlemmer, har coronakrisen ramt hårdt. Efter nedlukningen i foråret steg ledigheden for 3Fs medlemmer kraftigt og lå i begyndelsen af maj 11.300 personer højere end på samme tidspunkt året før.

Nu er ledigheden 5.000 personer højere end normalt på denne tid af året, og det er gået den rigtige vej i alle brancher. Men blandt tillidsfolkene hos 3F er der stadig mange, som forventer, at der kommer til at gå noget tid, før vi er tilbage til normalen.

»Det bekræfter på linje med vores arbejdsløshedstal, at der stadig er et godt stykke vej tilbage, men også, at normaliseringen kommer til at tage tid,« siger Frederik I. Pedersen, der er cheføkonom i 3F.

»Der er samtidig store usikkerheder i forhold til opblussen af smitte og nye restriktioner herhjemme, som ikke kan aflæses i tallene endnu. Og så er der en kæmpestor usikkerhed i forhold til vores eksportindustri. Når det er sagt, får vi fortsat de mest negative tilbagemeldinger fra vores tillidsvalgte inden for privat service, hotel og restauration,« siger Frederik I. Pedersen.