Samlet regning for Arne-pension: Seks nye skatter og et øget skattetryk på 2,5 milliarder kroner

Finansieringen af den tidligere pension kommer ikke kun fra en særskat på den finansielle sektor. Der kommer også andre skattestigninger.

Aftalen om tidligere pension til nedslidte vil øge det danske skattetryk med 2,5 milliarder kroner, fremhæver den liberale tænketank Cepos. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Værsgo og spis. Seks nye skatter og et øget skattetryk på 2,5 milliarder kroner. Det er den samlede regning til danskerne for den ny aftale om retten til tidligere pension.

Det viser en helt simpel beregning, som den liberale tænketank Cepos har lavet. Den ny aftale indeholder en ny særskat på den finansielle sektor, men indeholder derudover også fem andre skattestigninger.

Det drejer sig blandt andet om et loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger over syv millioner kroner og derudover indførelsen af lagerbeskatning for ejendomsavancer. Samtidig er der uændret loft for aktiesparekontoen og investorfradrag.

Samlet set vil de nye skatter give et provenu på 3,65 milliarder kroner. Men samtidig er der også en besparelse på jobcentrene på 1,1 milliard kroner.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos

»Danmark har i forvejen OECDs næsthøjeste skattetryk. Det er den helt forkerte vej at gå.«


»Danmark har i forvejen OECDs næsthøjeste skattetryk. Det er den helt forkerte vej at gå,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos:

»Loftet over fradraget i selskabsskatten for høje lønninger vil gøre det sværere for danske virksomheder at tiltrække de bedste topchefer fra udlandet. Det vil svække dansk erhvervslivs konkurrenceevne.«

Mads Lundby Hansen mener samtidig, at det er positivt, at der er en besparelse på jobcentrene, for han mener ikke, at der er nogen dokumenteret effekt af den beskæftigelsesindsats.

Helt vanvittigt

Efter en længere forhandling kom et forlig om den tidligere pension i stand natten til lørdag. Når det gælder finansieringen, er særskatten på bankerne blevet på 1,26 milliard kroner om året. Lidt mindre det første år, der er i 2023.

De øvrige skatter kommer også først til at gælde fra 2023. I 2021 og 2022 er den tidligere Arne-pension finansieret via det finanspolitiske råderum, der groft sagt er den ekstra pose penge, som kan tages af frem mod 2025.

To af skatterne er et uændret loft over stigningen i aktiesparekontoen samt uændret loft for investorfradrag.

I forhold til det oprindelige udspil fra regeringen i forhold til finansieringen af den tidligere pension er regeringens planer om at øge aktieskatten fra 42 til 45 procent røget ud.

Det glæder Dansk Folkeparti.

»Der var to ting i finansieringsmodellen, vi havde det svært ved. Det ene var den ekstra skat på risikovillig kapital. Det vil være helt vanvittigt på et tidspunkt, hvor vi står over for investeringer i den grønne omstilling. Den ville have gjort Danmark fattigere,« siger René Christensen, finanspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti.

DF har samtidig fået igennem, at særskatten på bankerne blev lidt mindre end oprindeligt planlagt.

I Fagbevægelsens Hovedorganisation glæder man sig over aftalen om tidligere pension. Formand Lizette Risgaard er ikke afvisende over for at finansiere en del af aftalen via en besparelse på jobcentrene, men hun mener samtidig, at det ikke må gå ud over indsatsen for at få de ledige i arbejde.