Århus-center hjælper med at planlægge uddannelse

Læs mere
Fold sammen
Siden åbningen i januar i år har det nye Center for Uddannelsesplanlægning i Århus været i kontakt med

ledelsen i 150-160 østjyske virksomheder. Centrets konsulenter har foreløbig besøgt 30 virksomheder.


- Nitten

af dem har vi motiveret til at tage fat på systematisk efteruddannelse af deres ansatte, fortæller centerleder Pia Stevn,

som har kontor på Teknologisk Institut.


Centret har af Arbejdsmarkedsnævnet i Århus Amt fået 19 mio.

kr. til rådighed over tre år. Målet er at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og geare deres medarbejdere til

fremtidens krav på arbejdsmarkedet.


Centret samarbejder med uddannelsesinstitutioner og erhvervsorganisationer.


Det

har fem opsøgende konsulenter og to fagkonsulenter, der inspirerer virksomheders nøglepersoner til at tage fat på

systematisk uddannelsesplanlægning med medarbejdersamtaler, kvalifikationsanalyser og individuelle efteruddannelsesplaner. Det

hele er gratis for virksomhederne.



Netværk

Centret har initieret to netværk.


Det ene netværk består

af primært små Ry-virksomheder, der over seks gange sætter fokus på mål, strategi, kvalifikationsbehov,

medarbejdersamtaler.


- De skal selv implementere værktøjerne. Derudover er vi med i et branche-netværk indenfor

bygge- og anlæg i Århus, fortæller Pia Stevn. Hun har en fortid som personalechef i Crisplant, Århus, og som

chefkonsulent i et lederrekrutteringsfirma i Vejle.


Pia Stevn skal hver tredie måned rapportere til Arbejdsmarkedsrådet

om eksakte tal for virksomheder, der er gået igang med uddannelsesplanlægning.



Krav om 80- Vi skal have mindst

80 virksomheder igang over tre år. De skal bevise, at de fortsætter deres aktiviteter. Nogle af dem vil nok falde fra,

og derfor skal vi motivere og inspirere mere end 80 virksomheder. Jeg har det godt med, at der er nogle konkrete mål, vi skal

leve op til, fremhæver Pia Stevn.


- Mange virksomheder arbejder med tilfældig kursusafvikling. De har svært ved

at overskue udbuddet og finde nogle kurser, der passer til dem. Det prøver vi at hjælpe dem med, siger Pia Stevn.


Hun

præciserer, at efteruddannelse er meget andet end kurser.


- Gode nøglemedarbejdere kan undervise andre internt,

og kunder og leverandører kan også bidrage. AMU-systemet og de tekniske skole kan lave korte, skræddersyede forløb

- også i weekender. Centret kan være med til at definere behovet over for AMU og tekniske skoler, siger Pia Stevn.









De

små firmaer

- Kun få af de mindre virksomheder arbejder med systematisk uddannelsesplanlægning. De fleste har i stedet

fokus på dagligdagen og produktionen. Dertil kommer, at mange medarbejdere også stritter imod efteruddannelse, det gælder

især de korttidsuddannede.


- Vi tilbyder korte seminarer for virksomheder, for en afdeling eller nøglemedarbejdere

for at skabe interesse for, hvad det kan give dem som medarbejdere, fortæller Pia Stevn.


Centret har lagt sine værktøjer

ud på nettet på www.cupl.dk