10.000 flere er kommet i arbejde – men danskernes tillid til økonomien daler: »Kæmpe skuffelse«

Nye nøgletal fra Danmarks Statistik viser, at der blev skabt 10.000 job i september, men at forbrugernes tillid til dansk økonomi samtidig falder. Og det er skuffende, siger økonomer.

Feriepengene havde en positiv indflydelse på forbrugertilliden i oktober, men nu falder danskernes tillid til økonomien igen. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Flere danskere kom i arbejde i september, men feriepengenes positive indflydelse på danskernes optimisme er allerede forduftet. Det viser nye nøgletal fra Danmarks Statistik.

10.000 danskere kom således i arbejde i september. Dermed er der blevet skabt over 50.000 job siden juni, hvilket er den kraftigste fremgang i beskæftigelsen på så kort tid nogensinde. Og det glæder cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre, som dog lægger vægt på, at der forsvandt 80.000 job i coronakrisens første tre måneder.

»Det er enormt glædeligt at se beskæftigelsen stige med rekordfart, efter at tæppet blev hevet væk under økonomien i foråret. Men der kommer til at gå et godt stykke tid, før vi er helt oppe af hullet,« siger han.

Og meget kan tyde på, at de seneste fire måneders optur snart stopper. Danskernes tillid til økonomien har nemlig lidt et stort knæk, hvilket primært skyldes et markant fald i forventningerne til Danmarks økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag, og at et flertal forventer fortsat stigende arbejdsløshed.

Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer finder det enormt skuffende, at feriepengenes effekt allerede er forsvundet.

»Det er en kæmpe skuffelse, at udbetalingen af feriepengene ikke har formået at give et mere tydeligt løft til forbrugertilliden,« siger Tore Stramer.

Forbrugertilliden har været i minus i hele 2020, men faldt fra minus 6,2 til minus 7,6 i november. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på dens nuværende og fremtidige økonomiske situation.

Imponerende jobvækst

Med 10.000 nye job i september er to tredjedele af forårets jobtab indhentet igen. Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, kalder det »en absurd hurtig genopretning«, men fortæller samtidig, at efterårets stigende smittetal og nye nedlukninger har bremset den positive udvikling.

»Jobvæksten skal nok komme godt i gang igen, når økonomien atter bliver åbnet, men det kan godt vare et stykke ind i næste år, før det sker. Sandsynligvis skal vi ind i 2022, før arbejdsløsheden er tilbage på niveauet før krisen,« siger han.

Jobvæksten i september var primært inden for den offentlige sektor, handel, transport og kultur, men heller ingen af hovedbrancherne oplevede beskæftigelsesfald i oktober. Til gengæld faldt beskæftigelsen fortsat i industrien.

Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen lægger vægt på, at tallene er forholdsvis gamle, og at man derfor ikke skal se dem som et udtryk for den nuværende udvikling. Det skyldes blandt andet, at lønkompensationsaftalen udløb ved udgangen af august.

»Selv om der er kommet nye tiltag for at sikre arbejdspladserne, kan det meget vel vise sig, at fremgangen i beskæftigelsen i september har midlertidig karakter,« vurderer han.

Faldende tillid viser sig ikke i danskernes forbrug

Selv om det kraftige fald i forbrugertilliden skuffer cheføkonomen Tore Stramer, fremhæver han en vigtig pointe om indsamlingen af data. Hovedparten af svarene er nemlig indsamlet før de positive nyheder om effektive vacciner fra Pfizer og Moderna, som kan være på vej til Europa i første halvdel af 2021.

»Det er for tidligt at se effekten af det her, så ser vi ind i resten af året, er det min forventning, at forbrugertilliden igen vil begynde at kravle langsomt i vejret. Men der er desværre ikke lagt op til en sprudlende fremgang,« siger han.

Troels Kromand Danielsen, der er cheføkonom i Nykredit, påpeger derudover, at faldet i forbrugertilliden endnu ikke har vist sig i danskernes forbrugsmønstre.

»Heldigvis stemmer forbrugerne anderledes med dankortet. Forbruget er kommet ualmindeligt stærkt tilbage sammenlignet med andre økonomiske kriser. Det vidner et højt dankortforbrug og et højt detailsalg om,« siger han og tilføjer:

»Boligmarkedet er endnu et meget tydeligt bevis på, at forbrugerne ikke er nervøse for at kaste sig ud i større investeringer.«

I oktober slog boligsalget rekord i Danmark, hvor der særligt blev solgt mange ejerlejligheder.

LÆS MERE