Efter dødsulykke: Politikere, DI og FDM vil stoppe lastbilkørsel over Storebælt i kraftig blæst

Flere politikere, Dansk Industri og FDM melder ud, at de mener, der bør kigges på reglerne for færdsel af vindfølsomme køretøjer såsom lastbiler på Storebælt. Som reglerne ser ud i dag, er det op til den enkelte chauffør selv at vurdere, hvorvidt det er sikkert nok at passere broen, medmindre den er lukket for al trafik.

Storebæltsbroen var mandag lukket i begge retninger i timevis, efter at en chauffør med en tom anhænger trods advarsler tog chancen i den kraftige vind og blev blæst omkuld. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Øgendal

Det skal nu være slut med, at den enkelte lastbilchauffør selv står for at vurdere, om det er sikkert at køre over Storebæltsbroen. Det mener flere politikere – nu med opbakning fra både Dansk Industri og FDM, skriver Jyllands-Posten.

Sikkerheden på Storebæltsbroen har været under national bevågenhed, siden en løs sættevogn på et godstog fra DB Cargo blev revet løs af vinden og kolliderede med et passagertog den 2. januar og kostede otte mennesker livet

I går blev al trafik over Storebæltsbroen, der er et af landets største trafikale knudepunkter, sat i bero. Denne gang var det ikke på togstrækningen, at problemerne opstod. Men det var endnu en gang en tom sættevogn, der blev væltet omkuld af den kraftige vind.

Den var havnet i midterrabatten efter at have kørt over broen trods advarsler om, at »vindfølsomme køretøjer« advares mod at køre over ved kraftig vind.

Men det er der intet ulovligt i. For selv om lastbiler og andre »vindfølsomme køretøjer« advares helt ned til en vindstyrke på 10 m/sek. i Sund og Bælts sikkerhedsregler ved kraftig vind på storebælt, er det op til den enkelte chauffør at vurdere, om det er sikkert nok at krydse broen eller ej.

Lukning koster samfundet kassen

»Hvis de, der kører ned de lette lastbiler, ikke kan finde ud af, hvornår de må køre over Storebælt eller ej, så må de føle. Så må man indføre skærpede restriktioner for, hvornår lastbiler kan få lov til at køre over Storebæltsbroen,« siger Michael Svane, direktør i DI Transport, til Jyllands-Posten.

Det koster nemlig samfundet kassen, hver gang Storebælt må lukke. Mange timers lukning som i mandags udgør ifølge Michael Svane et samlet tab for samfundet på mellem 15 og 20 millioner kroner.

Den opfattelse deler afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk.

»Det er et grundlæggende problem, og der er basis for at se på reglerne og overveje, hvordan man kan indføre sanktioner. Fordi Storebælt er så vigtig og en vital forbindelse for hele samfundet,« siger han til Jyllands-Posten.

Meldingerne kommer, efter at Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, mandag foreslog et forbud mod lette køretøjer ved kraftig vindstyrke.

»Jeg vil forhøre mig hos transportministeren, om vi skal arbejde for et forbud. Det kræver ikke meget mere, end at en politibil kører ned og stopper vindfølsomme køretøjer ved en given vindstyrke,« siger Kim Christiansen.

Det er et synspunkt, som Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, deler.

Intern undersøgelse sat i gang før jul

I december 2018 igangsatte Sund og Bælt en intern undersøgelse i kølvandet på de mange uheld med væltede lastbiler og trailere, som man har oplevet.

Undersøgelsen »skal afdække, om der kan foretages yderligere tiltag på forbindelsen for at øge sikkerheden for trafikanter og egne medarbejdere«, skriver Sund og Bælt i en mail til Berlingske.

Det er Sund og Bælt, der i samarbejde med Vejdirektoratet udarbejder de gældende vindrestriktioner på Storebæltsbroen. Men det er i sidste ende kun politiet, der træffer den endelige beslutning om en total lukning af broen.

Det er sket i alt 27 gange siden broens åbning, senest to gange i januar.

Ifølge Sund og Bælt har der været 63 væltede lastbiler på Storebæltsbroen siden broens åbning i 1998.