Som den danske højsommer netop var skudt i gang, hoppede Sarah Green og veninden Ditte på toget mod det vilde Värmland. Syv timer senere ventede fire lyse nætter og fem dages eventyr i det, man kunne kalde de 10.000 søers land.
»Der er lige en tand mere utæmmet vildskab over Värmland end det Sverige, de fleste af os kender, for her kan du virkelig tale om at fare vild i de svenske skove og være i ét med naturen. Selvom vi indkvarterede os luksuriøst undervejs og spiste godt, lå den ultimativt fedeste luksus for os i den alenetid, vi havde med naturen,« fortæller Sarah Green, der deler ud af sine mange eventyr i naturen på Instagramprofilen Sarahinthegreen.
Dag 1: Off road – glamping og en solnedgang, der ikke ville ende
Fra togstationen i Karlstad på Vänerns nordlige bred gik turen ad grusveje gennem tætte skove mod Happie Camp, Jangenreviret. Klar på naturoplevelserne blev de to eventyrere sat af på en parkeringsplads langt væk fra alt, der kunne minde om civilisationen. Og det er netop ideen med Happie Camp: Det skal være så svært at finde, at der ikke dukker uventede gæster op.
»Hvis ikke vi havde fået instrukser og kendte til ikonet på de små skilte, havde vi aldrig fundet frem til den lille bitte sti, der førte os ned til vores telt. Det var bagende varmt, så vi kølede ned i søen og nød, at vi havde det hele for os selv, for det her sted var vitterligt så remote, som det kunne blive.«
Find inspiration til din rejse til Värmland her
Ved første øjekast kunne stedet ligne en kulisse fra Alene i vildmarken … Hvis altså det ikke havde været for den svenske sommeridyl, udekøkkenet og den tilhørende måltidskasse samt et glampingtelt udstyret med lækre senge, tøfler og håndklæder.
»Vi lavede mad under åben himmel og satte os til rette for at nyde solnedgangen over søen. Her blev vi siddende længe, for solnedgangen ville ikke rigtigt få en ende, men vi måtte til køjs, og teltet skuffede ikke. I bløde senge med puder og tæpper i lækre materialer faldt vi i søvn omgivet af den store natur lige uden for teltdugen.«
Dag 2: På to hjul og ad skinner gennem svensk idyl
Fra den hemmelige glampingperle gik turen ad samme kringlede sti tilbage gennem skoven og herfra videre til Hagfors Järnvägsmuseum, hvor der ventede en tur på skinnecykel på den gamle jernbane.
»Den ene trampede i pedalerne, mens den anden kunne slappe af og nyde udsigten, når der ellers ikke lige skulle foretages et sporskifte. Ud over at det var ret sjovt at »lege tog«, var det en rigtig fin tur langs banen, som tog os forbi en gammel station og over en elv,« fortæller Sarah Green, som efter at have skiftet skinnecyklerne ud, kunne trampe videre i pedalerne på de lejede elcykler, hvoraf den ene var en ladcykel udstyret med et pop-up telt.
»Vi skulle lige blive dus med cyklerne, men så gik det ellers på to hjul gennem ærkesvenske landskaber med rødmalede huse, lupiner i grøftekanten, søer i massevis og med fika og et par dyp i søerne undervejs.«
Dagens cykeltur blev rundet af med en velfortjent 3-retters middag og indkvartering på Sahlströmsgården.
Find inspiration til din rejse til Värmland her
»Det var et lidt større hotel og ren luksus efter en god cykeltur, men det var alligevel autentisk. Vi kunne skimte søen uden for terrassedøren, så naturen var stadig tæt på.«
Dag 3: Värmlandsk vinter og en horisont af træer
Tilbage på cyklerne gik turen i retning af Torsby, hvor dagens første aktivitet var en mærkbar kontrast til den svenske sommeridyl med hedebølge og solbeskinnede landskaber i fuldt flor.
»Värmland er et velkendt skisportssted for både langrend og slalom, men at vi skulle opleve at stå på ski i en skitunnel, mens hedebølgen rasede udenfor, var en ret spøjs og sjov oplevelse.«
Efter en frokost på Valbergsängen satte Sarah og Ditte sig igen på cyklerne med kurs mod Värmlands nordvestlige hjørne, også kendt som Finnskogen. Efter en smuk tur gennem kuperede landskaber var det tid til at slå lejr for natten.
»Vi havde kørt rundt og snakket om, hvad det egentlig var for et telt, vi havde på slæb. Det viste sig at være et oppusteligt telt med fortelt og indbygget luftmadras hævet over jorden samt soveposer, puder, et stormkøkken, bord og stole. En virkelig praktisk løsning, som vi kunne have brugt hvor som helst i naturen.«
Til trods for at deres teltlejr lå i nærheden af restaurant og hytter i fritidsområdet Mattila, kom naturen endnu en gang helt tæt på.
»Fra restauranten havde vi udsigt over skovene, der på grund af det kuperede terræn stod i forskudte lag og dannede bjerge af træer, der strakte sig i en uendelighed, kun afbrudt af små hytter, der tittede frem på bakketoppene. Det vildeste var nu alligevel, da Ditte blev beluret af en elg, der stod i skovkanten og betragtede det pudsige telt, vi havde sat op på dens mark. Her blev vi virkelig mindet om, at vi ikke var alene, selv om vi befandt os i et af Sveriges mest øde områder,« fortæller hun.
Dag 4: Finsk skovstemning
Det nordlige Värmland lokker til langrend i vintermånederne og vandring i sommermånederne, men ellers er det på mange måder en rigtig vildmark. Helt kulturforladt er her dog ikke, og det er således heller ikke tilfældigt, at Finnskogen, der fortsætter nordpå til Dalarna og ind over den norske grænse, har fået netop det navn. For selv om det nu er mere end 400 år siden en gruppe finner, også kendt som skovfinnerne, kom til de svenske skove på foranledning af den svenske konge, er den finske arv fortsat til at få øje på.
»Vi tog med en natur- og kulturguide rundt i Finnskogen og så historiske gårde og røghytter og fik historien om skovfinnerne. Men det var også en tur gennem tætte skove, rå natur og til en bedårende lille strand, der gemte sig på den norske side grænsen, som vi slet ikke anede, vi havde krydset. Det er virkelig bare sådan en natur, man har lyst til at blive væk i,« fortæller Sarah Green, der kunne se frem til at tilbringe den sidste nat i Värmland i en luksushytte på en skrænt med uforstyrret udsigt over skovlandskabet.
Dag 5: Natureventyr til det sidste
Da Sarah og Ditte vågnede op, havde morgentågen flettet sig ind i trætoppenes forskudte lag. Som et sidste billede på den Värmlandske naturs uforstyrrede uendelighed.
»Gennem fire dage havde vi bevæget os længere og længere ud i afkrogene med en følelse af at forsvinde dybt ud i de svenske skove. At have naturen for sig selv er den vildeste følelse – og måske særligt noget, som vi danskere sætter pris på, fordi det ikke er en mulighed i Danmark.«
Den tunge morgentåge mellem granerne blev dog ikke det sidste minde, de to veninder tog med sig.
»Vi havde netop sat os til rette i bilen og indstillet os mentalt på, at natureventyret var slut, idet en elg krydsede vejen lige foran os. Der blev vi endnu en gang mindet om, at dette nok ikke var det sidste, vi har set til Värmland,« slutter Sarah Green.
