Stemningsmættet stemme

Birgitte Soojin imponerer - på sit debut-album - med ægte jazzdiva-kvaliteter.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De dukker jo op - sådan nogenlunde kontinuerligt - disse unge og begavede jazzsangerinder, og dette debut-album fra den herboende, norske, koreanskfødte sangerinde Birgitte Soojin er virkelig værd at lægge ører til.

Ganske ubesværet og ganske uden forstillelse kaster hun sig over ni værker fra den store amerikanske sangbog, og hun lægger ud med den relativt sjældent hørte filmmelodi »You Turned The Tables On Me«, som hun - i en solid og uforfalsket jazztradition - lige giver sin egen lyd og sit eget lys. At det efterfølgende lykkes for sangerinden at tilføre Duke Elling-tons let vamle »Come Sunday« såvel stil som nærvær, er mere end bemærkelsesværdigt, og ydermere fastslår hun ægte jazzdiva-kvaliteter, da hun giver endnu en filmmelodi, den sentimentale »Hi-Lili Hi-Lo«, et fint stænk af melankoli - plus troværdighed.

Med diverse kombinationer af et stjernehold, der består af tenorsaxofonisten Jakob Dinesen, basunisten Mads Hyhne, pianisten Ben Besiakov, organisten Dan Hemmer, bassisten Niels »Guffi« Pallesen og trommeslageren Frands Rifbjerg, kan intet - ret beset - slå fejl. Og det gør det selvfølgelig heller ikke. Alle yder aldeles fremragende præstationer, om end jeg også ved denne lejlighed vil tillade mig at fremhæve Jakob Dinesen, som udover at være albummets producer og kapelmester leverer et unikt saxofonspil, både som »kommentator« for vokalisten og som solist. Og i den forbindelse vil jeg godt fremhæve fortolkningen af den smukke ballade »Darn That Dream«, hvor blot Dinesen og Pallesen ledsager Birgitte Soojin, som - med sin sikre, sensitive og stemningsmættede stemme - bare forbliver en stjerne.