Russiske kunstnere er i Danmark blevet aflyst på stribe efter den skelsættende 24. februar, hvor Rusland invaderede Ukraine.
Først var der sagen om den russiske sangerinde Anna Netrebko, der på eget initiativ aflyste en optræden i Musikhuset i Aarhus efter modstand mod russisk optræden. Ugen efter vakte det bekymring, da Aalborg Teater valgte at aflyse en forestilling, fordi instruktøren bag har russisk ophav.
Og senest har det vakt furore, at Charlottenborg Kunsthal valgte at lave en kovending, efter de havde fjernet den russiske kunstner og systemkritiker Sergei Prokofievs kunstværk fra deres forårsudstilling.
Der er altså delte meninger om, hvornår kulturinstitutioner skal trække en streg i sandet over for russiske kunstnere.
Er det, når de viser sympati over for regimet, eller kræver det blot at have russisk ophav?
Det kan være svært at vurdere.
Det mener direktør i DEOO, Asbjørn Keiding, som er en brancheorganisation for ensembler, orkestre og operainstitutioner. Han fortæller, at der »bare er så mange gråzoner i det her«, og derfor kan man ikke boykotte alt kultur, der emmer af Rusland.
Seks principper
Dansk Kulturliv, der er en alliance mellem seks af kulturlivets brancheorganisationer, hvor også DEOO hører under, har udarbejdet »seks principper« for boykots af russisk kultur.
Målet er at hjælpe kulturinstitutioner med at vurdere, hvordan de skal håndtere samarbejder med russiske kunstnere.
Det sker blandt andet i kølvandet på sagen om den russiske sangerinde Anna Netrebko, fortæller Asbjørn Keiding, der er en del af Dansk Kulturlivs bestyrelse.
»Allerede der kunne jeg godt se, at der er brug for at hjælpe alle folk til at holde hovedet koldt.«
Under de seks principper hører blandt andet, at »vi taler ikke for boykot« af kunstnere, der er uafhængige af den russiske stat, og som ikke repræsenterer russiske interesser.
Samtidig råder de til, at »alt samarbejde – både af kunstnerisk og finansiel karakter – med statsfinansierede russiske kunst- og kulturinstitutioner afbrydes midlertidigt eller aflyses«. Mens Dansk Kulturliv også anbefaler, at man altid skal vurdere, om en mulig boykot vil ramme Ruslands regime.
Kan man ikke forvente, at kulturinstitutioner selv kan vurdere, hvornår de skal stoppe et samarbejde?
»Det kan man sagtens forestille sig, og så skal man endelig gøre det. Men der er også mange, der har svært ved at finde deres ståsted i det her, og det er dem, vi meget gerne vil hjælpe. Det er ikke krav, det er principper, man kan bruge, og man er også velkommen til at følge sine egne principper. Men vi tænker det her som en praktisk hjælp til vores medlemmer,« siger han.
Sagen på Charlottenborg
To dage efter invasionen i Ukraine kom kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen med en melding til kulturinstitutioner, hvor hun opfordrede til at aflyse samarbejdet med Rusland.
Og det har »lagt et pres« på kulturinstitutioner, mener Asbjørn Keiding.
»Det er derfor, vi har lagt nogle principper, så man kan navigere i forhold til enhver form for pres,« siger han.
En lignende pointe kunne radikales kulturordfører også fremhæve i weekenden:
»Det vil lægge et stort pres på kulturinstitutionerne. Det, vi ser tegn på, er, at ministerens udmelding fører til automataflysning af alle russere,« lød det fra Zenia Stampe med henvisning til sagen på Charlottenborg Kunsthal.
Det er netop de automataflysninger, som Asbjørn Keiding mener, at vi skal undgå i fremtiden. I stedet skal man beholde de kunstnere, »som man mener, man kan forsvare«.
»Nu er der sagen fra Charlottenborg med en systemkritisk billedkunstner. Der har du sådan set sagen i en nøddeskal. Han har i sin kunst udtrykt sig kritisk over for Putin og hele regimet. Hvorfor i alverden skulle man afbooke ham? Det giver slet ikke mening,« siger han.
Han fortæller samtidig, at det er »de type situationer, som vi søger at undgå« med de oplistede principper.
Asbjørn Keiding understreger også, at vi ikke skal »straffe« enkeltpersoner, og at »vi netop skal vise variationen og mangfoldigheden i det samfund (Rusland, red.).«
»Vores orkestre har også russiske musikere ansat; dem vil vi da ikke sende hjem fra arbejde, bare fordi de er russere. De bor her, de har arbejdstilladelse, de har måske også fået dansk statsborgerskab, så skal vi da ikke cancle dem,« siger Asbjørn Keiding.
