Berlingskes musikredaktør: »Jeg kunne ikke være mere ligeglad med dine Rolex-ure, Branco«

AOK
Musik
Anmeldelse

Hitmaskinen Branco fejrer sin succes med bling, blær og bangers på det festlige og skarptskårne mellemspil »10 YEARS«.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Findes der noget mere dødssygt end rappere, der flasher deres rigdom? Jeg tror det ikke. Men hiphop har alle dage været gadens og blokkens musik, og når man starter på bunden, vil man selvfølgelig gerne vise det, når man endelig har nået toppen. Se mig! Se min succes! Se hvor rig jeg er! Det er simpel logik for alfahanner.

Branco ved, hvad jeg snakker om. Han er en af tidens helt store kanoner i dansk musik. Hans autotunede hitkatalog er blevet streamet over 100 millioner gange på Spotify. Sidste år udgav han et album sammen med den endnu mere succesfulde Gilli og hjemtog tre af de helt tunge priser ved Danish Music Awards.

Han har kort sagt tur i den, og hans Instagram og musikvideoer er en i dansk kontekst historisk ublu parade af bling, smykker, ure, tøj, dyre biler, både og sågar helikoptere.

For Branco – eller Benjamin Cimatu, som han i virkeligheden hedder – har det altid handlet om at lave skejser. Om at lave business. Han har filippinske rødder, er vokset op på blokken i Albertslund og sporede sig tidligt i livet ind på en kriminel løbebane, der efter eget udsagn gjorde ham til millionær allerede som 17-årig.

Men Branco var ikke kun en god gade-hustler, han var også en god gade-rapper, skulle det vise sig, og sammen med makkeren Stepz stod han bag den maskerede duo MellemFingaMuzik, der var blandt de hårdeste negle i det seneste årtis eksplosion af autotunet gaderap i dansk musik.

En junidag i 2018 sad Branco på passagersædet af en bil parkeret mellem boligblokkene i Albertslund, da en mand pludselig dukkede op og på klos hold affyrede 15 skud ind i bilen. Barndomsvennen Miklo blev ramt i ben og mave (men overlevede), mens Branco selv på mirakuløs vis gik uskadt fra kugleregnen. Det blev et endeligt farvel til gaden, og startskuddet til 100 procent dedikation til musikken og en solokarriere, der indtil videre har været en bragende succes.

Branco er nu aktuel med sit tredje soloalbum »10 years«. Fold sammen
Læs mere
Foto: BMB Entertainment.

Sigter direkte mod dansegulvet

Og ekstremt produktiv, skulle jeg hilse og sige. Også som musiker skubber Branco sit produkt ud i en rasende fart. Siden 2019 har han udover fællesalbummet med Gilli også udgivet to soloplader – senest »BABA BUSINESS 2« fra januar i år – og nu står vi så med »10 YEARS«.

En lille kompakt sag med 11 sange på blot 26 minutter, der ikke stikker videre dybt, men som ikke desto mindre viser Brancos usvigeligt sikre greb om sine simple, men effektive virkemidler.

Albummet er ifølge Branco selv en markering af, at det nu er ti år siden, han begyndte at rappe. Og det skal selvfølgelig fejres. Sjældent har han sigtet så direkte efter festen og dansegulvet.

Der er sommerlig partystemning hele vejen, og man skal være noget af en stivstikker, hvis ikke man får lyst til at danse til et nummer som »HONEY (IM HOME)«, hvor et pitchet sample af Bill Withers-klassikeren »Just The Two Of Us« møder et labert UK-house-beat.

Jeg er egentlig ret vild med produktionerne. Alt er super effektivt skåret. Ikke noget overflødigt fedt, bare ind til benet, bad-ass bangers og beats, du kan danse til. Det hele er virkelig clean cut. Ind og ud, lynhurtigt, supereffektivt. Bam-bam-bam! Videre! Næste! Med Brancos dybe, autoritative stemme som det naturlige fikspunkt. Og godt hjulpet på vej af en stribe stærke gæsteoptrædener fra navne som Sivas, Artigeardit, Stepz og ICEKIID.

Lukas Graham gør dog ikke en synderligt stærk figur på »GOAL«, der oprindeligt samplede lå-lå-lå-sangen over dem alle, »Seven Nation Army« med The White Stripes. Og godt det samme: Samplet var tilsyneladende ikke blevet clearet og er nu blevet erstattet af noget, der minder om, men slet ikke er lige så fedt.

Lyt til albummet her:

Ren paradekørsel

Der, hvor filmen knækker for mig, er Brancos behov for hele tiden at flashe, hvor rig og succesfuld, han er. Jeg kunne ikke være mere ligeglad med dine Rolex- og Richard Mille-ure, dine leasede Lamborghinier og dine Ducati-motorcykler, Branco. Og nej, jeg drømmer ikke om at fejre min fødselsdag ved at kaste pengesedler efter en stripper på en natklub fuld af hvide lædermøbler og fluorescerende neon. Eller sejle til Istanbul i en yacht og brænde 100 lapper (100.000 kroner) af på Taksim Pladsen.

Men det er altså der, Branco er på »10 YEARS«. Ligesom han også stadig – i hvert fald tekstmæssigt – forsøger at positionere sig som en kriminel mafioso-type med en Glock i bukselommen og ung stikirenddreng bag rattet på det ellers ganske fængende house-nummer »COSA NOSTRA«.

»10 YEARS« er lyden af Branco, der pusher de varer, han ved virker. Ligesom på gaden handler det om at lave skejser og holde sit marked ved lige.

Den del har han helt styr på. Men lad være med at lytte til »10 YEARS«, hvis du gerne vil blive klogere på andet end gadeslang og dyre mærkevarer. Attraktionen er hans levering, hans sans for hooks og blærede flows. I den forstand er der tale om ren paradekørsel.

Indtil næste leverance lander.

Branco. »10 YEARS«. BMB Entertainment.