Takketalerne ved Danish Music Awards 2016

Årets nye navn: Phlake

(Jonathan) Fuck mand. Først og fremmest, hvor er det fucking optur at få rakt staffetten videre af vores gamle venner fra Albertslund. Hvor er det sindssygt altså! Som vandt den sidste år. Mads, vil du sige lidt mere her?

(Mads Bo) Jeg vil også gerne sige tusind tak. Nyt, altså. Mig og Jonathan har lavet musik sammen siden 2010, så det er vanvittig rejse, som først lige er begyndt, håber jeg. Tusind tak skal I have, alle sammen.

Årets musikvideo: MØ: »Final Song«

Tusind tak. Det havde jeg virkelig ikke regnet med, det er jeg virkelig glad for. Og selvfølgelig tak til Mister Whitmore, der har lavet den her video. Og så vil jeg også bare sige, vi lever i en tid, hvor det er så vigtigt, vi står sammen, hvor det er så vigtigt, at vi ser hinanden og prøver at lytte til hinanden, fordi at frygt må ikke blive til had. Så hold sammen derude. Tak. Tusind tak!

Årets Hit: Gilli feat. MellemFingaMuzik: »C’est la Vie«

Jamen, hvad skal vi sige, vi er ikke vant til sådan nogle ting. Yeah. Tak for det, alle dem der har stemt på os. Vi er virkelig glade for det! Ej, det er fucking fedt, tusind tak til alle der har støttet os, alle der altid har støttet op.

(Gilli) Tusind tak alle sammen, jeg håber I har en rigtig god aften. Det’ bølge.

Årets Urbanudgivelse: Ukendt Kunstner: »Den Anden Side«

(Jens Ole) Tusind tak for det. Vi er enormt glade for den her pris, det betyder enormt meget for os. Og nu vil min gode  ven Hans sige et par ord.

(Hans Philip) Vi skal takke nogle mennesker. Vi skal takke Lasse Sørensen, Tue Track, Sivas, som lige har sat sig, og Kesi, som også sidder nede i flygtningelejren sammen med de andre. Vi skal sige tak til familie - og fans selvfølgelig! Og venner. Og her til sidst, så vil jeg bare gerne sige, at hvis man gerne vil være en del af verden, så bliver man nødt til at lære dele verden. Ligesom Mø sagde: Man må ikke lade frygt blive til had! Kærlighed avler kærlighed. Tænk over det!

Årets clubnavn: Blak: »Nede Mette«

Yeah, yeah! Hvad så Forum, er I nede med det? Sådan. Jeg vil gerne sige tak til alle dem, der har været nede med det igennem hele sommeren og indtil nu i hvert fald. Dem der har fyldt klubberne op. Jeg vil gerne sige stor stor stor stor tak til Besmir og Jimilian, min manager, producer, bedste venner, Miro, Reza, hele Flex-familien. Jeg virkelig, virkelig, virkelig blæret over den her. Tusind, tusind, tusind tak!

Årets ærespris: Medina

Jeg har vidst det her lidt tid og har ikke sovet siden. Det er nok derfor, at jeg er lidt emotionel, tror jeg. Jeg står her på scenen ved en, der har vundet selvsamme pris og af kvinder i det her land, tror jeg, at jeg er den fjerde kvinde ... kunne jeg finde frem til ... der har vundet en så fin pris, som jeg nu kan dele med fucking Anne Linnet, mand. Hahaha. Det er i sig selv den vildeste ære.

Jeg er nødt til at takke min manager, som har … jeg vil aldrig skifte ham ud for noget, han er det vildeste, og når det har været allerværst, har han troet på mig allermest sammen med Rasmus og Jeppe. De tre er ene og alene grunden til, at vi er nået så langt som vi er i dag. Jeg har Mads og Thor, som har været med mig hele vejen de sidste par år. Martin Buhl har været der siden »Kun for mig«. Hele mit pladeselskab, mit hjem, mit team og min familie - jeg synes, at jeg siger en masse navne, og I kender dem ikke alligevel, men I skal vide, at jeg overhovedet ikke er alene om det her, og at jeg har en musikfamilie i ryggen, som er det vigtigste. Artister er ikke en fucking skid uden sit pladeselskab, sin manager, sin producer og dem, der tror på dem allermest lige meget, hvor mange fucking haters, der er derude. Fuck dem! Fordi det, der betyder noget … det, der er betyder noget, er ens fans, og de fans, jeg har, de har bare fucking været der. Jeg ved godt, at jeg ikke må bande. Undskyld.

Mine fans, jeg kunne ikke … altså, hvis jeg spillede for tomme sale, havde jeg måske ikke stået her. Så det er kun på grund af fans og folk, der har lyst til at lytte til min musik, at  jeg får … jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, jeg er så nervøs….Tusind tak, tusind tak - jeg burde sige en masse navne og en masse ting. Men det eneste, jeg egentlig kan sige, er tak, fordi jeg må få æren af at få den her pris. Tak

Årest Publikumspris: Gulddreng

(synger) »Troede ik’ det var så nemt, nemt at blive kendt. Det er det. For hele Danmark elsker mig.«

Årets Sangskriver: Jonathan Elkjær, Mads Bo Iversen (Phlake) og Gisli Gislason

(Mads Bo) Tusind, tusind tak skal I have, hvor er det sindssygt. Inden jeg giver ordet videre, så vil jeg godt lige præsentere ham, der skal have mikrofonen efter mig. Vi kalder ham for The Secretary of Phlake, han hedder Gisli Glislason. Og Gille, havde det ikke været for dig, så havde vi ikke stået her. Så fucking tillykke, her, værsgo!

(Gisli) Tak for det, guys. Fuck altså. Det er for sygt. Det er helt random. Gomore ride fra København til Århus, som startede første halvdel af turen i hvert fald, hvor mødte jeg Jonathan, og så mødte jeg Mads. Og i første session var der romkugler, og så var der rosé. Og i det øjeblik så vidste jeg, at det her, det var ”my kind og people”. Og siden da har vi bare bygget videre i vores Phlake mansion. Vi kan godt lide at bo der, og vi bliver boende der mange år endnu. Tænker jeg. Jeg blev bare lige… Tak til mor og far og sådan noget, jeg ved ikke hvor kameraet er, jeg er helt rundt på gulvet.

(Mads) Det vil jeg også gerne lige sige, tak til min mamma og pappa.

(Jonathan) Tak for det derude. Tak for dem, der har stemt. Vi er så glade.

Årets Gruppe: Minds of 99

Tusind tak! Tusind tak for den her pris. Det er fandeme fedt at vinde den her, mand. Og tusind tak til hele vores hold. Alle, der har været med til det her, de har en kæmpe stor del af i det her. I morgen så skriver vi til jer alle sammen. Og tusind, tusind tak til alle vores fans. Vi har de fucking fedeste fans i Danmark. Hav en rigtig fed aften. Tusind tak!

Årets Solist: Alex Vargas

Nå, men jeg blev jo nomineret til nogle stykker, men vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente. Men jeg havde i hvert fald ikke regnet med, at det var Schmeichel-familien, der skulle give mig en statuette, hvis jeg skulle have en. Jeg havde, da jeg var lille knægt, et billede med dig, hvor du hænger vandret i luften og griber en bold med en hånd, så det her, det ret sygt. Det er Peter Schmeichel! Der er utrolig meget fantastisk musik, som kommer ud af Danmark lige for tiden, så overhovedet at få lov til at holde sådan en her, er for sindssygt. Det er årets solist, men jeg har en kreativ partner, som iøvrigt har fødselsdag i dag, han hedder Tommy Sheen, vil I ikke nok… Happy birthday, bud…  Han forstår ikke en skid af dansk. Der er enormt mange mennesker, man skal takke, for der er rigtig mange mennesker involveret i et projekt som vores. Men jeg vil gerne lige fokusere på en til mand. Hans navn er Tommas Arnby. Han er min manager. Han tog mig under sin vinge, da jeg var 16 år gammel og har lært mig alt, hvad jeg ved om musik.  Tommas, jeg ved ikke lige, hvor du sidder, men jeg vil bare gerne sige tak for, at du piller mig ud af de huller, som nogle gange er for dybe til at kravle ud af selv. Hav en rigtig god aften, alle sammen.

Årest Udgivelse: Phlake: »Slush Hours«

(Jonathan) Shit mand. Som Jesper lige sagde, altså… Sker der, Forum! Vi har lavet et album. Det hedder Slush Hours. Den her pris, Årets Udgivelse, den betyder så sindssygt meget for os. I en tid, hvor singler og EP’er fylder så meget – albumformatet, det er næsten væk. Men hey, vi har lavet en plade, og vi er så glade for at vinde med et album, altså. Tusind fucking tak. Det betyder alt.

(Mads Bo) Ja. Det betyder vanvittigt meget. Men vi har fuldstændig glemt at takke alle dem, der bor hjemme i Phlake Mansion. Phlake-familien. Først og fremmest vores egne familie, venner. Det kan godt være, vi er en duo, men der står en kæmpe hær af folk bag vores ryg og hjælper os at gøre det her til virkelighed. Vi ville ikke kunne have gjort det uden vores helt egen manageren, Staffan. Gisli, som var med heroppe før og dele prisen med os. Vores pladeselskab Sony, A&Rs, Saqib, Emil Lange, Mikkel, Ane, alle jer deroppe. Tusind, tusind tak. Og tak for støtten, alle jer derude. Det ville ikke være sandheden uden jer, tak skal I have!