Det ville nok være markant dyrere – men det kan godt lade sig gøre.
Efter kritik fra flere parter – øst såvel som vest for Øresund – vil transportminister Trine Bramsen (S) have undersøgt, hvilke alternativer der findes til at dumpe i alt 2,3 millioner kubikmeter slam og havbundsmaterialer i Køge Bugt.
Det sagde ministeren til Ritzau tirsdag. Senere samme dag kunne DR fortælle, hvordan Sveriges miljøminister, Per Bolund, allerede i maj 2021 leverede et brev med et klart budskab til sin danske pendant, Lea Wermelin (S): I skal ikke dumpe slam ud for vores kyst.
Budskabet – at dumpningen vil skade miljøet og være på kant med internationale konventioner – blev gentaget på et senere møde.
Men den svenske ministers brev blev aldrig fremlagt for Folketinget. Det har vakt harme blandt flere af partierne bag aftalen, som kræver klare svar fra regeringen.
Nu er det tid til at se på andre løsninger, mener Trine Bramsen.
»Jeg ønsker nu forligskredsens opbakning til, at vi ser på alternativer til klapning (at der dumpes let forurenet mudder i havet, red.),« siger ministeren.
Der er i hvert fald én løsning, som fra et miljøperspektiv ville være langt bedre. Det mener professor og havmiljøforsker ved Aarhus Universitet, Stiig Markager.
»Det er Danmarks hotspot for farlige tungmetaller, man begynder at rode i,« siger han.
Uacceptabelt
Også fra størstedelen af de kommuner, der har kyststrækning ud til Køge Bugt, har de kritiske røster længe ligget i de højere tonelejer. I januar dannede syv borgmestre en »fælles front«, som netop har til formål at bekæmpe dumpningen i bugten.
Praksissen foregår i forbindelse med byggeriet af den kunstige ø Lynetteholm ud for Københavns havn. Den såkaldte klapning startede 6. januar i år og går denne uge på pause indtil efteråret.
Planen er, at der de kommende år skal dumpes i alt 2,3 millioner kubikmeter slam og havbundsmaterialer i Køge Bugt. Det svarer til 70.000 fyldte containere.
Den plan er Stiig Markager lodret uenig i. Han kan godt forstå, at den svenske miljøminister ad flere omgange har understreget, at Danmarks nordiske naboer er stærkt utilfredse.
»Ud fra et miljømæssigt synspunkt er det her uacceptabelt. Det er stress på et havmiljø, som i forvejen har det ekstremt dårligt,« siger han.
»Vi taler tit om, at nu skal vi til at gøre noget mere for naturen. Og så gør man alligevel sådan noget her. Det er det, svenskerne påpeger: det er bare ikke smart.«
Forkerte antagelser
Selvom processen nu går på forlænget sommerferie for at mindske de negative effekter, er arbejdet allerede fortsat alt for langt ind i det nye år, fortæller havmiljøforskeren.
»Marts er bare den allermest biologisk aktive måned. Det hele eksploderer og vokser mere end på noget andet tidspunkt. Sommeren i havet er begyndt,« siger Stiig Markager.
Selskabet, der står bag anlægningen af Lynetteholm, hedder By & Havn og er ejet af Københavns Kommune og staten. Foreløbig har By & Havn afvist, at der skulle være grund til bekymring.
Men havmiljøeksperten påpeger, at undersøgelserne af effekten på miljøet, den såkaldte VVM-undersøgelse, har en række forkerte antagelser.
»Man antager, at man kan pumpe det her op, sejle det ud og dumpe det ved at åbne bunden på båden, uden at der frigives nogle næringsstoffer, som for eksempel kvælstof. Det er en helt vild antagelse,« siger Stiig Markager.
Den anden antagelse er, at man kan lægge det her slam ned – og så bliver det liggende. Det er forkert, forklarer professoren:
»Der er temmelig meget strøm, og alt det finere materiale vil i første omgang blive spredt i Køge Bugt – og efterhånden resten af Øresund, herunder det svenske beskyttede naturområde på den anden side.«
Giftige tungmetaller, kvælstof og døde planter
Der er ifølge Stiig Markager tre grunde til, at dumpningen er så dårlig en idé.
Den første er de miljøfremmede stoffer, som kviksølv og andre giftige tungmetaller, som han forventer der er mange af i det område, slammen skal pumpes op fra. Her har nemlig tidligere været tung, gammel industri.
»De ligger lige nu pakket ind. Det, man nu gør, er at bringe dem tilbage i spil,« siger havmiljøforskeren.
Den anden er, at der vil blive tilført flere hundrede tons kvælstof til Køge Bugt – et område, hvor man i forvejen skal nedbringe mængden markant for at få det, der hedder en god økologisk tilstand.
»Det sidste problem er selve partiklerne, man også kan se på videoerne. De fine ler- og mudderpartikler, som stjæler lyset i vand og derefter lægger sig på ålegræssets blade og tynger dem ned,« siger Stiig Markager.
»Bliver bundplanter som ålegræs slået helt ihjel, vil det tage årtier at genoprette.«
Men hvor så?
Hvis man ikke skal dumpe det forurenede mudder – hvor skal det så hen? Det spørgsmål har havmiljøeksperten et ganske prompte svar på.
»Bring det på land. Lad det ligge og afvande – og der skal man så tage hånd om det vand, der strømmer ud af det. Efterfølgende skal det indkapsles i membraner,« siger Stiig Markager.
Grunden til, at man ikke har valgt den model i første omgang, er ifølge Markager nok, at det vil være en væsentligt dyrere løsning. Præcist hvor dyrt har professoren ikke indsigt i.
»En ting er prisen. Jeg tror også, det vil tage rigtig lang tid, en hel årrække,« siger han.
»Det er dyrere, men trods alt ladsiggørligt.«
Hvis man absolut skal dumpe slam ud i vandet, er der givetvis andre steder, det ville give mere mening end Køge Bugt, siger Stiig Markager.
»Det ville være bedre at lægge det meget forsigtigt ud et sted, hvor der er dybere, så det ikke vil blive ført væk af strømmen,« siger han og tilføjer, at han ingen konkrete bud har.
»Og så for guds skyld kun om vinteren – november til og med januar. Så kunne man mindske de negative effekter.«
Hvis der blandt Lynetteholm-aftalens parter er enighed om at starte en undersøgelse af mulige alternativer, kan undersøgelsen sættes i gang hos By & Havn over nogle måneder.
Trine Bramsen forventer ifølge Ritzau, at en kommende undersøgelse hverken vil fordyre eller forsinke byggeriet, som skal stå færdig i 2070.
