Den svenske klima- og miljøminister Annika Strandhäll (S) har hidtil forholdt sig diplomatisk til den kommende ø i Øresund Lynetteholm, selv om flere politikere i Riksdagen har presset på for at få hende til at handle, når det gælder dumpning af forurenet mudder i Køge Bugt.
Det er sket nu. I et brev til to af sine danske partifæller, transportminister Trine Bramsen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S), afsendt 18. marts er hun ganske klar:
»De svenske myndigheder har under vores samråd tydeligt understreget, at dumpningspladserne i Køge Bugt er upassende, specielt når det gælder forurenede muddermasser,« skriver Annika Strandhäll i brevet.
Det skriver Byrummonitor.
Lynetteholms første anlægsarbejde begyndte officielt 17. december 2021, og i januar i år begyndte afgravningen af i alt 2,5 millioner kubikmeter gytje, som dumpes i Køge Bugt. Af dem er 200.000 kubikmeter angivet som »lettere forurenet«. En lille del af gytjen er så forurenet, at det deponeres på land i et havneslamdepot.
By & Havns salgsdirektør, Ingvar Sejr Hansen, har flere gange erkendt, at gytjen i Køge Bugt vil sprede sig og ikke blive liggende. Men på en presseorientering i By & Havn tirsdag, hvor et udkast til den længe ventede rapport fra det hollandske firma Deltares blev offentliggjort, tilkendegav han, at svenskerne selv vurderede, at et overvågningssystem over klapningen var »den bedste måde at håndtere den diskussion«.
Strandhäll formulerer også i brevet konkret, hvad hun vil have:
»Før den næste dumpningsperiode skal man for det første vælge en anden håndtering af muddermasserne, eftersom dumpningspladserne i Køge Bugt ikke er passende. For det andet må miljøovervågningsprogrammet for dumpningen skærpes, så man kan minimere dumpningens miljørisici.«
I Miljøministeriet bekræfter man, at brevet er modtaget, men henviser til Transportministeriet. Byrummonitor har forsøgt at få en kommentar fra ministeren, som endnu ikke er vendt tilbage.
