København skal ikke nøjes med at være CO₂-neutral inden 2025.
Danmarks hovedstad skal senest i 2035 have taget skridtet videre – og være decideret »klimapositiv«.
Hvad betyder det? Og giver det overhovedet mening?
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) brugte begrebet, da Berlingske talte med hende tidligt onsdag morgen – kort efter en ny aftale, som et bredt flertal af partierne på Københavns Rådhus står bag, faldt på plads.
I »den lille budgetaftale«, som fordeler de overskydende midler fra sidste år, er der blandt andet sat penge af til et såkaldt klimabudget.
Hermed skal kommunen fremover kunne se, hvor meget et forslag i kommunen fylder på CO₂-kontoen.

»Jeg er rigtig glad for, at vi nu også har midler til, at København ikke bare skal være CO₂-neutral, men skal arbejde videre med at være klimapositive i 2035,« sagde Sophie Hæstorp Andersen (S) tidligt onsdag.
Kort fortalt betyder det, at kommunen skal fjerne mere CO₂, end den udleder.
Betyder det, at det ligefrem vil blive bedre for klimaet, at Københavns Kommune med sine flere end 600.000 indbyggere eksisterer, end hvis byen slet ikke fandtes?
Den holder ikke helt, lyder det fra en ekspert på området.
En »sandhed inden for et afgrænset rum«
Hvis Københavns CO₂-regnskab skal gå i minus, skal man formentlig se mod forbrændingsanlægget på Amager Bakke.
Det er et af Danmarks første anlæg, der kan fange CO₂, så det ikke ryger fra skorstenen ud i atmosfæren, men i stedet kan genbruges eller lagres under jorden.
Det vil så skulle mere end modsvare den restudledning, kommunen har fra andre kilder, forklarer Tue Damsø. Han er seniorkonsulent ved den grønne tænketank CONCITOs program for fremtidens byer – og ph.d. i strategisk klima- og energiplanlægning ved Roskilde Universitet.
I det regnskab, der ligger til grund for den klimapositive målsætning, mangler dog en betydelig post.
Målsætningen indeholder ikke borgernes CO₂-forbrug – det, som også hedder forbrugsbaserede CO₂-udledninger.
Og det er afgørende detaljer, fortæller Tue Damsø.

»Det er for eksempel udledninger forbundet med at producere, forarbejde og transportere de fødevarer, byggematerialer og forbrugsgoder, man importerer til København« siger han.
Derfor er målet om klimapositivitet en »sandhed inden for et afgrænset rum«, mener seniorkonsulenten.
»Når man så stiller det op som et klimapositivt København, er det netop, at det ikke helt holder.«
Et godt spørgsmål
En anden pointe er ifølge Tue Damsø, at de københavnske beslutningstagere må være mere konkrete i forhold til, hvad »klimapositiv« indebærer.
»København går allerede efter at være CO₂-neutral i 2025. Og så er klimapositivitet i princippet dét minus et enkelt ton,« siger han.
»Så hvad skal vi opnå for at blive klimapositive? Er det neutralitet og et enkelt ton længere – eller vil vi ligge robust under nulpunktet?«
Det er et godt spørgsmål, mener overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).

»Det kan man selvfølgelig sige. Det er sådan, at vi indtil videre har sat nogle pejlemærker for en kommende klimaplan for København frem til 2035,« siger hun.
»Lige nu er målsætningen, at vi skal være klimapositive, men hvis du spørger mig, hvor meget og hvordan vi skal opgøre det, så er det det, vi skal i gang med at finde ud af nu.«
Et buzzword
Når de forbrugsbaserede udledninger ikke indgår i målsætningen, giver det så mening at tale om klimapositivitet?
»Den måde, man opgør det på i dag, betyder, at vi kan sammenligne os med Paris, Montreal eller Oslo,« siger overborgmesteren.
»Det, modellen ikke tager med, er alle de ting, kommunen ikke nødvendigvis har indflydelse på. Det er for eksempel forbrugsbaseret udledning, som borgerne står for.«

Er det ikke lidt nemt at sige »klimapositiv«, når en stor mængde udledning ikke tæller med?
»Mange års arbejde har ikke været spildt, men vi har erkendt, at den model bliver vi nødt til at forbedre, hvis vi vil videre og gøre medre.«
Der findes ifølge overborgmesteren ikke en kortlægning over københavnernes CO₂-forbrug i dag. Ej heller en international måde at opgøre det på.
»Derfor bliver vi nødt til at afsætte midler til at udvikle en model. Og så har vi aftalt, at når vi skal drøfte budget i efteråret, så vil vi prøve at skaffe midler til at gå i gang med at se på spørgsmålet om forbrugsbaserede udledninger.«
Kan du forstå, at man kan tænke, at det er lidt nemt at tale om et klimapositivt København, når dele af udledningen ikke tæller med?
»Den metode, vi har brugt hidtil, er den samme metode, man bruger internationalt. Med alle fordele og ulemper er det trods alt den model, vi kan bruge til at måle os med andre dele af verden,« siger Sophie Hæstorp Andersen.
»Vi har vedtaget, vi vil være klimapositive i 2035. Nu er vi ved at finde ud af hvordan.«
Ifølge Tue Damsø er »klimapositiv« et buzzword – ligesom målsætningen om klimaneutralitet.
»Men man må sige, at det har skabt et politisk momentum til at handle på klima. Det er også et væsentligt mål for et klimamål, at det har evnen til at samle bred støtte.«




