I oktober 2019 sagde statsminister Mette Frederiksen (S) populært, at hun er rød, før hun er grøn, og hun har netop skiftet kurs, så det grønne nu ikke længere er »sekundært«.

Netop diskussionen om, hvorvidt prisen for skoler og billige boliger skal veje tungere end klimaaftrykket, er nu kommet til Københavns Kommune.

Sammen med Socialistisk Folkeparti foreslår Socialdemokratiet nu med overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) i spidsen, at Københavns Kommune fremover skal have et klimabudget.

Med et nyt klimabudget er ideen, at kommunen fremover skal kunne se, hvor meget et konkret forslag i kommunen fylder på CO₂-kontoen.

Det taler ind i det CO₂-mål, som Københavns Kommune har sat om at blive CO₂-neutral inden 2025.

»Vi har allerede reduceret CO₂-udslippet med 65 procent. Men hvis vi skal gøre mere, bliver vi også nødt til at være mere ambitiøse,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

I dag, siger hun, er kommunen nået langt, når det kommer til udledning af biler, trafik, el og varme, fordi kommunen i forvejen arbejder ud fra et såkaldt roadmap, der skal bringe hovedstaden i CO₂-balance senest om tre år.

»Udfordringen er, at vi ikke har et overblik over de mere forbrugsorienterede udledninger som produktion af biler, tøj, mad, elektronik, og vi står også over for at skulle revidere vores indkøbspolitik. Derfor er det relevant at se på, hvordan vi både reducerer forbruget her i kommunen, og de måske 80 procent af CO₂-udledningen, der ligger uden for kommunen,« siger hun.

Men det vil også stille partierne i nogle dilemmaer, hvor hensynet mellem økonomi og klima sættes på prøve, erkender hun.

»Der er noget omkring fokus«

Når man i Københavns Kommune lægger budgetter, er der både et anlægsbudget, hvor man bygger, og et budget til at drive det, der er i bygningerne, som Sophie Hæstorp Andersen siger.

Selvom de to ting er skilt ad, mener hun, at forslaget fremadrettet skal gælde begge områder. Derfor kan det for eksempel komme til at gælde poster som affaldsbiler, hvad der spises i de kommunale institutioner, og hvilken type af byggerier der vælges.

Netop byggerier har skabt overskrifter i København de seneste år. Lynetteholmen, Amager Fælled og diskussionen om, hvorvidt Københavns Kommune skal have endnu flere billige boliger, er alle eksempler på det.

Her har Sophie Hæstorp Andersen før bebudet, at der bygges flere billige boliger. Men vil det hensyn veje tungest, hvis det koster for meget på CO₂-udledningen?

»Det er noget af det, vi skal kigge på. Det vigtige er, at den politiske diskussion og dagsorden bliver rykket i en helt andet retning, sådan at vi netop ikke kun fokuserer på økonomi. Og ja, så vil der dukke dilemmaer op, som vi skal tage stilling til,« siger hun.

Ofte bliver byggerier jo både dyrere og måske mere CO₂-tunge end først antaget. Tænker du, at man alligevel vil kunne beregne det så godt på forhånd?

»I dag har vi værktøjerne langt hen ad vejen på rigtig mange områder. Men vi har ikke dem alle sammen, og det er så det, vi skal arbejde videre med at få.«

Skal det også gælde for Københavns Kommune som arbejdsplads, når politikerne skal på studietur, og når I skal indkøbe til kommunens vognpark?

»Selvfølgelig – men vi skal også passe på, at vi ikke laver nogle små, symbolske nålestik, når det, der i virkeligheden batter, er, hvis vi når målet om at nedbringe CO₂ fra vores overordnede indkøbspolitik for otte milliarder kroner med 50 procent inden 2030. Så der er noget omkring fokus,« siger hun.

Svært at regne på

Da en endelig model endnu ikke er på plads, er det svært at vurdere, hvor meget det vil koste at lave beregningerne, og hvordan det vil fungere i praksis, siger Tue Damsø, der er seniorkonsulent ved den grønne tænketank CONCITO.

»Det vil helt klart være svært at regne på. Derfor vil det også give mening at screene de mange budgetforslag, der er, så man ikke beregner for de forslag, hvor klimaeffekten vil være minimal, og i stedet kan bruge kræfterne på at sætte mere kvalificerede tal på større poster,« siger han.

Men selvom partierne skal gøre sig klar til at bruge flere penge på analyser, hvis de vil gennemføre forslaget, vil det være en »proaktiv information« til at træffe valg, der gør kommunen mere grøn, lyder det.

»Det taler ind i, at det, man sætter i søen, skal være mere grønt. Det må være formålet – for sætter man sin forvaltning i gang med at regne så meget, skal man bruge det aktivt,« siger han.

»Og så kan det give kommunen incitament for at stille strammere krav til leverandører, og det vil i så fald være et stærkt markedssignal at sende, at man som leverandør bør tænke grønnere.«

Selvom udregningerne vil koste penge og være svære at gøre helt præcise, vil et klimabudget alt andet lige være med til at synliggøre, at stort set alle beslutninger har en effekt på klimaet, siger han.

»Du får skubbet klimaforholdene ind i debatten, fordi man tvinges til at  forholde sig til, om udledningen i budgettet er foreneligt med den plan, man har sat – og så kan andre kommuner måske følge trop.«

Forslaget henter sin inspiration fra Oslo blev godkendt i Borgerrepræsentationen torsdag, og Konservative, der er det største af de blå partier i kommunen, fortalte forud for mødet, at de agtede at støtte forslaget.

»Man ved aldrig, hvad der kommer af argumenter eller ændringsforslag, men vi er positivt stemte over for det. Vi bliver i hvert fald bedre stillede, end hvis vi ikke gjorde det. Nu må vi se, hvor svært det er, og hvordan det kommer til at virke, men initiativet er godt,« siger partiets gruppeformand Helle Bonnesen.

Det er nu planen, at kommunens forvaltninger komme med forslag til, hvordan en model for klimabudget kan se ud.