Et bredt flertal af partierne på Københavns Rådhus er enige om en ny aftale, hvor der bliver afsat et trecifret millionbeløb, der blandt andet skal gå til klimaindsats, børn og unge, udsatte borgere samt sikre skoleveje og cykelstier.
Det fremgår af aftaleteksten for overførselssagen, som også bliver kaldt »den lille budgetaftale« i Københavns Kommune, hvor partierne forhandler om de overskydende midler fra sidste år.
Partierne bag aftalen er de samme, som vedtog budgettet for 2022. Det gælder Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Venstre, Alternativet og Dansk Folkeparti. De Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige har således ikke været med til at fordele pengene i overførselssagen.
»Jeg er glad for, at en meget bred kreds af partier står sammen om aftalen, der løser nogle af byens allervigtigste udfordringer. Vi tager med det kommende klimabudget et afgørende skridt mod en endnu mere bæredygtig by. Samtidig løfter vi forholdene for de børn, som har det sværest i vores skoler og dagtilbud, ligesom vi giver en hjælpende hånd til byens mest udsatte borgere. Det er jeg stolt af,« siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) i en netop udsendt pressemeddelelse.
København skal være »klimapositiv« i 2035
I aftalen er der sat penge af til et såkaldt klimabudget, som skal sikre, at politikerne kan se, hvad det betyder for klimaet, når de forhandler om de kommunale budgetter. Ligeledes er der afsat midler til en køreplan, der skal sikre, at kommunen kan halvere CO2-udledningen fra kommunens indkøb.
»Jeg er rigtig glad for, at vi nu også har midler til, at København ikke bare skal være CO2-neutral, men skal arbejde videre med at være klimapositive i 2035. Det kan godt være lidt teoretisk for mange borgere, men for mig betyder det, at vi nu kan gå videre med at tænke klima ind i alt, hvad vi gør i fremtiden,« siger Sophie Hæstorp Andersen, da Berlingske fanger hende på telefon onsdag morgen.

Enhedslistens teknik- og miljøborgmester, Line Barfod, fremhæver også, at kommunen i denne aftale har sat et længere grøn lys på.
»Det er så vigtigt, at vi nu får en klimaplan, der rækker helt frem til 2035. Vi kommer til at inddrage både erhvervslivet, organisationer og eksperter, så vi kan få en klimaplan, der holder i praksis,« siger hun ifølge en pressemeddelelse.
Udover de grønne initiativer siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen til Berlingske, at hun også er glad for, at der er blevet plads til at spare op til to indsatser.
»Jeg er også rigtig glad for er, at vi igen i år er lykkedes med at lægge midler til side til opsparing til mere metro, men også investeringer i almene boliger.«
Midler til børn og udsatte borgere
Ud af det samlede beløb er der også afsat 134,9 millioner kroner til at etablere en ny specialdaginstitution i Ragnhildgade med plads til 36 børn. Hertil udvides Kirkebjerg Skole også med 32 specialpladser. Det skal sikre bedre rammer for børn med autisme og adhd.
De mest udsatte københavnere bliver også tilgodeset. Der er afsat knap 83 millioner kroner til et botilbud med plads til 54 københavnere med sindslidelse, og der bliver også sat godt 11 millioner kroner af, som skal gå til huslejetilskud og hjælp til 50 hjemløse københavnere.
»Vi har samtidig fundet penge til at hjælpe nogle af de mange københavnerne, der venter på hjælp til behandling af angst, stress eller depression og til ekstra sociale aktiviteter for byens ældre. De tiltag falder på et tørt sted efter en lang og hård coronatid,« lyder det fra SFs sundheds- og omsorgsborgmester i en pressemeddelelse. Aftalen indeholder også flere projekter, der skal sikre mere sikre skole- og cykelveje på tværs af byen, eksempelvis lukkes tilkørslen til Valby Langgade for at forbedre sikkerheden i det store kryds, hvor Vigerslevvej, Valby Langgade og Ålholm mødes. Endelig er der også sat penge af til en undersøgelse af en ny cykel- og gangbro, der skal forbinde de ny bydele Islands Brygge Syd og Enghave Brygge, så cyklisterne kan komme fra Valby og Sydhavnen til Amager.
Hvad med erhvervslivet?
Ved sidste års overførselssag fyldte initiativer, der kunne hjælpe erhvervslivet i gang oven på coronaepidemien. Men sådan ser det ikke ud denne gang.
»Vi har aftalt, at vi igen i år vil give mulighed for, at erhvervslivet kan have udeservering – ikke bare i Indre By, men også ude i brokvartererne, som vi så det i 2020. Så på den måde prøver vi at hjælpe i hvert fald de dele af erhvervslivet,« siger Sophie Hæstorp Andersen til Berlingske og tilføjer:
»Du vil nok ikke finde helt så mange initiativer som tidligere, fordi vi i sidste uge lancerede en genstartspakke.«
I sidste uge offentliggjorde Erhvervsministeriet, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen nemlig planen »Comeback Copenhagen 2023« . I den forbindelse blev der afsat 68 millioner kroner, der skal egne hovedstaden op på verdenskortet igen og tiltrække turister, events og konferencer til København.