Har man krydset Rådhuspladsen de seneste dage, har man nok hørt lyden af en dundrende maskine, der arbejder.
Lyden kommer fra en gigantisk rambuk, der er i gang med at klargøre undergrunden til genetableringen af det berømte springvand »Dragespringvandet«.
Eller genetablering er måske en stramning, for det historiske springvand har faktisk ikke stået midt på Rådhuspladsen før.
Dragespringvandet blev nemlig pillet ned fra sin placering i det vestlige hjørne af pladsen ud mod H.C. Andersens Boulevard i 2020, hvor det ellers stod i 67 år. Før det fik springvandet også frataget sin yderkumme og blev dermed væsentlig mindre, end det oprindeligt var tænkt.
Det kommer det dog til, når det »nye« springvand efter planen skal stå klart i maj 2023.
Her får det nemlig en placering midt på pladsen, hvor de, der skal fra Vesterbrogade mod strøget eller omvendt, vil gå lige forbi det.
Dyrere end ventet
Flytningen af Dragespringvandet er blevet forsinket ad flere omgange. Første gang mente politikerne, at projektet var underfinansieret. Det medførte, at projektet blev sat i bero i 2021 – og den forsinkelse var medvirkende til, at man vurderede, at flytningen ikke kunne komme i hus inden sommerens Tour de France-start.
Den forsinkelse alene kostede skatteyderne tre millioner kroner, skriver Magasinet KBH, som tilføjer, at projektet samlet set har kostet seks millioner kroner mere end først estimeret.
Prisen for flytningen løber i alt op i 20,7 millioner kroner, hvoraf 6,6 millioner bliver betalt af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Resten er betalt af de københavnske skatteborgere.
Blev kaldt spytbakken
Dragespringvandet har ikke altid været højt skattet. Faktisk startede det sin tilværelse med en solid andenplads.
Kunsthåndværker Joakim Skovgaard og arkitekt Thorvald Bindesbøll havde slet ikke Rådhuspladsen i tankerne, da springvandet blev designet. Det var tiltænkt en fornem placering på Amagertorv, men i 1889 tabte springvandet en designkonkurrence til Storkespringvandet.
Dragespringvandet fik dermed sin placering på Rådhuspladsen i 1904, og her fik det hurtigt tilnavnet »Spytbakken«. I starten bestod det »kun« af en bronzekumme med tre drager, som stod på et lavt cirkelformet fundament af granit.
Borgerrepræsentationen besluttede dog i 1908, at springvandet skulle udvides med en lav, ydre kumme med granitkant. Den skulle forhindre, at det sprøjtede på de forbipasserende, når det blæste.
I 1923 blev det desuden besluttet at tilføje tyren, som også var med i Bindesbøll og Skovgaards oprindelige model. Når dragespringvandet bliver genopført på midten af Rådhuspladsen bliver det med både drager, tyr og yderbassin.
