Historisk springvand får ny placering på Rådhuspladsen

I 116 år har Dragespringvandet været en del af Rådhuspladsen. For anden gang i sin historie skal springvandet nu rykkes – denne gang til midten af pladsen. Her genopstår det med et yderbassin, som blev fjernet i 1954.

Dragespringvandet, som det så ud med sit yderbassin, der blev fjernet i 1954. Nu skal springvandet flyttes og genoprettes i sin oprindelige form. Fold sammen
Læs mere
Foto: Poul Petersen

I mere end 100 år har københavnerne kunnet betragte springvandet i bronze og granit på deres tur over Rådhuspladsen.

Om få uger rejser Dragespringvandet dog fra sin nuværende placering i det sydvestlige hjørne af pladsen ud mod H.C Andersens Boulevard og vender først tilbage i foråret 2022, hvor det genopstår midt på pladsen.

Det skal ikke kun flyttes. Det bliver også genforenet med et 14 meter bredt yderbassin, som blev sat på i 1908, men fjernet igen i 1954, da H.C. Andersens Boulevard blev udvidet, og der ikke længere var plads til bassinet. Allerede dengang blev springvandet flyttet 25 meter længere ind på Rådhuspladsen, og nu får det så endnu et nøk ind mod midten.

Ninna Hedeager, teknik- og miljøborgmester (EL)

»Dragespringvandet har stået gemt væk i kanten af Rådhuspladsen. Det er lidt synd«


Dragespringvandet på Rådhuspladsen flyttes første gang i forbindelse med, at H.C. Andersens Boulevard indvies. Fold sammen
Læs mere
Foto: Walther Månsson.

»Som det var tænkt oprindeligt«

Når springvandet flyttes, handler det blandt andet om, at det skal have en mere central plads, fortæller teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

»Dragespringvandet har stået gemt væk i kanten af Rådhuspladsen. Det er lidt synd, og der har heller ikke været plads til springvandets yderste kumme. Derfor er det godt, at det nu kommer tilbage og kommer til at se ud, som det var tænkt oprindeligt,« siger hun.

I uge 45 fjernes Dragespringvandet og køres til restaurering. Når det vender tilbage, bliver det stillet op midt på pladsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Københavns Kommune.

Allerede i 2016 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, at Dragespringvandet skulle have en mere central plads, efter at Cityringen var indviet, og metroens forplads stod klar.

Det er dog ikke nogen billig operation, og derfor har kommunen ledt efter nogen, der havde lyst til at støtte flytningen og etableringen af den ydre kumme, som løber op i 11,5 millioner kroner. Siden har Aage og Johanne Louis-Hansens Fond besluttet sig for at betale to tredjedele af beløbet, mens kommunens budget for 2020 dækker resten. Desuden kommer der en merudgift på 20.000 kroner årligt til at renholde springvandet.

 

Her ses yderbassinet, som nu vender tilbage til Rådhuspladsen, tydeligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Børge Lassen.

Næste skridt bliver at tage springvandet nænsomt ned, rengøre det og pudse det op, inden det flyttes, og yderbassinet bliver tilføjet.

Storken vandt over dragen

Dragespringvandet er udført efter en model af kunsthåndværker Joakim Skovgaard og arkitekt Thorvald Bindesbøll fra slutningen af 1880erne, men faktisk var det slet ikke tænkt til Rådhuspladsen.

Da Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse udskrev en konkurrencen om at skabe et monument, som skulle stå på Amagertorv/Højbro Plads, deltog Bindesbøll og Skovgaard med deres forslag ind. Storken løb med førstepladsen, men det betød ikke, at Dragespringvandet blev lagt i graven. I stedet fik det et liv på en af byens absolut vigtigste pladser.

Dragespringvandet, som det så ud, da det blev sat op i 1904 - inden det ekstra bassen og den kæmpende tyr og drage blev tilføjet. Nogle mente, at det lignede en spyttebakke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Københavns Museum.

En »spyttebakke«

Dragespringvandet bestod i starten af en bronzekumme med tre drager, som stod på et lavt cirkelformet fundament af granit. Det sprang første gang 20. november 1904. Ved indvielsen var hverken anmelderne eller københavnerne videre begejstrede, og mange kaldt det »grimt« og mente, at kummen lignede en spyttebakke – en beskrivelse, der var godt hjulpet på vej af, at dragerne sad på kanten og spyende vand ned i kummen.

I 1908 besluttede Borgerrepræsentationen, at springvandet skulle udvides med en lav, ydre kumme med granitkant for at forhindre, at det sprøjtede på uheldige forbipasserende, når blæsten tog fat – og det der det, som københavnerne nu får tilbage i forbindelse med flytningen og restaureringen, efter at det har været både omkring Brønshøj Torv og været opmagasineret.

Dragespringvandet er gennem tiden blevet brugt til flere ting – her er det kokkeelever, der fejrer deres svendeprøve i sommeren 1966. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ebbe Andersen.

Med til historien hører, at springvandet ikke var færdigt på daværende tidspunkt – i hvert fald ikke, hvis man så på den oprindelige model. I 1923 blev det besluttet at tilføje tyren, der slås med en drage, sådan som det var tænkt fra ophavsmændenes side. Det fik straks flere til at lovprise springvandet, der gennem tiden er blevet brugt af mange forskellige københavnerne – blandt andre kåde kokkeelever, der hoppede i kummen for at fejre svendeprøven.

Nu er tiden så kommet til endnu en flytning, og hvis alt går efter planen, spyer dragerne igen vand, når foråret er over København.