Tysk krimikonge er en barbarisk lysende stjerne, men hans seneste sorte opus skæmmes af gentagelsen

AOK
Litteratur

Boganmeldelse: Tyske Sebastian Fitzek er en af tidens mest interessante krimiforfattere. Det er bare ikke alle hans eksperimenter, der lykkes, hvilket desværre også gælder hans seneste roman, »Plads 7A«, der lider af plotmæssig desperation, skriver Anne Sophia Hermansen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sebastian Fitzek har åbenbart altid et skjult es i ærmet. Det havde han i psykothrillerne »Patienten« og »Passager 23« og nu også i »Plads 7A«, hvor læserens forventninger igen – og næsten efter samme model – bliver vendt på hovedet til sidst.

Første gang var det isnende spektakulært, anden gang raffineret, men her tredje gang begynder det at ligne en gentagelse. Hertil kommer, at »Plads 7A«s slutning ikke helt stemmer overens med indledningen, medmindre man vil godtage en logisk brist.

Det vil en dedikeret krimielsker sjældent. Der er nødt til at være stringens, for det er en del af suset at blive overvældet af det udsøgte og gerne diabolsk udtænkte plot, som i det stille løber parallelt med ens egne forsøg på at udtænke intrigen.

»Plads 7A« slutning ikke helt stemmer overens med indledningen, medmindre man vil godtage en logisk brist. Det vil en dedikeret krimielsker sjældent.« Anne Sophia Hermansen har anmeldt Sebastian Fitzeks Plads 7A​, som nu foreligger i dansk oversættelse. Fold sammen
Læs mere

Så, ja, jeg er en smule skuffet over Sebastian Fitzeks »Plads 7A«. Den fungerer, bevares, og man stryger lige igennem – selv læste jeg den i løbet af en dag og havde hverken lyst til at tage telefonen eller godtage forstyrrelser i husstanden undervejs.

Men den efterlod mig med samme følelse som en af Jo Nesbøs krimier fra 10erne. Lidt for magelig og metaltræt og værst af alt: tynget af et (for) vidtforgrenet plot, hvis tråde forfatteren speedy-desperat forsøger at få samlet til sidst med hjælp fra det, jeg af respekt for nye læsere vil nøjes med at kalde »skjulte esser«.

Få flyet til at styrte ned

Fortællingen fejler som udgangspunkt ingenting. Højgravid beder Nele sin far, der er emigreret til Argentina, om at komme hjem i forbindelse med, at hun skal føde. Tynget af flyskræk stiger faderen på et fly og modtager snart et opkald: Nele er blevet kidnappet, og kidnapperen har ét krav. Hvis datteren skal gå fri, skal faderen få flyet fra Buenos Aires til Berlin til at styrte ned. And so it begins.

Det er en god klassisk etisk problemstilling – vil man ofre flere hundrede ukendte mennesker (og sig selv) for et særligt, elsket menneske? Og det er som altid effektivt at placere den person, der kan bringe orden i verdens uorden, et sted med nærmest lutter begrænsninger, så læseren skiftevis får ondt i maven og i hjertet over de følelser, der gennemstrømmer staklen. Følelser som fortvivlelse, apati, frygt, vrede og afmagt. Følelser, som Fitzek er sublim til at skildre.

Men denne gang har han slået for stort brød op, og »Plads 7A« rummer for mange halvligegyldige sidespor om for eksempel tossede veganere, liderlige vagtmænd og affærer, der aldrig blev til noget. Forgængerne »Patienten« og »Passager 23« havde et overskud, som i »Plads 7A« mest minder om plotmæssig desperation.

Dette til trods er Sebastian Fitzek stadig en barbarisk lysende stjerne på krimihimlen. Det er bare ikke alle hans eksperimenter, der lykkes.

Plads 7A
Forfatter:
Sebastian Fitzek Oversætter: Jacob Jonia Antal sider: 384 Pris: 249,95 kroner Forlag: Gutkind