Da Jo Nesbø udgav »Snemanden« (som ikke har meget med den elendige film at gøre), læste jeg de første kapitler med en så frydefuld oplevelse af frygt og bæven, at jeg undervejs måtte tjekke, om min hoveddør nu også var låst.
Da han udgav »Panserhjerte«, åbnede han krimien med en så inciterende forfærdelig beskrivelse af et afrikansk torturæble, at jeg kunne føle blodet løbe i min egen mund. Men da han for et par år siden genoplivede sin midaldrende, 193 cm høje alkoholiserede, depressive og formidable efterforsker Harry Hole i »Tørst«, orkede jeg næsten ikke læse den overgearede krimi til ende. I stedet efterlod jeg den i skraldespanden på et portugisisk hotel. Hans seneste krimi, »Kniv«, giver mig lyst til det samme.
Del:
