Nytter selvhjælpsbøger noget? Nej, vil de fleste svare. Alligevel er markedet oversvømmet af udgivelser om gode vaner, magisk tænkning, nuets kraft, afvisningsterapi og selvhelbredelse. Verden over bruger mennesker millioner af kroner på bøger, der bilder dem ind, at de kan tabe 10 kilo, møde drømmemanden og blive rige, hvis bare de følger en række hønsestrikkede råd og tænker på den rigtige måde.
De fleste af bøgerne er regulært bondefangeri, hvor velmenende de end fremstår. Der er derfor opstået en modgenre, nemlig anti-selvhjælpsbøger, hvor noget så nonsensagtigt som magisk tænkning tages på ordet og blotlægges som det, det er: Vrøvl.
I »Et bedre jeg. Hvordan selvhjælp (ikke) forandrede mit liv« vågner den 36-årige journalist Marianne Power en morgen i et liv, hun ret beset er blevet for gammel til. Med tømmermænd, i et eksistentielt rod og med følelsen af, at de andre har opkøbt Rådhuspladsen i livets Matador, mens hun selv dårligt nok har passeret start.
Hun sætter sig for at teste 12 af de bedst sælgende selvhjælpsbøger og leve efter deres råd og anvisninger, en bog pr. måned. Det er der kommet en ret vellykket roman ud af. Særlig morsomt er kapitlet, hvor hun spidder Rhonda Byrnes bestseller »The Secret«, hvis kongstanke er »bed, tro og modtag«. Dvs. først skal man bede om det, man ønsker. Dernæst tro på, at det kommer. Og før man ved af det, modtager man så en masse dejlige mænd, milliarder og en krop som en supermodel.
Den store hemmelighed har været kendt af denne verdens mest lysende begavelser - Platon, Einstein, Leonardo da Vinci….og så altså den australske tv-producer Rhonda Byrne. Hvis man tror, det nytter at arbejde og dygtiggøre sig, have talent og gøre sig umage, så tager man fejl - nøglen til succes består i at tænke sig til succes. Og tænker man ikke på den rigtige måde, ja så ligger man selvsagt, som man har redt.
Prøv engang at forklare en 5-årig med strubekræft, at det selv er ude om det. Eller en gravid kvinde, der er blevet pløjet ned af en spritbilist, at hun bare kunne have tænkt bedre tanker og været mere i øjeblikket.
På trods af positive tanker og ihærdige påkaldelser af en slags flaskeånd, der kan udvirke de mest utrolige mirakler, forbliver Marianne Powers liv forbløffende nok det samme.
Hendes liv ændrer sig heller ikke nævneværdigt af at afprøve den såkaldte afvisningsterapi, som går ud på at opsøge afvisningen, f.eks. i form af at invitere en komplet fremmed ud eller gå ind i en Chanel-butik og spørge pænt, om man må få en taske til 50.000 kr. Ikke engang en kop kaffe lykkes det hende at tigge sig til.
Men hey, heri ligger selve afvisningsterapiens visdomspotentiale - ved at præparere sjælen og tilvænne den et nej, gøres den samtidig modstandsdygtig og langt mere risikovillig.
Et bjerg af pølsesnak
Lyder det tosset? Nå, vi er ellers endnu ikke nået til Louisa Hays megasælgende healingbog »Helbred dit liv« eller Eckhart Tolles »Nuets kraft«. Begge insisterer på, at hvis man er udkørt, blevet kørt ned, har fået kræft eller er udsat for en tsunami - så skyldes det negativ tænkning og manglende tilstedeværelse her og nu. Alt er med andre ord selvforskyldt og selvpåført.
Og det er jo vanvidssnak. Prøv engang at forklare en 5-årig med strubekræft, at barnet selv er ude om det. Eller en gravid kvinde, der er blevet pløjet ned af en spritbilist, at hun bare kunne have tænkt bedre tanker og været mere i øjeblikket.
Det, der er kendetegnende ved samtlige af de selvhjælpsbøger, som Marianne Power tester, er, at de overansvarliggør den enkelte og gør alting til et spørgsmål om fri vilje og nuttede tanker. Også selv om vi af og til udsættes for det, der regulært kan kaldes for sort uheld. Eller må gøre noget så oldschool som at arbejde for tingene.
Efter månedlangt arbejde med sig selv efter selvhjælpsbøgernes anvisninger får Marianne Power at vide af en veninde, at hun er blevet for selvoptaget. At hun har tabt sig selv ned i sin navles mørke og ville have godt af at tænke lidt på andre. En ærlig veninde kan således bidrage med mere end et bjerg af pølsesnakkende selvhjælpsbøger.
»Et bedre jeg. Hvordan selvhjælp (ikke) forandrede mit liv« har undervejs høj underholdningsværdi, men ender med en meget lav horisont. Marianne Power konkluderer det samme, som hun har konkluderet adskillige gange undervejs, og lidt mere stringens ville derfor have løftet romanen. Det ville også have været interessant at få Powers bud på, hvorfor den vestlige verden er gået selvhjælps-bonanza, men hun foretrækker at tage temperaturen på sig selv.
Giv den til en veninde m/k, som er faret lidt vild i tilværelsen og trænger til et kærligt los i måsen.
Et bedre jeg. Hvordan selvhjælp (ikke) forandrede mit liv
Forfatter: Marianne Power. Sider: 382. Pris: 250 kr. Forlag: People’sPress.
