Seks stjerner: Kraftpræstation af en bog ligner et oplagt bud på en klassiker

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Irene Vallejos »Evigheden i et siv« er en i særklasse sprænglærd, veloplagt og medrivende fortælling om en af civilisationens fremmeste opfindelser: Bogen. Vallejo har begået intet mindre end et festfyrværkeri af en litterær præstation, som nu heldigvis foreligger på dansk.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den spanske forfatter og filolog Irene Vallejo har med »Evigheden i et siv« skrevet en bog, der er spændende  som en thriller og lærd som den mest avancerede doktorafhandling og et festfyrværkeri af sprudlende indfald, overraskende oplysninger og tankevækkende associationer

Historien om bogen, som Irene Vallejo fortæller den, begynder med en prolog, hvor grupper af mystiske mænd rider omkring på græske veje og stier på jagt efter bøger til Det Store Bibliotek i Alexandria, det legendariske bibliotek, der skulle rumme værker af alle forfattere fra tidernes morgen.

Og på tilsvarende vis afsluttes Vallejos svimlende projekt, fremragende oversat af Rigmor Kappel Schmidt, med en epilog, hvor heste og muldyr sætter over bjergpassene i Appalacherne med saddeltaskerne fulde af bøger. The Pack Horse Library Project var et New Deal-program til fremme af læsning i USAs mest afsondrede egne, og de fleste af rytterne var passende nok kvinder.

Klostrenes kopister

Irene Vallejo indrammer med sine to spektakulære biblioteksfortællinger, adskilt af nogle tusinde år, en række fascinerende kapitler af bogens og læsningens kulturhistorie. Et kor af stemmer kommer til orde i hendes vildt fascinerende værk – fra de allerstørste forfatternavne og tidløse klassikere til de anonyme rubrikatorer og kopister rundt om i klostrenes skriptorier.

Med alfabetet som fakkel og bøgerne som vejvisere bevæger Irene Vallejo sig fra Homers »Iliaden« og Sapphos fragmenter af kærlighedsdigte til Salman Rushdies »De sataniske vers« og Ray Bradburys »Fahrenheit 451«. Det farlige, det forbudte og det provokerende er en del af bøgernes og læsningens stadige udfordringer og incitamenter.

Overalt er der gode historier at fortælle og tankevækkende paralleller at drage. Trods alle pessimistiske profetier og apokalyptiske forudsigelser om bogens skæbne i den digitale tidsalder, kan Vallejo med endnu et af sine utallige velvalgte citater slå ned på nogle linjer fra den bosniske digter Izet Sarajlićs »Brev til år 2176«:

»Hvad?/Lytter I stadig til Mendelssohn?/Plukker I stadig margueritter?/Fejrer I stadig børnefødselsdage?/Opkalder I stadig gader efter digtere?/Og mig, som de to århundreder tidligere, i 1960erne, forsikrede om, at tiden var forbi for poesi – og for panteleg og for at læse i stjernerne og for baller hjemme hos Rostovs./Og dum som jeg er, var jeg lige ved at tro på det!«

Citatet fra den bosniske digter er et smukt eksempel på den enorme belæsthed og det imponerende beredskab hos den spanske forfatter, og samtidig illustrerer linjerne også den ukuelige tillid til og optimisme på bogens vegne, der gennemsyrer »Evigheden i et siv«.

Bogen ingen har læst

Også læseren har sin vigtige plads i bogen – fra beretningerne om Alexander den Store, der efter sigende altid sov med et eksemplar af Homers »Iliaden« under hovedpuden, fører et spor af passioneret læsning frem til det centrale og hyppigt gentagne spørgsmål om, hvad en klassiker er. Et af de svar, bogen trækker frem, er Mark Twains ironiske replik:

»Den bog er klassisk, som alle ville ønske, de havde læst, men som ingen vil læse«.

I efteråret 2019 udkom »El infinito en un junco«, der er en medrivende hyldest til bogen og fortællingerne. Bogen blev hurtigt en prisbelønnet bestseller i hjemlandet og blev på bare få uger solgt til udgivelse i 30 lande, blandt andet USA, England, Frankrig, Tyskland og Holland. Nu er bogen udkommet på dansk under titlen »Evigheden i et siv«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gutkind.

Men klassikerprædikatet tilfalder nu nok de bøger og digterværker, som generation efter generation af læsere er vendt tilbage til, som for eksempel netop Homers »Iliaden« eller måske Ovids »Elskovskunsten«, for nu at blive inden for rammerne af det græsk-romerske univers, der er et udgangspunkt for Vallejos imponerende og uendeligt vidtforgrenede kærlighedserklæring til bøgernes og læsningens magiske verden, hvor også bibliotekarer og boghandlere indtager en slags heltestatus.

Når først associationerne for alvor tager fart hos Irene Vallejo, kan hun på få sider i et kapitel med den stimulerende overskrift »Latterens drama og vores gæld til lossepladserne« springe fra Umberto Eco og »Rosens navn« over Nostradamus, Aristofanes og Stanley Kubricks »Rumrejsen år 2001« til Milan Kunderas roman »En spøg«, og det mest overraskende er vel i virkeligheden, at det hverken kommer til at virke søgt eller kunstigt.

Læsningens lidenskab driver bogens kapitler frem, og selvom forfatteren på ingen måde lukker øjnene for de frygtelige begivenheder, bøgerne i tidens løb har været med til at legitimere, så er »Evigheden i et siv« først og fremmest en lovsang til en af menneskehedens vigtigste opfindelser. Som det formuleres helt kort og godt: »Vi kan takke bøgerne for, at menneskehedens bedste ideer har overlevet.«

Den sandhed folder Irene Vallejo overbevisende ud med sin kraftpræstation af en bog. Skrevet på en temmelig enestående kombination af sproglig veloplagthed, imponerende litterær horisont og en usædvanlig evne til at perspektivere og drage paralleller. »Evigheden i et siv« ligner et oplagt bud på en klassiker.

Evigheden i et siv
Forfatter:
Irene Vallejo. Oversættelse: Rigmor Kappel Schmidt. Sider: 511. Pris: 300 kroner Forlag: Gutkind.