Lyst til en helt ny genre? Her er fem stærke »Cli-fi«-romaner

AOK
Litteratur
Guide

Berlingske har sammensat en guide med nogle af de bedste bøger, der på hver sin unikke facon sammensmelter litteratur, natur og klima.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mange ser i dag klimaets udvikling som det mest presserende problem, menneskeheden har stået overfor, siden civilisationens begyndelse. De dystre dommedagsprofetier og den medfølgende hidsige polemik har også på forunderlig og skræmmende vis gjort sit indtog i litteraturen under genren der har fået navnet »Cli-fi«.

1

»Vi er vejret«

I »Vi er vejret« belyser den verdensberømte forfatter vores forbløffende evne til at fraskrive os et ethvert personligt ansvar for den tiltagende klimakrise og vores modstand mod at gøre det indlysende rigtige: At undlade at spise animalske produkter.

Uddrag af anmeldelsen:

»Jonathan Safran Foer skriver sig med sin nye bog lige ind i den danske debat om klimaloven. Senest har Klimarådet fremlagt sin rapport med forslag, der blandt andet vil gøre et halvt kilo hakket oksekød 13 kroner dyrere over en tiårig periode. Et beskedent forslag skulle man mene, men kritikken hagler allerede ned over Klimarådet, og medierne taler om »kæmpeafgifter« og »monsterafgifter«.

Foers forslag er noget mere vidtrækkende: Undlad at spise animalske produkter ind til aftensmaden.«

Læs hele anmeldelsen her.

2

»Rosarium«

»Rosarium« er en formidabel roman og nøjagtig som sit cover: frodig, vilter, dunkel og eventyrlig. Wow – Berlingskes anmelder Anne Sophia Hermansen kunne dengang ikke huske, at hun havde læst noget lignende før.

Uddrag af anmeldelsen:

»Egentlig afskyer jeg ordet magisk, men Weitze skriver med stor poesi, for eksempel i fortællingen om Johannes, der bliver til Johanne, men før det er storebror til en dødfødt lillesøster. Weitze beskriver morens endeløse sorg, men også hvordan der pludselig høres en lille raslen henne fra lillesøsterens dyne. »Som om en engel ordnede sine vinger,« står der lakonisk og med tankevækkende skønhed. Og forinden – godt nok i en anden fortælling – beskrives det, hvordan en hornhindes små prikker forbindes til stjernebilleder.

»Rosarium« er nok ikke en roman til den læser, der elsker krimier og middelklassefortællinger fra Østerbro og omegn. Men netop derfor skal den på det varmeste anbefales.«

Læs hele anmeldelsen her.

3

»København, udateret«

Radiovært og taleskriver Villads Andersen har med har sin debutroman, »København, udateret«, begået en oprigtigt bevægende, klump-i halsen og 100 procent troværdig debut om forulykkede far-søn-forhold og klodens kamp for overlevelse.

Uddrag af anmeldelsen:

»Villads Andersen skriver nemlig kort, stramt og præcist, uden så meget pis og papir og uden skyggen af dikkedarer. Det er bare lige på og derudad og lige præcis på en sådan måde, at man som læser bliver sin helt egen tube med fremkaldervæske«.

Læs hele anmeldelsen her.

4

»Solar«

Det er, som om Theis Ørntofts »Solar« tager hul på noget. En desillusion og resignation, som gradvist er krøbet ind i samtiden og gennem længere tid har kunnet fornemmes som en underliggende angst og desperation, men som indtil nu kun er blevet ubehjælpsomt behandlet i litteraturen, udtrykkes her for første gang med intensitet og seriøsitet.

Uddrag af anmeldelsen:

»Theis Ørntofts »Solar« er processuel. Hvad der begynder som »ridser i dagens overflade ind til de sumpgrønne evigheder« på en vandretur på Hærvejen i Jylland udvikler og udvider sig gradvist og ender med fuld neddykning i en regnfuld skov et ubestemt sted i Europa, ned af »glødende vindeltrapper« og dybt ind i den mørke ursump.«

Læs hele anmeldelsen her.

5

»Trold«

29-årige Rasmus Daugbjergs anden roman, »Trold«, læner sig op ad de aparte, ofte oversete folkeeventyr, hvilket fremmaner nogle originale undergangsbilleder og samtidig efterlader læseren med en skæv, intuitiv og original vinkel på klimakrisen.

Uddrag af anmeldelsen:

»Med »Trold« fortsætter Rasmus Daugbjerg ad det skæve spor, han også forførte os med i »Rygtet«, og personligt kan jeg sige, at hans forfatterskab er ét, jeg vil se frem til at følge de kommende år, for 2’eren her – den er sgu helt okay!

Rasmus Daugbjerg bryder i »Trold« med den klassiske børnelærdom om eventyret. Med den letforståelige kamp mellem det gode og det onde. Den onde taber. Den gode lever lykkeligt videre. Men hvis man rent faktisk læste hele dåbsgaven i form af H.C. Andersens samlede eventyr, så vil man opdage, at der gemmer sig noget aparte, noget syret shit i de mere klassiske fortællinger.

Og det syrede går igen i »Trold«.«

Læs hele anmeldelsen her.