2 stjerner: Historien forlader aldrig nobelpristagerens navle

Francois Mori

Boganmeldelse: Den østrigske forfatter Peter Handke har med sin kortroman »Det andet sværd« skrevet en bog til sig selv, der reducerer læseren til en ufrivillig tilskuer til nobelpristagerens navlegravende sætningskonstruktioner.

Nobelprismodtageren i litteratur Peter Handke er for første gang siden 2019, hvor Akademiets ærefulde kanonisering af den i dag 79-årige østriger fandt sted, netop nu aktuel med en bog, der nok er lille af format, og på blot 152 sider, men som desværre føles tung at komme igennem.

»Det andet sværd«, som bogen hedder, handler i grove træk om en mand, der – iført et blåsort Dior-jakkesæt, mørktonede briller og bredskygget Borsalino med mågefjer i hattebåndet – begiver sig ud på et hævntogt.

Andre læser også