6 stjerner: Nobelpristagers fortælling om mors selvmord er intellektuel og overlegen selvunderminering

Østrigske Peter Handkes biografi om hans mors selvmord i 1971 er et dybt personligt projekt, der trods en usentimental tilgang rummer stor følsomhed, intellektuel stimulation og legitimerer sorgarbejde som et seriøst litterært eksperiment.

Den kontroversielle østrigske forfatter Peter Handke modtog i 2019 nobelprisen i litteratur. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHRISTIAN HARTMANN

Som 51-årig tog Peter Handkes mor sit eget liv med en dødelig dosis af sovepiller i sit hus i den lille landsby, hvor hun også var født. »Ulykkelig og uden ønsker« er den nobelprisbelønnede østrigske forfatters forsøg på at fremskrive og forstå sin mor umiddelbart efter selvmordet i 1971. (Originalværket er udgivet i 1972).

»Det var allerede stadierne på livets vej i en leg der blev leget af pigerne på egnen: Mat/Træt/Syg/Dødssyg/Død.«


Det er en kompliceret, men stram fortælling, der er stærkt polariseret. Sprogligt stringent, saglig og selvkritisk, men også desperat. Maskinelt og usentimental, men samtidig følsom. Det er ikke nogen klar og sammenfattende biografi. Moren forbliver unavngiven og obskur i fortællingen. Hendes historie kommer til forfatteren, og dermed til læseren, i enkelte momenter af »salig erindring«, men primært i »øjeblikke hvor bevidstheden i gru gør et ryk« og som »rædselstilstande så korte at sproget for dem altid kommer for sent.«

Det er umuligt i værket at afgøre, om det personlige tjener det litterære projekt eller omvendt. »Ulykkelig og uden ønsker« er lige så meget et dybt personligt projekt og sorgarbejde som et seriøst litterært eksperiment og en kunstnerisk og intellektuel undersøgelse.

Selvmordsgåden

I værkets fremtrædende metalitterære refleksionsspor forklarer Handke selvbevidst sine motiver og sin biografiske metode. Han mener med sin særlige indsigt i moren at kunne fremstille hende bedre end nogen journalist, der ville reducere selvmordsgåden med et forsimplet svar. Samtidig vil han netop gerne som en udenforstående betragter gøre hendes personlige historie til en sag.

Fremstillingen af moren udfolder sig som en spændingsskabende vekslen mellem disse to tilgange, mellem nærhed og afstand, mellem det subjektive blik på en mor og det objektive på en selvgyldig person, mellem beskrivelse af hendes partikulære kendetegn og generelle kvindelige træk, mellem skildring af hende som særegent individ og som historisk typisk skikkelse. I dette rum mellem individualisering og depersonalisering, det egne og det almene, fremtræder moren for forfatteren.

Handke forklarer:

»jeg sammenligner altså sætning for sætning det almindelige forråd af formler for biografien over et kvindeliv med min mors særlige liv; af uoverensstemmelserne og selvmodsigelserne opstår så den egentlige skrivning.«

Indskrivningen af moren i det alment kvindelige er altså ikke kun del af en personlig erindringsmetode og et adækvat portræt, men indebærer også en kritik af kvindens historiske tvangsdepersonalisering og mulighedsmangel:

»Ingen muligheder, alting fastlagt på forhånd: småfjas, et lille fnis, et øjebliks bestyrtelse, og derpå for første gang den fremmede, fattede mine man straks efter forlod barndomshjemmet med, de første børn, desuden hjælpe lidt til ved siden af den daglige dont i køkkenet, lige fra begyndelsen overhørt, selv mere og mere lukke ørerne, tale med sig selv, derpå dårligt til bens, åreknuder, en sidste mumlen i søvne, kræft i underlivet, og med døden er forsynet endelig gået i opfyldelse. Det var allerede stadierne på livets vej i en leg der blev leget af pigerne på egnen: Mat/Træt/Syg/Dødssyg/Død.«

Paradoksalt vellykket

»Ulykkelig og uden ønsker« er en streng og kras fortælling, der refleksivt påpeger sin egen famlen og utilstrækkelighed. Handke kæmper med den biografiske modus. Han forklarer, at hans normale metode af at skabe klarhed gennem distancering til det beskrevne ikke virker her, hvor hans mor og ikke han selv er emnet for fremstillingen, hvorfor moren forbliver uoplyst, uforklaret, ufattelig. Han blotter sin fortællings uafsluttethed og prætentionen i distancen:

»Skrivningen var ikke, som jeg i begyndelsen endnu troede, en erindring om en afsluttet periode i mit liv, men bare en uafbrudt skabagtig erindring i form af sætninger som bare påstod at tage afstand.«

Og han insisterer på beskrivelsens utilstrækkelighed som erindringsproces:

»forsøgene på ved hjælp af de mest adækvate formuleringer at tilnærme sig, vinder den bare en lille lyst ud af angsttilstandene, producerer en erindringssalighed ud af rædslerne.«

Idet Handkes biografiske skrift og erindringsproces ifølge værket selv slår fejl, lykkes »Ulykkelig og uden ønsker« paradoksalt som litteratur. Det er et intellektuelt og følelsesmæssigt udfordrende og stimulerende værk, overlegent i sin selvunderminering og sine steder skønt tørt humoristisk. Sin stramme og korte form til trods spænder det utrolig bredt – et litterært og kunstnerisk eksperiment, en intellektuel undersøgelse, en biografi om en mor, et historisk vidnesbyrd og en samfundskritik, uafsluttet og alligevel fuldt sammenhængende.

»Ulykkelig og uden ønsker«
Forfatter: Peter Handke. Sider: 98. Pris: 200 kr. Oversættelse: Madame Nielsen. Forlag: Batzer & Co