Kulturkommentar: Er der gået kynisk geopolitik i fornem litteraturpris?

Spurgte man bogfolket inden uddelingen af Nordisk Råds Litteraturpris tirsdag aften, gættede de fleste på en norsk forfatter som vinder. Den eneste, der faktisk gættede vinderen inden prisuddelingen i Skuespilhuset, var en politisk analytiker, skriver Berlingskes litteraturredaktør, Søren Jacobsen Damm, som deltog i prisuddelingen i aftes.

Niviaq Korneliussen fra Grønland modtager Nordisk Råds Litteraturpris for sit værk »Blomsterdalen«, der omhandler de mange tabuer, der ligger til grund for landets meget høje selvmordsrate. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nordisk Råd har uddelt deres eftertragtede litteraturpris siden 1962, og tirsdag aften gik prisen for første gang til Grønland. Udover æren følger 300.000 danske kroner med prisen.

Vinderen er den 31-årige forfatter Niviaq Korneliussen, der debuterede som forfatter i 2014. Hun fik den fornemme pris for sin roman »Blomsterdalen«, der udkom på dansk i september 2020, og som dengang fik en god anmeldelse her i Berlingske.

»Blomsterdalen« er en civilisationskritisk roman, der blandt andet omhandler det anstrengte forhold til Danmark og kampen for grønlandsk identitet og kultur i en postkolonial virkelighed.

Selvmordet

Dog er romanens primære fokus det smukke, ensomme lands grotesk høje selvmordsrate, særligt blandt landets unge, en selvmordsrate som menes at være verdens højeste pr. indbygger.

Årsagerne er mange. Alkohol, narkomisbrug, udbredte seksuelle overgreb på børn og isolation er blandt de mange forklaringer på den uhyggelige selvmordsrate.

Det var også tragedien blandt landets unge, som Korneliussen adresserede i sin bevægende og aktuelle takketale. Her var der virkelig noget på spil.

Niviaq Korneliussen var dog ikke på forhånd tippet som favorit. Som forfatter har hun ikke udgivet meget udover »Blomsterdalen«. Værket fik generelt gode, men ikke overvældende anmeldelser, og Korneliussen har absolut ikke det mest imponerende bagkatalog blandt de nominerede forfattere.

Flere af de tilstedeværende litteraturfolk, jeg talte med til receptionen, inden prisuddelingen gik i gang, havde da også norske Vigdis Hjorth som favorit. Ingen nævnte Korneliussen som mulig vinder. Hjorths roman »Er mor død«, som fik seks stjerner her i Berlingske, lignede også umiddelbart et af feltets stærkeste bud på at tage prisen hjem.

Sandsigersken

Bedst som jeg stod der med et glas hvidvin og kiggede ud af Skuespilhusets glasfacade på lysene omkring Københavns havn, troede jeg, at jeg havde regnet den ud.

Det vil sige – lige indtil jeg tilfældigvis faldt i snak med en ældre kvinde. Hun fortalte, at hun boede i Bruxelles og havde arbejdet med EU og nordisk politik de seneste 30 år. Hun indrømmede, at hun ikke havde udpræget forstand på litteratur, men hun mente alligevel godt, hun kunne forudsige vinderen.

»Tror du også på norske Vigdis Hjorth som vinder,« spurgte jeg.

»Hende kender jeg ikke. Nej, jeg tror mere på Grønland,« funderede EU-kvinden, som også indrømmede, at hun hverken kendte Niviaq Korneliussen eller hendes nominerede roman »Blomsterdalen«.

Jeg undrede mig over hendes profeti, som tre timer senere skulle vise sig at holde stik, og bad hende uddybe. Hun forklarede, at Grønlands geopolitiske rolle var øget betragteligt de seneste år. Særligt kampen mellem USA, Rusland og Kina om råstofferne og den strategiske betydning af Arktis var betydeligt optrappet siden 2010erne.

Men hvad havde det så at gøre med Nordisk Minister Råds Litteraturpris?

Kvinden forklarede, at man normalt havde anset Nordisk Ministerråd som en lidt perifer kaffeklub, men at det øgede politiske fokus på Arktis havde givet rådet en ny central rolle, man gerne vil konsolidere.

Desuden har uroen ulmet i Grønland, som har talt om løsrivelse fra Danmark i årtier. Skulle det realiseres, risikerer både Danmark, Norden og Europa at miste indflydelse i Arktis til USA – og værre endnu til Kina og Rusland.

Nordisk Råds prisuddeling: Grønlands statsminister, Mute B. Egede, som havde til job at afsløre vinderen af årets litteraturpris, taler her med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Så lige nu handlede det om, blandt andet via Nordisk Ministerråd, at afspænde forholdet mellem Danmark og Grønland og trække Grønland mentalt og kulturelt tættere på resten af Norden og Europa. En effektiv måde at gøre det på de indre linjer er for eksempel ved at anerkende grønlandsk kulturliv med en fornem pris som Nordisk Ministerråds Litteraturpris.

Prisen på forskud

Og her gik jeg så og troede, at litteraturpriser handlede om litteratur. Og det er muligt, at den kloge kvinde tog fejl og bare var heldig med sit gæt, men alt er politisk for tiden, så hvorfor ikke også Nordisk Råds Litteraturpris?

Personligt finder jeg det ikke urimeligt, at Niviaq Korneliussen har vundet prisen for »Blomsterdalen«. Romanen er velskrevet, bevægende og relevant. Den har stor aktualitet og adresserer sensitive og tabuiserede forhold i det grønlandske samfund.

Jeg ser det dog også som præmaturt, at Korneliussen vandt prisen i år, og kan ikke helt sige mig fri for at dele de politiske spekulationer. Og det er uheldigt, hvis det er tilfældet, for når der går politik i priser, så forplumrer det prisens prestige og værdi, og man risikerer at gøre kunstnerne til et middel frem for et mål.

Men uanset hvad der er op og ned, så stort tillykke til Korneliussen. Og havde hun ikke fået prisen i år, men stadig evnet at opretholde sin nuværende kvalitative kadence og relevans, ville hun også sikkert og fortjent havde fået prisen i fremtiden. Nu har hun så fået den lidt på forskud.