Fire stjerner: Han føler intet, og hans spyt agerer falske tårer

Boganmeldelse: Ben Lerner er et af nyere amerikansk litteraturs intellektuelle wunderkinder, der skriver »dygtige« samfundsromaner. Nu udkommer hans debut fra 2011, »Farvel til Atocha«, på dansk. Bogen undersøger på velbegavet og underholdende vis, hvad det vil sige at være ung og føle sig som en eksistentiel bedrager.

Ben Lerner tilhører den særlige gruppe af intellektuelle og politisk bevidste forfattere i USA, som skriver »dygtige« samtidsromaner, og »Farvel til Atocha« er da også beslægtet med værker fra for eksempel Jonathan Frantzen og Jonathan Safran Foer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gads Forlag
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der findes en særlig gruppe af intellektuelle og politisk engagerede amerikanske forfattere, som også underviser på universiteter og skriveskoler og generelt bare er »dygtige«. En af dem er Ben Lerner (født 1979). Efter at have været debattør på konkurrenceniveau som ung, blev han lyriker, litterat og romanforfatter.

Vi har allerede fået de to romaner »22:04« (fra 2014) og »Topekaskolen« (2019) på dansk, og nu udkommer så »Farvel til Atocha«, som er Lerners romandebut fra 2011. Tilsammen udgør de tre en semiselvbiografisk trilogi, hvor hovedpersonen, Adam Gordon, er Lerners alter ego, altså en forrykket version af Lerner selv. Samme metier (litterat og forfatter), samme forældre (to psykologer) og samme barndomsby (Topeka i Kansas, USA).

Hvide piller

I 2003, under Irak-krigen, var Lerner på studieophold i Madrid i Spanien, og i »Farvel til Atocha« møder vi den unge universitetsstuderende Adam Gordon, der har modtaget et stipendium til Madrid i studieåret 2003-2004. Her skal han undersøge Den Spanske Borgerkrigs indvirkning på litteraturen.

Egentlig er han ikke helt sikker; han fik en spanskkyndig til at skrive ansøgningen for sig, fik stipendiet og pakkede kufferten med digte af John Ashberry, Tolstoj-romaner på engelsk og et års forbrug af hvide piller, der først gav ham en behagelig søvnløshed, og nu bare er blevet en fast del af den daglige rutine.

Fra sin billige lejlighed på den centralt beliggende Plaza Santa Ana kan han komme alle steder hen, til at begynde med især til Prado-museet, hvor han rituelt stiller sig foran et maleri af korsnedtagelsen, vel vidende, at han ikke er i nærheden af at få en dyb kunstoplevelse. Han ser, men han oplever ikke. Tager det ikke ind. Det samme sker i resten af hans liv.

»Uanset hvad er »Farvel til Atocha« en både underholdende skrevet og godt tænkt debut om det at være ung, ufærdig og uoversættelig.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Gads Forlag.

Uanset, hvor meget folk åbner deres hjerte for ham og involverer ham i følelser, oplevelser og familier, giver han kun falske versioner tilbage. Spyt gnedet under øjnene som tårer, en vens historie som var det hans egen, en løgn om sin mors død. Hele tiden dækker Adam Gordon sig ind under at være skæv, fuld eller på piller – som regel det hele samtidig – samt underlagt et mangelfuldt spansk, så alt, hvad der er ham, fra følelser til tanker, erklæres »lost in translation«.

Reelt taler han dog bedre og bedre spansk, og det bliver stadig sværere for denne amerikaner i Madrid at jonglere løgnene. Som en anden talentfuld Mr. Ripley må han vælge imellem sine liv: Det, som er 100 procent bygget op om falskhed, og det, som måske/måske ikke har bund i noget ægte.

Adam Gordon, der ellers hævder, at han er en person, som ikke ændrer sig, begynder at se fidusen i det at have en »oversætter«-natur, at være fleksibel og passe ind overalt, i stedet for at insistere på, at andre tilpasser sig én.

Ussel bedrager

Ifølge bagsideteksten er romanen en bog om »kunstens og kunstnerens plads i vores senmoderne samfund«.

Men selvom Adam Gordon ganske rigtig er lyriker foruden at være forskningsstipendiat, siger romanen først og fremmest noget eviggyldig om det at være ung.

Det at stå på bredden og blive bedt om at springe ned i en strømfyldt flod, selvom alt indeni stritter imod, for at bruge et billede fra bogen. Eller for at bruge Adam selv: Det at være så meget på vej i sit liv, at man er blevet bedt om at komme med en plan for det og at kunne redegøre for hvert et skridt, man tager, samtidig med at man er i total vildrede og føler, man er en ussel bedrager. Her elegant illustreret ved, at den professionelle sprogbruger konsekvent er på udebane, fra stipendieansøgning til navn – ofte tiltales Adam på spansk som Adán …

Som nævnt tilhører Ben Lerner den særlige gruppe af intellektuelle og politisk bevidste forfattere i USA, som skriver »dygtige« samtidsromaner, og »Farvel til Atocha« er da også beslægtet med værker fra for eksempel Jonathan Frantzen og Jonathan Safran Foer.

I sin ærlige skrøbelighed kan den dog også minde om John fandtes vidunderlige bøger om Arturo Bandini. Uanset hvad er »Farvel til Atocha« en både underholdende skrevet og godt tænkt debut om det at være ung, ufærdig og uoversættelig.

Farvel til Atocha
Forfatter:
Ben Lerner. Oversætter: Tonny Vorm. Sider: 200. Pris: 249,95 kroner Forlag: Gads Forlag.