Fem stjerner: I det 20. århundredes sorteste stund lyste fire kvindelige tænkere op i mørket

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: I »Frihedens ild« lykkes det i særlig grad for forfatteren Wolfram Eilenberger at beskrive Europas rædselsår fra 1933-1943, mens fire meget forskellige kvindelige filosoffers skæbner og essentielle tanker fra perioden sammenflettes og står tydeligt frem som hinandens modsætninger.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tyske filosof Wolfram Eilenbergers »Frihedens ild. Filosofiens redning i mørke tider (1933-1943) « handler om fire kvindelige europæisk fødte filosoffer:  Simone Weil, Simone de Beauvoir, Hannah Arendt og Ayn Rand, født Alisa Rosenbaum. De fire har hverken kendt eller påvirket hinanden. Deres fælles træk er, at de gennemlevede perioden 1933-1943 – fra Adolf Hitlers magtovertagelse, og til hans nederlag stod klart.

I den periode var Europa i den grad truet af en frihedsfjendtlig totalitarisme, som i lang tid syntes uovervindelig. Hvad tænkte de fire herom? Hvordan levede de i og overlevede de perioden? Dette er bogens grundspørgsmål.

Wolfram Eilenberger har valgt et strukturerende greb i form af, at man følger de fire filosoffer i samme periode, og at man både får den samfundsmæssige kontekst fortalt og hører om kvindernes liv, arbejdsliv, kærlighedsliv og, ja, selv deres privatøkonomi.

Dét er usædvanligt for bøger om filosofi, men det virker godt. Bogen bliver levende på en anden måde, end hvis de enkeltes tanker var blevet præsenteret hver for sig og uden sammenhæng med de fire levede liv. Det er også velvalgt at tage netop disse fire filosoffer, fordi de er så forskellige i både deres tanker og livsbaner.

Ekstrem asket

Den måske mest ukendte af de fire er Simone Weil. Hun udgav kun lidt i levende live, men den senere nobelpristager Albert Camus foranstaltede efter krigen udgivelser af hendes filosofiske notesbøger. Simone Weil var af jødisk afstamning, men vendte sig tidligt mod kristendommen, hvis bud om asketisk livsførelse og opofrelse hun fulgte i ekstrem grad.

For eksempel nægtede hun som fysisk afsvækket patient på et hospital i England – som hun var kommet til for at hjælpe De frie franske styrker – at indtage den fulde fødevareration, så længe der var børn i Frankrig, der ikke fik nok at spise.

Opofrelsen lagde grunden til hendes tidlige død i 1943. Hendes modstand mod totalitarismen i almindelighed og nazismen i særdeleshed er helt overvejende moralsk begrundet.

Simone de Beauvoir vender sig som ung væk fra sin katolske families traditioner og levemåde. Hun indleder allerede i studietiden er livslangt partnerskab med filosoffe Jean-Paul Sartre – »min lille«, som hun kaldte ham. Hun kæmper med at finde sin egen stemme i forhold til Sartre, men forehavendet lykkes gradvis.

Hendes modstand mod den fremvoksende nazisme i nabolandet – endsige en politisk bevidsthed i det hele taget – er i begyndelsen meget begrænset. Gradvis inddrages »den anden« dog mere og mere i hendes skriverier, og hun ender med under krigen at udvikle et begreb om »metafysisk solidaritet« – den krig, om hvilken Sartre jo sagde:

»Aldrig har vi været så frie som under den tyske besættelse«.

Bogens omslag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Forlaget Klim.

Flugten

Hannah Arendt er en filosofisk stjernestudent i Tyskland før nazisternes magtovertagelse. Hun har filosoffen Martin Heidegger som lærer – og elsker – og filosoffen Karl Jaspers som vejleder. En selvskreven universitetskarriere standser imidlertid i 1933, da alle med jødisk baggrund gradvis udelukkes fra offentlige hverv.

Det ender med, at Hannah Arendt må tage flugten. Først opholder hun sig i Paris og derefter i USA, hvorfra hun skriver og underviser om, hvad der foregår i Europa. Hun er grundlægger af totalitarismeforskningen.

Ayn Rand stammer fra Leningrad i Sovjetunionen, men det lykkes hende i 1920erne at komme til USA. Rand betragter religion og dens opofrelse som et forsøg på at undertrykke viljestærke individer. I stedet ser hun individets egoisme som et adelsmærke og altruisme som det modsatte, fordi sidstnævnte indebærer, at man ikke tillægger medmennesker viljen til via selvstændige initiativer at ændre deres situation.

Udviklingen i Europa betragter hun som et bevis på en kollektivisme, som har taget overhånd. USA repræsenterer derimod for hende stadig potentielt det modsatte.

Bogen er aldeles glimrende. Det lykkes forfatteren at væve de fire skæbner sammen til levende fortælling om de fire filosoffer og om tiden. Kontrasterne får de enkeltes tanker til at stå klarere frem.

Frihedens ild. Filosofiens redning i mørke tider (1933-1943)
Forfatter:
Wolfram Eilenberger. Oversætter. Joachim Wrang. Sider: 396. Vejledende pris: 300 kroner. Forlag: Klim.