Det er en fortælling om den mekanisme, hvormed overgrebsmænd fastholder deres ofre

Boganmeldelse: Anne Swärds »Jackie« drukner ind imellem i overpædagogiske suspense-teknik, men er samtidig et foruroligt aktuelt indspark i en højaktuel debat, med sin undersøgelse af mekanismerne bag mænds overgreb på kvinder

Anne Swärd, f. 1969, er svensk forfatter og kulturskribent og medlem af Det svenske akademi. Hendes seneste roman »Jackie«, undersøger anatomien og det langsomt skrånende skråplan, der til eksisterer i forhold med partnervold. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik SIMANDER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ulv går gennem Stockholm. Rovdyret er én blandt mange rædselsmarkører, der allerede tidligt i Anne Swärds roman »Jackie« fortæller læseren, at det ikke er kærlighed, men vold og ondskab, vi skal høre om.

Romanen foregår i 1988, hvor jeg selv gik i nulte og skrålede frejdigt med på morgensangen om skippers kone, der blev pryglet gul og blå og hejst som det svenske flag. Siden da er der gudskelov sivet en anden alvor ind i diskursen omkring vold. Men diskurs er én ting. De sidste uger har vold mod kvinder på tragisk vis været højaktuelt, og kun de mest blåøjede kan bilde sig ind, at der ikke stadig er et utal af kvinder, der lever med overgreb eller frygten herfor.

»Jackie« er en fortælling om den mekanisme, hvormed overgrebsmænd fastholder deres ofre. Hvilket i værste fald kan blive et langtrukket drab over år.

Hun møder sin overgrebsmand i toget ind mod storbyen. Hun finder ham straks tiltrækkende. Læseren aner næsten straks, at 'killen', der rovdyragtigt snuser sig frem til hende i toget og nyder hendes hare-agtige åndedræt, er bad news.

Udspekulerede simreretter

Foto: Gyldendal.

Da Jackie tager imod tilbuddet om et sted at sove, ved hun godt, at den slags aldrig er gratis. Men til hendes overraskelse vil den mystiske fremmede ikke knalde. Hun er rovdyrets udvalgte. Hans mål er total besiddelse, og hans fremgangsmåde tålmodig. Med nøje gennemtænkte manøvrer afskærer han langsomt den forelskede Jackie fra resten af verden.

Han vil lige bakse lidt mad sammen inden hun går, men laver en simreret så tidskrævende, at hun ikke når på arbejde. Et kompleks af regler vokser frem. På kvindemorder-arketypen hertug Blåskægs slot er reglementet i det mindste simpelt – konerne må alt andet end at gå ind i dét værelse (hvor resterne af de andre koner befinder sig).

Jackie lever under uforudsigelige forskrifter, og straffen for at træde ved siden af er brutal. Ét slag bliver til flere, som bliver til daglige tæsk. Swärd leverer, så vidt jeg, der har levet uden vold, kan vurdere, en troværdig skildring af den glidebane, der muliggør årelang partnervold.

Modsat offeret i John Fowles’ »Offer for en samler« er Jackie ikke indespærret, men med frygt er grænsen mellem kærlighed og kidnapning udvisket, som Swärd skriver. Voldsmanden er så tæt på, at Jackie ikke kan se den tynde tråd, der forbinder de eskalerende episoder. Dét er skråplanets lov. Volden er ikke udpenslet, det er den tynde tråd, der er i fokus.

En skov af røde flag

Jackie er forblindet, men med en veritabel skov af røde flag sørger Swärd fra start for, at ingen læser kan overse, hvordan skråplanet hælder direkte mod afgrunden. Som litteratur er der noget mindre velfungerende ved de MEGET tydelige signaler. Ulven er langtfra ensom som ildevarsler.

Vi får et arsenal af hints så tydelige som layoutets hvide og sorte stjerner, der markerer, om et kapitel fortælles fra Jackies eller voldsmandens synsvinkel. Sidstnævnte er dybt fascineret af ulven. Hunde gør instinktivt ad ham. Ulven flænser kvarterets hunde. Pas på, Jackie, du som har 'Too fast to live, too young to die' stående på din jakke og trækker vejret som en hare. Han lugter forresten af cigaretter og skov – »eller er det skovbrand?« Prik, prik, prik.

Samtidig beskriver Swärd også meget direkte, hvad der foregår: »Umærkelige trusler, forræderisk manipulation«. Hvorfor så også disse utroligt mange tydelige hentydninger, der præsenteres som netop hints – for eksempel hvis’et i dette citat fra parrets uhyggelige getaway til en ø i skærgården:

»Det kunne man leve på længe, når man kom ind til byen igen. Hvis.«

Jackies emne er uendeligt vigtigt, og fortællingen er som sådan medrivende, men den meget pædagogiske suspense-teknik gav mig til sidst lyst til at råbe: »Jeg HAR fattet det!« Bare Jackie også havde.

Jackie
Forfatter:
Anne Swärd. Oversættelse: Louise Ardenfelt Ravnild. Sider: 331. Pris: 224,95. Forlag: Gyldendal.