4 stjerner: Her er der tale om et mere end lovende forfatterskab

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: »Ly« er den svære toer og når ikke helt op på siden af Emma Bess' fremragende debutnoveller, »Mødre, døtre, søstre« fra 2018. Men det er dog alligevel tydeligt, at her er tale om et mere end lovende forfatterskab.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske Emma Bess (født 1989) debuterede i 2018 imponerende med novellesamlingen »Mødre, døtre, søstre« om piger og kvinder, der havde svært ved at afgrænse deres fysiske og psykiske relation.

At læse novellerne var som at se gennem et mikroskop, hvor celler konstant delte sig og smeltede sammen på ny. Det var en både sproglig og intellektuel præstation, som fortjent blev prisbelønnet.

Nu er Bess klar med den såkaldte svære toer, romanen »Ly«. Det, som først læses som et navneord (et ly), viser sig snart også at være de sidste bogstaver i det nye navn, som en datter har givet sig selv (Sally). Dermed er det også på emmabessk vis slået fast, at hjem og person ikke kan skilles ad.

Det kan tider og følelser heller ikke, forstår vi: Alt, der har eksisteret, bliver ved med at findes, om end det kan forsøges undertrykt.

Nedarvede ubalancer

Kort fortalt handler også denne bog om mødre, døtre og søstre, og den ses skiftevis fra datteren Sallys og moderen Lindas perspektiv. Sally blev egentlig døbt Salome. Men hun følte, at navnet var for stort. Så blev det til Sal, og senere, da Sal mødte Lasse, til Sally. »En hjemliggørelse,« som hendes mor, den frihedselskende Linda, nedladende tænker om ændringen af det ellers så imponerende navn.

Der er hele tiden flere historier på spil: Lindas, med nedarvede psykiske ubalancer, pludselige flytninger og personlig succes som sky fotokunstner i det store udland. En succes, hun ikke mindst skylder sit foretrukne motiv, datteren. Og Sallys, som kun for alvor blev »set« af moderen gennem en linse og måtte redefinere sig selv i puberteten, da Linda flyttede til London. Nu bor hun i Vestjylland med Lasse og deres to døtre og arbejder for kommunen. Fast gæst er mosteren Pernille.

»Nu er Bess klar med den såkaldte svære toer, romanen »Ly«. Det, som først læses som et navneord (et ly), viser sig snart også at være de sidste bogstaver i det nye navn, en datter har givet sig selv (Sally).« Fold sammen
Læs mere
Foto: Gutkind.

Der er nuet, hvor Lindas far ligger for døden, og hun stik mod alle forventninger vælger at komme hjem. Hun prøver at tage sig af Sallys døtre i den korte tid, hun er der, men fejler. Linda føler sig mere tryg ved at sidde i legehuset i den snedækkede have og spionere med sit kamera. Hun er kun rigtigt levende, når livet kan forvandles til kunst. Imens forsøger datteren perpleks både at være Salome og Sal, men har trods alt lettest ved at være sig selv, Sally.

Og så er der urhistorien: Salome, der danser for Herodes og rådgives af sin mor, der kigger på fra kulissen, til at bede om Johannes Døberens hoved for sin indsats. Behøver jeg nævne, at Lindas far hedder Johan?

At blive i traumet

»Ly« handler umiddelbart om arv og miljø, men især om personlige valg. For vi kan vælge at blive i et traume: Gøre det til et fastfrosset billede – som Linda – eller prøve at skøjte hen over det – som Sally og Pernille. Problemet er, ifølge Linda, at vi ikke kun vælger mellem ensomheden og fællesskabet, men også mellem kunsten og banaliteten. Og hun er ikke i tvivl om sit valg.

Livsvalgene vises i spejlinger: Lindas assistent, der kunne være Sally. Pernille, der kunne være Sallys mor. Lasses bog med billeder af rockmusikere, som kunne have været ham, hvis ikke han var blevet skolelærer. Bogstavkoblingerne i Sally & Lasse, Linda & London. Og Emma Bess selv: Prik jævnaldrende med den lettilgængelige Sally og ligesom hun med små børn. Alligevel er det tydeligvis den egoistiske, komplekse, uforfærdede kunstner Linda, hun bedst kan spejle sig i.

Sidst vi så en så satanisk kunstnerfigur som Linda, var i britiske Rachel Cusks roman »Det andet sted«. Også den var et kammerspil med familien som prøveklud, og også her blev hus og hjem brugt som stærke symboler. Men hvor Cusk doserer sine virkemidler suverænt, er der noget villet over »Ly«. For mange billeder. Man låser sig for eksempel demonstrativt ude eller inde, finder hjem længst mod vest – der, hvor solen går ned, indretter sig i et dukkehus eller forskanser sig i et mørkekammer eller en bil.

Selvom »Ly« ikke når op på højde med debutnovellerne, ændrer det ikke ved, at Emma Bess’ forfatterskab er mere end lovende. Så begynd med »Mødre, døtre, søstre«, og læs så »Ly« som en »Mødre, døtre, søstre (II) », som Linda ville have navngivet den, hvis den var et af hendes billeder.

Ly
Forfatter: Emma Bess. Sider: 240. Pris: 199,95 kroner Forlag: Gutkind.