Den her forrygende debutroman læser man i ét hug!

Fie Frydendal Sigersted romandebuterer med »Vener«. Gyldendal/Sara Galbiati

Boganmeldelse: Fie Frydendal Sigersteds »Vener« er en utrolig fin og indfølt debutroman, der rummer noter af blandt andet Tove Ditlevsen. Selvom værket ikke er helstøbt, hænger man i den grad på som læser – og man håber på et bind to, skriver Berlingskes anmelder.

Hvad sker der, hvis man tager Anne Lise Marstrand-Jørgensens natur-, barne- og outsiderskildringer og kombinerer dem med Leonora Christina Skovs ukærlige og bitre moderfigur og Tove Ditlevsens giftige parforhold samt tilsætter lidt af tidens sans for hekseri, vulvadyrkelse og moderskabslitteratur? Jo, så får man en helt forrygende debutroman med titlen »Vener«, som man flyver igennem.

Fie Frydendal Sigersted (født 1984) har tidligere skrevet digte og formidlet kunst, og det afspejles i »Veners« poetiske sprog og billedskabende stil. Som kapitlet om et sidste, erotisk besøg hos lægen med strategisk placeret hul i nylonstrømperne, eller det om plejehjemslivets tomgang set med en stadig frisk beboers øjne; begge står så skarpt, at de kunne være selvstændige noveller.

Andre læser også