Hudløse Tove: Når det, du tror er hans sære charme, i virkeligheden stammer fra et selvoptaget moderdyr

AOK
Litteratur

Boganmeldelse: Tove Ditlevsen er alle steder for tiden og novellesamlingen »Den onde lykke – og andre noveller« understreger hendes unikke og rå evne til at dissekere »la condition humane«, med særligt blik på parforhold og kønsroller.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På Louisiana er der for tiden en udstilling med den amerikanske fotograf Diane Arbus (1923-71). Ét af billederne forestiller Mr. og Mrs. Howard Oxenberg fra New York. Diane Arbus har noteret, at Mrs. Oxenberg sagde: »Noget gådefuldt i et ægteskab hjælper med at bevare et ellers umuligt forhold.«

Noget tilsvarende kan konkluderes ud fra den samtidige danske forfatterinde Tove Ditlevsens (1917-76) noveller fra hhv. 1952 og 1963, som nu er samlet i ét bind, »Den onde lykke«. Alle teksterne dissekerer nemlig lovende parforhold, ufrie ægteskaber og dræbende kønsroller.

Selvoptaget svigermor

Bogens første del, novellesamlingen »Paraplyen« (1952), kredser især om det »gådefulde«. Titelnovellens nygifte Helga har livet igennem været en drømmer; et barn på flugt fra forældrenes dårlige eksempel. Først da den frustrerede ægtemand punkterer drømmen, går det op for hende, at det virkelige liv måske har noget at byde på.

I flere af novellerne er effekten i det hele taget, at én af parterne i et forhold »vågner op« og ikke længere kan indgå sandfærdigt i den fælles historie om dem som par. Som i »Min kone danser ikke«, hvor en ellers lykkelig kvinde overhører sin mand takke nej til et danseselskab. Men … de to har aldrig talt om elefanten i rummet, hendes halten. Nu ramler hendes verden, og kærligheden bliver til indædt had.

Helt så voldsom er reaktionen ikke i »Hans mor«, men der plantes et frø, da en selvoptaget svigermor tager imod sin søn og hans forlovede. Pigen forstår, at hans små særheder, det gådefulde ved ham, som hun ellers har fundet pudsigt og tilgiveligt, stammer fra et usundt sted, og kærligheden falmer.

Et andet kodeord er ensomhed. »Intet er så nådesløst som kærligheden,« funderer kvinden, der splitter sin familie i to, fordi den udelukkende fører til ensomhed for alle, fra de ulykkelige børn til de »forladte ægtemænd, utro ægtemænd, bedragne og letsindige kvinder«.

Og så er der outsiderne: Det adopterede barn, den gravide elskerinde og skilsmissebørnene, der balancerer på en knivsæg af sorg og angst, ligesom deres mor i øvrigt, der er så ræd for at blive forladt igen, at hun er optaget af at være kvinde, snarere end mor. Og endelig Lulu, hvis mand går mere op i at sygeliggøre sig selv end at blive færdig med sine lægestudier og først »ser« hende, da hun viser svaghed.

Ond lykke

Bogens anden halvdel, »Den onde lykke«, har fået navn efter folkevisen, hvor omkvædet lyder, at »den skal have den onde lykke, den gode ikke kan få.« At skæbnen, lykken, altså er enten/eller.

Her er både forfatteren og normerne da også tydeligvis blevet 10 år ældre. Teksterne er mere komprimerede, mere erfarne. Der har sneget sig en bitterhed ind, som er giftigere end de bange anelser, der prægede novellerne i »Paraplyen«. Man er ganske enkelt hurtigere på aftrækkeren.

Tonen slås an med »Dolken«, hvor faren, der foragter føleri og optræder anklagende over for sine omgivelser, næres af det had, der kommer op i ham, da sønnen smider en dolk væk, som han selv fik som barn. Endelig kan han ramme sin vege kone, som han ærgrer sig over at elske. I»Angst« tyranniserer en fejlfinder af en mand sin kone, til hun ikke tør bevæge sig uden for deres fælles univers.

Moderdyr

Her er noveller om moderdyr, der suger livet ud af mand og børn. Om kvinder, der har accepteret at blive husmødre og nu overhales indenom af såvel døtre som husassistenter. Om flergangsskilte og om kvinder, der ligger i fast rutefart mellem læge og frisør og desperat holder fast i en for ungdommelig frisure. I »Gentagelse« funderer en forladt kvinde over sit ægteskab: De havde simpelthen glemt at dele deres tanker med hinanden. Og nu er det for sent. »Det er altid senere, end man tror.«

Den hudløst ærlige Tove Ditlevsen, der gerne trak på sit eget liv, er for alvor kommet på mode igen, ikke mindst fordi hun er blevet stor i USA, hvor novellerne her udkom i foråret som »The Trouble with Happiness«. Og både den danske og den engelske titel er da også rammende, for lykken er altid lunefuld, og glæden altid kort i disse fine og velkomponerede noveller, der her 60-70 år efter stadig giver et indsigtsfuldt og vidende indblik i parforholdets dynamik.

I øvrigt: Om end Diane Arbus’ og Tove Ditlevsens historier er vidt forskellige, insisterede de begge på at arbejde, de blev begge skilt (Ditlevsen endda flere gange), og de begik begge selvmord.

Den onde lykke – og andre noveller
Forfatter: Tove Ditlevsen. Sider: 229. Pris: 199,95 kroner Forlag: Gyldendal.