5 stjerner: Berømmelsen var tæt på at drive »ungdomsoprørets gudfar« til vanvid

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Beatgenerationens mest markante forfatter, Jack Kerouac, blev verdensberømt med »Vejene« i 1957, der indvarslede det store ungdomsoprør ti år senere. Kerouacs næste værk, »Big Sur«, der skildrer frigørelsens pris, er nu efter godt 60 år kommet på dansk. Det var ventetiden værd, skriver Berlingskes anmelder, Jørgen Johansen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var engang en beatnik!

Et tiår før ungdomsoprøret fejede ind over USA og Europa, foldede The Beat Generation i 1950erne drømmenes og frihedens faner ud og luftede for fri udblæsning sine antiautoritære og konformitetsafvisende idealer fra kyst til kyst på det amerikanske kontinent. Klichébilledet af en beatnik stod hurtigt klart tegnet, »unge mennesker klædt i jeans, sportsskjorter eller sweatere og med pjusket frisure«, som det for eksempel hedder i et litterært oversigtsværk, og King of beats frem for nogen var forfatteren Jack Kerouac.

Berømmelsens åg

Efter den enorme succes i 1957 med gennembrudsromanen, »On the Road«, eller »Vejene«, som opbruddets hellige bog kom til at hedde på dansk, var berømmelsen i den mest bogstavelige forstand ved at blæse forfatteren omkuld.

Lige præcis det forhold er udgangspunktet for »Big Sur«, en anden af Kerouacs halvt autobiografiske bøger, der fulgte hurtigt efter hinanden i årene efter den store »roadmovie«. Med mere end et halvt århundredes forsinkelse kommer »Big Sur« nu på dansk i forlaget Turbines klassikerserie i en eksemplarisk oversættelse ved Brian Dan Christensen.

Jack Kerouacs alter ego, Jack Duluoz, er i romanen bragt til randen af et sammenbrud af den opmærksomhed, hans bog »Vejene« har vakt:

»Det er min første tur hjemmefra (min mors hus), siden »Vejene« udkom, den bog, der »gjorde mig berømt«, ja faktisk så berømt, at jeg i tre år er blevet drevet til vanvid af de evindelige telegrammer, opringninger, forespørgsler, breve, gæster, journalister, snushaner (mens jeg sidder og gør mig klar til at skrive en historie, lyder der en kraftig stemme gennem kældervinduet: HAR DU TRAVLT?)…«

Zen og jazz

Hvis »On the Road« repræsenterer det idealiserede billede af et oprør mod småborgerligheden og markerer rastløshedens hensynsløse triumf med sin dyrkelse af farten og de gamle biler, drukturene og de rodede seksuelle relationer på kryds og tværs, så er det i en vis forstand frigørelsens omkostninger, der toner igennem i »Big Sur«. »Frigørelsens hylen« er den karakteristiske titel på en dansk antologi om den amerikanske beatgeneration, værd at trække frem til lejligheden.

I kort referat beskriver »Big Sur« en serie opbrud og ankomster spændt ud mellem på den ene side storbyen San Francisco med dens hæmningsløse druk i de skumle gader, med zen, jazz, sprut og pot på alle hylderne og på den anden side stilheden og skønheden blandt klipper, skovstier og rislende vandløb ude ved Big Sur og Montereys californiske kyststrækninger. Det var her, forfatteren Henry Miller holdt til, og hvor engang også John Steinbecks romaner foregik.

Som modtræk mod tre års fordrukken håbløshed flygter succesforfatteren Jack Duluoz ud til en ensom hytte, som han låner af vennen Lorenzo Monsanto, der driver en boghandel, og som i virkelighedens verden er forfatteren Lawrence Ferlinghetti med hans ikoniske City Light Boghandel, et af beatkulturens kultsteder med dens udgivelser af bøger af 'international, systemkritisk og oprørsk karakter'.

Bogen »Big Sur« af beatforfatteren Jack Kerouacs, udkommer nu med mere end et halvt århundredes forsinkelse på dansk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Turbine.

I parentes bemærket er en af de mere indforståede attraktioner ved »Big Sur« puslespillet med identifikationen af en stribe hovedpersoner fra The Beat Generation-bevægelsen. Allen Ginsberg og Gary Snyder hører til de mytologiske amerikanske forfattere, der også optræder på rollelisten.

Hovedmotivet i »Big Sur« er skildringen af et mentalt sammenbrud, og mens hovedpersonen pendler frem og tilbage mellem storby og ødemark, tager skildringerne af en opløsningsproces fart, og den vilde sammenbrudsmesse med de tilbagevendende indvarslinger af et forestående vanvid bliver mere og mere dyster, indtil det ender i ren paranoia og delirium:

»Masker eksploderer for øjnene af mig, når jeg lukker dem, og når jeg kigger på månen, vinker den og bevæger sig, og når jeg kigger på mine hænder og fødder, kryber de – Alt bevæger sig, verandaen siver og bevæger sig som mudder, stolen skælver under mig«.

Skriver som Charlie Parker

For forfatteren Jack Kerouac er den spontane prosa med dens få rettelser karakteristisk, og sammenligningerne med jazzmusikeren Charlie Parkers bebop og maleren Jackson Pollacks action painting er med til at indkredse stilen, der både giver plads til billedet af Jesus ved billardbordet og lægger ord til lyden af Stillehavets brænding.

Det sammenbrud, Jack Kerouac detaljeret skildrer i »Big Sur«, fandt sted i 1960, og selvom forfatteren levede i yderligere ni år, så er romanen hans sidste betydelige bog. Mod bogens slutning kan Kerouac endnu engang folde drømmens fane ud:

»Håbets øjne kigger ud over den skinnende motorhjelm og ind i gabet, som den hvide linje suser ind i som en pil, nytændte cigaretter lyser op, og man læner sig krumbøjet fremover ind i det næste eventyr, som man har gjort i Amerika, siden det tog prærievognene tre måneder at køre igennem ørkenen. «

Forfatteren til »On the Road« er tilbage på vejene. En beatnik går igen. Opbruddets evangelium lever stadigvæk i »Big Sur«, men omkostningssiden er for alvor blevet en del af krøniken. Den rablende dynamik møder stilheden. Skønheden konfronteres med »skrækkeligheden«, og læseren kan i stedet for amen udstøde et nostalgisk »wow«.

Big Sur
Forfatter:
Jack Kerouac. Oversætter: Brian Dan Christensen. Sider: 229. Pris: 230 kroner Forlag: Turbine.