2 x 5 stjerner: Meget få forfattere evner så meget på så få sider

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Dobbeltanmeldelse: Irske Claire Keegan mestrer som få andre begrænsningens kunst. Hendes seneste kortroman, »Den slags små ting«, og hendes forrige, »Omsorg«, er nu udgivet på dansk. Det er muligt, at Keegan er hurtigt læst – men hun er sent glemt, skriver Berlingskes anmelder.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forlaget Gutkind har i den grad sans for gode kvindelige irske forfattere: Foruden superstjernen Sally Rooney og debutanten Naoise Dolan nu også den prisbelønnede Claire Keegan.

Keegan (født 1968) er en mester udi det snævre format – og i det hele taget inden for begrænsningens kunst. Siden debutnovellesamlingen i 1999 har hun kun udgivet fire værker, hvoraf vi på dansk nu har fået de to seneste, kortromanerne »Omsorg« (2010) og »Den slags små ting« (2021).

Begge kortromaner kredser om livet på landet i det katolske Irland, og begge er henlagt til de år, da Keegan selv var barn og ung. »Omsorg« foregår i 1981, »Den slags små ting« i 1985. Men de kunne reelt finde sted i 1910erne eller 30erne, for de skildrer et samfund stagneret i regler og vaner, som ikke mindst dikteres af den katolske kirke. Bøgernes budskab er dog, at der findes et alternativ. Men at det er op til den enkelte at bruge sine iboende talenter for at skabe forandring.

Snavsede fødder

»Den slags små ting« er en pastiche over Dickens’ »Et juleeventyr«. Efter at være vokset op som outsider som søn af en enlig teenagemor, der var i huset hos en protestantisk kvinde, er den katolske Bill Furlong i dag far til fem piger og ved hårdt arbejde blevet selvstændig brændselshandler. Nu er det op til jul, og Furlong skal levere kul til et kloster-pigehjem, Magdalenevaskerierne. Mødet med en ung nybagt mor med snavsede fødder og derefter købet af laksko til sin kone får ham til at reflektere over sin egen skæbne og over barmhjertighed. Og det går op for ham, at selv dem, han tror, han kender bedst, lever under en falsk bevidsthed. Måske er han alligevel ikke så katolsk, så det gør noget?

Samme dobbelthed går igen i »Omsorg«, hvor en langbenet pige bliver kørt hjem til sin mosters og onkels gård ved kysten, fordi hendes far er en spilleglad og drikfældig døgenigt, og hendes mor endnu en gang er gravid og ikke orker at have det ældste barn hjemme. Allerede i bilen forstår vi, at pigen (ligesom Furlong) har blik for, at der er flere mulige versioner af livet. Hun ser himlen, skyerne og elledningerne som et kunstværk, og hun løsner sine fletninger og gør sig forestillinger om, hvad der mon venter hende. Vil hun blive forkælet? Nej, mere sandsynligt er det nok, at hun bliver sat til at arbejde, for sådan er voksne.

Det viser sig, at hr. og fru Kinsella er alt det, hendes egne forældre ikke er. Kærlige, arbejdsomme, rolige, opmuntrende, opmærksomme. Og pigen ikke alene vokser, hun bliver også god til at læse og at løbe. Og så lærer hun at forstå, at selv i et hjem som Kinsellas spejler dagen ikke nødvendigvis aftenen; at livet ikke behøver at være et enten-eller: synd eller tro, dovenskab eller arbejde. Og hun lærer, at der er en tid til at tale og en tid til at tie. Understreget af, at der bag lugten af bagværk er desinfektionsmiddel, klorin …

En lille piges blik

Keegan skriver på sin krystalklare og enkle måde både hjertegribende og tankevækkende. Hvor hun i »Den slags små ting« bevæger sig ud i den voksnes komplekse billeder og religiøse overvejelser, og hvor samfundet kan minde om det, som beskrives i Karin Boyes dystopiske klassiker »Kallocain«, holder hun sig i »Omsorg« loyalt til livet set gennem en lille piges blik og med smukt gehør for et barns forestillingsverden og fornemmelser for alt det, øjet ikke kan se.

Med sine fortættede romaner hylder Keegan mennesket som en levende og forunderlig skabning. Og hun viser os, hvor destruktivt det er at leve i et samfund, som er stivnet i sin form. Uanset om man er den, som har accepteret rammerne og er gået i stå, eller om man har brug for mere; brug for at drømme, brug for at vide, at der findes andre liv, hvis nu.

Keegans tekster indgår som en del af skolepensum i Irland, og de kortromaner, vi nu har fået på dansk, er da også så skarptslebne i både sprog og tanke, at de er oplagte at læse sammen med et ungt menneske eller at diskutere i en bogklub. Det er hurtigt gjort, men sent glemt.

Omsorg

★★★★★☆

»Keegan skriver på sin krystalklare og enkle måde både hjertegribende og tankevækkende.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Gutkind.

Den slags små ting

★★★★★☆

»Den slags små ting« er en pastiche over Dickens’ »Et juleeventyr«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gutkind.

Forfatter: Claire Keegan. Oversætter: Signe Lyng. Sider: hhv. 96 og 128. Pris: hhv. 129,95 kroner og 99 kroner Forlag: Gutkind.