5 stjerner: Det er en blodig historie og langt mere underholdende end de dødssyge krimiserier, som tv-kanalerne insisterer på at sende i døgndrift

Boganmeldelse: I en ny bog gennemgår historikeren Torben Svendrup middelalderens mord på danske konger. Det er en blodig historie og langt mere underholdende end de dødssyge krimiserier, som tv-kanalerne insisterer på at sende i døgndrift.

Knud den Hellige – konge af Danmark fra 1080 – blev 10. juli 1086 dræbt i Odense. Siden 1100 har hans rester befundet sig i en trækiste. I 2008 foretog man retsmedicinske undersøgelser af liget for blandt andet at fastslå dødsårsagen. Claus Fisker/Ritzau Scanpix (arkiv)

Det er bemærkelsesværdigt, at det sidste kongemord, der fandt sted i Danmark, var mordet på Erik Klipping i 1286. Det kan undre, for der var jo nok af stridigheder indenfor kongefamilien og konkurrerende fyrstehuse og utilfredse bønder og borgere, der kunne have forkortet de royale liv på unaturlig måde. Men det skete ikke, og det siger noget om Danmark, for i andre europæiske lande fortsatte kongemordene godt op i tiden.

Om middelalderens kongemord har historikeren Torben Svendrup skrevet en bloddryppende fortælling, »Kongelige mord i middelalderen«. De danske mord på konger er blevet udforsket af mange historikere gennem tiderne, og man skal ikke forvente, at Torben Svendrup som en anden Hercule Poirot løser mordgåderne med nye afsløringer. Svendrups pointe er,  at det var et farligt job at være konge, og det kan godt være, at jobbet medførte privilegier som god mad og kvinder, men at arbejdsskaderne var mangfoldige, og at de kunne have fatale konsekvenser.

Middelalderen var en brutal tid, hvor vold og mord var en del af hverdagen. Torben Svendrup skildrer mord på danske konger og giver et fint indblik i en rå tid, hvor religionen spillede en afgørende rolle, og hvor man ikke var i tvivl om himlen og helvedet. På kalkmaleriet i Højby Kirke ses mennesker blive båret ind i helvede. Nikolai Linares

56 knivstik

Det første mord, vi kender til gennem de skriftlige kilder, er mordet på Harald Blåtand i 987, og det sidste som sagt Erik Klipping, der i 1286 fik 56 knivstik, så vidt vi ved, før han udåndede. Efter middelalderen var det endegyldigt slut med kongemord. Heldigvis holder Torben Svendrup sig ikke til selv mordhandlingen, men giver den sociale og politiske baggrund, så vi forstår årsagerne. Desuden gennemgår Torben Svendrup både de historiske udlægninger og kilderne, så vi selv kan bedømme hans vurdering.

Middelalderen var en voldelig tid, og der var ingen kriminalkommissær Barnaby til at opklare sagerne. Opklaringen lå hos den krænkede part, og man kunne ikke vide sig sikker på, at drab blev retsforfulgt, for det afhang af politiske, religiøse, sociale og andre forhold. Torben Svendrup gennemgår kronologisk kongemordene, og lad os stoppe ved mordet på kong Knud 10. juli 1086 i Odense. Mordet fik stor betydning, for Knud blev helgen og mindes i den katolske verden, hvorimod vi ikke mindes ham specielt herhjemme.

I 2008 undersøgte man Knud den Helliges jordiske rester for at fastslå dødsårsag og eventuelle sygdomme. Claus Fisker/Ritzau Scanpix (arkiv)

Årsagen til mordet skal findes i Svend Estridsens fem sønner, der ikke kunne enes. Knud blev valgt til konge i 1080, og han fik hos historieskriveren Saxo en meget smuk omtale, fordi han behandlede kirken godt.

Men hvorfor skulle Knud myrdes? Roskildekrøniken siger, at det skyldtes, at Knud udskrev nye store skatter, som vakte forbitrelse. Svendrup tilføjer, at andre forhold spillede ind, blandt andet at Knud ville i krig, men stormænd og bønder forlod hæren, hvorefter Knud straffede dem med bøder.

I Knytlingesagaen tilføjes, at bitterheden mod kongen skyldtes, at det blev forbudt at tage trælle, der havde løskøbt sig, tilbage med vold. Desuden, skriver Svendrup, var kongen i strid med stormændene, der ikke ønskede en centraliseret kongemagt i stil med europæiske kongehuse. Desuden følte stormændene, at de betalte alt for meget til kongemagten i form af tiende og andre skatte.

»De danske stormænd bekæmpede med næb og klør, at Danmark skulle have en stærk kongemagt,« skriver Torben Svendrup.

Der findes latinske krøniker skrevet kort efter drabet, der beskriver mordet. Knud blev forfulgt at rasende danskere og søgte tilflugt i Sankt Albani Kirke. Det var her, han blev myrdet sammen med sin bror, Benedikt, og 17 af hans mænd. I samtidens latinske krøniker blev Knud ligestillet med Jesus og hans mordere med jøderne, der havde krævet Kristus hængt op på korset – ifølge tidens kristne fortolkning. De skyldige bag drabet var ikke de bønder, ifølge Svendrup, der ofte får skylden, men mere sandsynligt stormændene.

Indicierne peger på mord

Gennemgangen af drabet på Knud viser, at Torben Svendrup mestrer både den historiske litteratur og kilderne, samtidig med at han formidler på en let og overskuelig måde. Torben Svendrup gennemgår derefter drabene på Knud Larvard, kong Niels, kong Harald Kesja, kong Erik Emune, kong Knud, kong Svend, kong Erik Plovpenning og kong Christoffer.

Kong Christoffers død skyldes ifølge visse kilder, at en præst forgiftede altervinen, men det afvises af Torben Svendrup. Det har været debatteret, om Christoffer overhovedet blev myrdet eller døde af naturlige årsager. Svendrup hævder, at indicierne peger på mord. Og endelig slutter Svendrup af med det berømte mord på Erik Klipping.

Svendrup gør en fin indsats med at kombinere faglig viden og formidling, og bogen er mere underholdende end de mængder af dårlige krimiserier med sure kriminalkommissærer, som tv-kanalerne insisterer på at sende i døgndrift, og hvor man som seer fyldes af en ustyrlig lyst til at myrde manuskriptforfatteren.

Kongelige mord i middelalderen
Forfatter: Torben Svendrup. Sider: 220 pris: 249,95 kroner Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag