Hun var heltinden i »Lykke-Per«, og hendes skole revolutionerede den danske skoleverden – men i dag kender ingen hendes navn
Når danske piger og drenge i dag har undervisning i det samme klasseværelse, skyldes det blandt andet en fremsynet kvinde, der gjorde op med et gammeldags syn på opdragelse. Hanna Adler var en pioner i den danske skoleverden, men er i dag stort set glemt i offentligheden. Det råder Bent Blüdnikow bod på i denne kronik, den første i Berlingskes julekronikserie om kvinder, der var med til at skabe det moderne Danmark, men som siden er gået i glemslen. Her er historien om Hanna Adler – hvis liv tog en dramatisk drejning under Anden Verdenskrig.
Kosmopolitisk, fordomsfri og fremsynet. Sådan kender vi heltinden, Jakobe, i Henrik Pontoppidans hovedværk, »Lykke-Per«. Jakobe er en af dansk litteraturs mest markante kvindeskikkelser, hun er kæreste med Per, foregangskvinde for en ny reformpædagogik, og i romanen lader Henrik Pontoppidan hende pege frem mod en lysere fremtid uden skel mellem religioner og mennesker.
Men hvad mange læsere af Pontoppidans berømte roman formentlig ikke ved, er, at Jakobe er skåret over en kvinde, der levede i virkelighedens København i slutningen af det 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Hanna Adler var hendes navn, og i sin samtid var hun en af Danmarks bedst kendte kvinder, med holdninger der pegede frem mod et moderne Danmark. Men i dag er hun så godt som glemt.
Del:
