5 stjerner: Sally Rooney har skrevet en veloplagt roman om woke-generationen og dens ubehag ved sig selv

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: »Skønne verden, hvor er du« er en af den slags samtidsromaner, der ikke bare er en litterær fornøjelse, men også er relevant, hvis man vil forstå, hvor tidsånden gik hen, da den var færdig med at være ironisk og sige nå.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Sally Rooney udgav debutromanen, »Samtaler med venner«, fik hun velfortjent anerkendelse. Da hun udgav »Normale mennesker«, fik hun international succes, og da romanen blev til en særdeles vellykket tv-serie, gik berømmelsen gennem taget.

Mon forfatteren har det godt med sin succes? Svaret er nej, hvis man læser »Skønne verden, hvor er du« som en autobiografisk opfølger. Her er en af hovedpersonerne en forfatter, der har to bøger bag sig, og som nu skriver på en tredje, mens hun ser ud på en verden, der ikke helt lever op til forventningerne. Godt nok lykkedes hun som forfatter, men hun er også bundulykkelig og ser mørket lukke sig omkring hende.

Tårnhøjt refleksionsniveau

Forfatteren Alice er en af de fire hovedpersoner i »Skønne verden, hvor er du«, men hun er ikke Rooney, selv om det kan være fristende at tro. Romanen handler om relationer mellem mennesker, der endnu ikke er blevet sig selv, og den kan også læse som en guide til at forstå 'wokeness'. Gør man det sidste, får man et interessant – og virkelig morsomt – indblik i tidsånden.

Hovedpersonerne – Alice, Eileen, Felix og Simon – er alle omkring de 30 år. Stadig unge, men gamle nok til at have gjort sig erfaringer med livet og usikre på, om de kan udholde resten af det. For livet er kompliceret. De er endvidere bekymrede for fremtiden og skamfulde over fortiden.

Rooney skildrer mesterligt deres indbyrdes relationer, og især er beskrivelserne af de to intellektuelle kvinder Alice og Eileen guld værd. Begge kan dårligt bære tyngden af deres hvide privilegier og klimabevidsthed.

Samtidig med, at deres refleksionsniveau er tårnhøjt og nådesløst gennemtrænger alt nonsens, henligger deres egen seksualitet og længsel efter kærlighed i mørket, måske fordi drifter sjældent responderer på, hvad der er moderne.

Ond frokost

En af de måder, hvorpå Rooney forklarer sine personers psykologi, er gennem deres indkøbsmønstre, det vil sige gennem noget så simpelt som et besøg i supermarkedet. For Alice og Eileen er supermarkedet knyttet til en lede ved kapitalisme og selvfølgelig også en påmindelse om Jordens snarlige undergang.

I lange breve forsøger de at overgå hinanden i, hvor lede de er ved synet af færdigpakkede frokostretter og konditorkager i lufttætte emballager, og hvordan det hele minder dem om livets absurditet og udbytningen af verdens fattige.

»Det her supermarked! Jeg bliver svimmel af at tænke på det (…) almindelige mennesker dør, for at jeg kan vælge imellem forskellige frokostretter, pakket ind i flere lag engangsplastik,« skriver Alice forfærdet, og Eileen svarer:

»For mig er det som at se ned og pludselig opdage, at jeg står på en lillebitte afsats i svimlende højde, og det eneste, der holder mig oppe, er den lidelse og fornedrelse, næsten alle andre på jorden lever under. Og jeg tænker altid: Jeg har ikke brug for alt det billige tøj og den importerede mad«.

Til sidst forsikrer de hinanden om, at de heldigvis også den pågældende dag har fået frokost – på trods af belastende viden om kaffefarme og sukkerplantager og klimaforandringer og verdens problematiske uperfekthed.

»Alt er identitet nu,« som Eileen siger senere i romanen.

It's hard to be a Hellig Frans

På overfladen handler »Skønne verden, hvor er du« ikke om det store. Jo, om kærlighedstrængsler i 30erne og om, hvor mange snubletråde man kan lægge i vejen for sig selv og andre, når man ikke ved, hvad man vil have. Eller hvem man selv er.

Mest af alt er den en fascinerende fremstilling af en såkaldt woke generation og dens ubehag ved sig selv. Det er hårdt at være en Hellig Frans, og det gør ondt, når ens møjsommeligt velkomponerede selvbillede kolliderer med omverdenen.

Som da Eileen, der arbejder på et litterært tidsskrift, kører rundt i farmands BMW og er skolet i middelklassen, belærer sine kolleger om, at hun skam er arbejderklasse, fordi hun har et arbejde og betaler husleje.

Foto: Bogens omslag.

Sally Rooney lader imidlertid ikke sine personer gå til i idioti – tværtimod lader hun os forstå, hvad det er, der driver dem. Det beskrives bedst af Eileen selv:

»Det virker vulgært, dekadent, ja ligefrem epistemologisk voldeligt at investere energi i noget så trivielt som sex og venskaber, når den menneskelige civilisation står over for et sammenbrud. Men det er på den anden side det, jeg gør hver eneste dag.«

Det er i dette modsætningsfelt, at Rooneys personer lever, og det er der kommet en utrolig elegant, subtilt vittig og tankevækkende roman ud af. Især kvinderne er overbevisende skildret, mens mændene fremstår noget falmede – eller måske er de bare mere ukomplicerede og uinteressante?

Dog får Felix, Alice' Tinder-kæreste, slået et solidt søm i, da han inviterer de tre venner til en fest og før de går ind siger det eneste rigtige: »Prøv at være lidt normale.« Jeg råbte JA TAK, da jeg læste det.

»Skønne verden, hvor er du« er en af den slags samtidsromaner, som ikke bare er en litterær fornøjelse, men også er relevant, hvis man vil forstå, hvor tidsånden gik hen, da den var færdig med at være ironisk og sige nå.

Skønne verden, hvor er du
Forfatter: Sally Rooney Sider: 360 Pris: 249,95 kroner Forlag: Gutkind