For et par år siden ramte Marie Kondo-feberen den vestlige verden (og især middelklassekvinder), og ting blev smidt ud i læssevis. I Netflix-programmet Tidying up with Marie Kondo prædikede hun det simple budskab, at for meget rod og skrammel gør os til ulykkelige mennesker. Kondo mente, at vejen til et meningsfuldt liv går gennem at folde underbukser som kuverter, og at vi bør kramme hver genstand i hjemmet, mens vi spørger os selv: »Bringer det mig glæde?« Hvis ikke, så farvel.
Det lyder pinligt indlysende, men alligevel blev Kondos filosofi så populær, at en hær af såkaldte KonMari-konsulenter blev uddannet og sendt ind i talløse hjem, mens damen selv blev multimillionær på at sige det, folk burde have lært hjemmefra: Ryd op efter dig.
Verden vil bedrages, og nu er den lille japanske kvinde på banen igen med Sparking Joy, et nyt Netflix-program, der tager os med ud på arbejdspladser, ind i kirker og cafeer og selvfølgelig også ind i den mirakuløse helbredelse af folks sind, når de igen kan finde deres ting. Ja, hvilken overraskelse, at det kan være en lettelse.
Slå lige den, Greta Thunberg
I det første program besøger vi en planteskole, hvor den aldrende ejer forsøger at gøre sin kuede søn klar til at overtage forretningen. Der siges visdomsord som »ingen kan overtage en virksomhed, hvis man ikke er sikker på, at de kan«, og vi introduceres derudover til vigtigheden af at have et kontor med orden i tingene.
»Din krop føler sig let som følge af dine ejendele, og alle cellerne stiger op og skaber en eksplosion af glæde,« forklarer Kondo, og enten bruger Netflix Google Translate til at oversætte fra japansk, eller også taler Kondo bare flydende nonsens. Der indklippes billeder af røgelsespinde og krystaller, og vi forstår, at vi har med flere tusind år gammel østerlandsk filosofi at gøre.
Sådan forløber samtlige programmer, og fordi det åbenbart er så inspirerende at få banaliter serveret som livsvisdom, har jeg en idé til Netflix, som også vil hamre lige ned i tidsånden.
Afmagtsfortælling
Men først vil jeg gerne anerkende, at Kondo har et budskab til tiden. Alt for mange af os har overforbrugt og kylet ragelse ind i vores i forvejen overfyldte hjem. Tingene har i værste fald taget magten fra os og skabt en afmagtsfortælling om at miste overblikket og rode rundt i labyrinter af gammelt tøj, udtjent teknik, affald og junk. Kondo prædiker mindre forbrug og mere »brug for«, og det er da udmærket.
Men spørgsmålet er, om folk ikke har dybere problemer end rod i gaderobeskabet og på skrivebordet, og om de problemer bliver løst af, at de organiserer deres papirer i opretstående mapper eller stabler deres foldede underbukser som pyramider. Jeg tvivler.
Mit forslag til Netflix handler ikke om oprydning, men om en anden borgerlig dyd og supertrend, nemlig bæredygtighed.
Jeg vil foreslå, at man tager ud på et plejehjem til Ove, Jytte og Knud og får dem til at guide seerne til et klimavenligt liv. Mange ældre har nemlig levet bæredygtigt, før det kom på mode blandt de yngre generationer. F.eks. kan man lade sig inspirere af pensionisten Jytte, som for et par år siden blev interviewet til Kristeligt Dagblad og fortalte, at hun aldrig har prøvet at flyve og heller ikke har købt en trøje, fordi hun har strikket sine egne. Slå lige den, Greta Thunberg.
Jytte sagde dengang til avisen: »Jeg bager mit eget brød og har altid boller i fryseren, så jeg kan tage et passende antal op, hvis der kommer gæster« og tilføjede, at »hver gang jeg laver mad, fryser jeg resterne ned. Så kan det bare varmes op, og så sparer jeg også lidt på strømmen«.
Hun fortalte også, at hun er opvokset på en gård i Salling i en tid, der stadig var præget af rationeringer efter Anden Verdenskrig, og at hun derfor har lært, at nyt tøj var forbeholdt særlige lejligheder, og at man høster sine egne grøntsager og undgår enhver form for madspild.
Og endnu vildere: At hun kun ejer ting, som betyder noget for hende. Både Kondo og Thunberg har her mødt deres overkvinde, og endnu en gang må jeg bare konstatere, at det bedste fremskridt er at gå tilbage.
Jytte skal bare lige lære at indsovse sine budskaber i ord som »meningsfuld« og »autentisk«, og så kan hun ellers få en verdensmålsnål i striktrøjen og ti programmer på Netflix.
For det er jo ofte sådan, at sund fornuft har det med at være det smarteste. Det gælder både i forbrug - og i kærlighed.
Og apropos det sidste – jeg har også en gratis idé til DR, som for nylig har smedet fem nye Gift ved første blik-par sammen, hvoraf mindst de tre allerede er på vej ned i flammer. I stedet for trendanalytikere og seksualvejledere, så hyr Kaj og Kirsten på hhv. 93 og 91 år og hør, hvordan de har fået deres livslange kærlighed til at lykkes. Jeg tror, de ved mere end alle eksperterne tilsammen.
Danske pensionisters viden kan blive guld værd i en afmægtig tid.
